Forfærdelig 1. halvleg kostede dyrt
Efter en forfærdelig 1. halvleg måtte vi gå til pausen med en fynsk 3-0-føring, som endda kunne have været større, hvis ikke Kalle havde haft flere gode redninger.
Thomasen bankede det første ind med et flot hug efter ni minutter, og Jebali stod for de to andre scoringer, hvor vores forsvar var helt væk.
Det var ganske enkelt ikke FCK-trøjen værdigt, konstaterede Ståle i pausen og sagde, at han kunne have udskiftet hele holdet, men i første omgang nøjedes med tre mand. Bartolec, Mudrazija og Kaufmann kom ind for Varela, Stage og Daramy til en mere offensiv 4-3-1-2-formation.
Spillet blev nu meget bedre, og det første kvarters tid pressede vi dem langt tilbage på banen, og efter en times spil tændte Wilczek håbet om point, da han headede et fint Pierre Bengtsson i nettet.
20 minutter før tid slog polakken til igen, da OB clearede en bold ordentligt, og med et fladt spark i det lange hjørne udplacerede Wilczek Oliver Christensen.
Fischer kom også på banen for Falk, og Marios fik debut, da han afløste Bjelland. Trods en ihærdig arbejdsindsats for at få bare det ene point med hjem, så kom vi aldrig til den helt oplagte chance, så de første 45 minutter blev i sidste ende afgørende for udfaldet.