Formstærke franskmænd

Bordeaux er med i kampen om avancement
Med 2-0-sejren hjemme over Slavia Prag er Bordeaux med i kampen om 2. pladsen i gruppen, men de er ligesom os afhængige af, at Slavia Prag taber hjemme til FC Zenit.

Hverken vi eller Bordeaux kan bruge uafgjort til noget: hvis Zenit vinder, går vinderen af vores kamp også videre, og spiller vi uafgjort, går Slavia Prag videre sammen med Zenit.

Bordeaux har selvtilliden i orden
Bordeaux er ubesejrede i deres seneste syv kampe i ligaen og Europa, og for et par uger siden var de det første franske hold, der tog point fra topholdet Paris Saint-Germain. Den 2. december var pariserne på vej mod den 15. ligasejr i træk, da en vis Andreas Cornelius headede 2-2-målet i kassen på Matmut Atlantique i Bordeaux.

Tre dage senere halede Bordeaux i sidste minut en 3-2 sejr i land over Saint-Étienne, og selv om de ikke har tabt i lang tid, var det deres første liga-sejr i knap to måneder. Det har placeret dem midt i tabellen med syv point til både de europæiske pladser og til nedrykningsstregen.

I weekenden skulle Bordeaux have mødt Angers SCO, men kampen blev udsat på grund af urolighederne i Frankrig.

Bordeaux i gruppespillet
Bordeaux har scoret fem mål i fem kampe - fordelt på fem spillere:

20.09 u Slavia Prag 0-1
04.10 h FCK 1-2 (Younousse Sankharé)
25.10 u FC Zenit 1-2 (Jimmy Briand)
08.11 h FC Zenit 1-1 (François Kamano)
29.11 h Slavia Prag 2-0 (Nicolas de Préville og Jules Koundé)

FCK vs franske hold
Sejren i Bordeaux var vores første på fransk grund, men i København har vi vundet to af fem opgør:

04.11.92 h AJ Auxerre 0-2
04.10.07 h RC Lens 2-1
23.10.08 h St. Etienne 1-3
25.02.10 h Olympique de Marseille 1-3
21.08.12 h LOSC Lille 1-0

 

>> Find din billet til Bordeaux-kampen her