Fra ilden og i asken

Så oprandt endelig dagen, som alle havde ventet på lige siden lodtrækningen – men man skulle ikke langt ind i kampen, før man greb sig selv i at ønske, at det snart var overstået. Sjældent er københavnerne nemlig blevet udspillet så godt og grundigt som tilfældet var i de første 45 minutter, hvor det stik mod spil og chancer kun stod 1-0 på lystavlen, da den franske dommer Lannoy blæste til en forløsende pause.

 

Men selvfølgelig ønskede man sig ikke langt væk fra denne fantastiske aften på det legendariske Camp Nou, hvor mere end 75.000 var på plads – og bare synet af de mange tusinde hvidklædte FCK-fans var hele aftenen værd, for sikke en opbakning til de danske mestre! I flere dage havde den catalanske hovedstad emmet af glæde og forventning, efterhånden som flere og flere danskere dukkede op, og flere timer før kickoff sad de klar på øverste afsnit til at yde en fantastisk støtte til deres helte.

 

Den fik de også mere end hårdt brug for, for danskerne blev lige fra første fløjt blæst omkuld af den velsmurte spanske angrebsmaskine, der kørte i et sindssygt højt omdrejningstal, der så ud til at overraske de ellers velforberedte gæster. Gang på gang blev den københavnske defensiv flået i stumper og stykker og ved pausen kunne Barcelona mageligt have ført med mere end det ene mål, som Messi hamrede ind efter små 20 minutters spil.

 

Allerede efter 5 minutter havde David Villa sendt bolden på overliggeren som et første varsel om, hvad der var i vente og efter gode indgreb af Wiland, måtte han til sidst kapitulere over for Messis venstreben. rgentineren fik bolden af Iniesta uden for feltet, tog lige et træk og fyrede af, inden forsvaret nåede at tackle ham, og bolden drønede i netmaskerne tæt ved den ene stolpe.

 

Der var mange flere gode tilbud til det sprudlende hjemmehold, mens løverne var sjældne gæster på Barcelonas banehalvdel. Og da der endelig bød sig en god kontramulighed stoppede Santin op midt i sit rush ned langs venstrekanten, selv om han var fri af forsvaret og havde N’Doye med inde på midten – men han må have troet, der var fløjtet offside.

 

Det troede Villa til gengæld ikke han var, da han kort efter fik en genial stikning af Messi og lige så genialt lobbede den over Wiland, men det mente de franske opmænd. Lidt efter var Villa på spil igen, og kun en fremragende redning af Wiland forhindrede ham i at komme på måltavlen.

 

Lidt efter den halve time stilnede stormen af nogle minutter, hvor Santin igen kom udmærket fri på
kanterne og fik slået nogle indlæg, men hver gang var en spanier først på bolden i feltet. I den modsatte ende forsøgte Iniesta lidt klodset at filme sig til et straffe efter at han ellers have snydt både Wendt og Claudemir, men dommeren gennemskuede det til hjemmepublikummets store mishag. Dette mishag blev ikke mindre, da Barcelona lidt efter fik underkendt endnu en scoring for offside, men den var vist også god nok, selv om opspillet var en scoring værdigt. Piqué var gået med frem og blev spillet helt fri i højre side af feltet og trillede bolden på tværs til Messi, der trillede den i tomt bur, men den lille argentiner var et par centimeter offside…

 

Efter yderligere et par giftige angreb og en stor redning af Wiland på et fladt Alves-hug blæste Lannoy omsider til pause, hvor der blev lejlighed til lige at sunde sig og får styr på tingene igen.Det kom der også, og allerede efter få minutters spil kom Pospech med frem og fik slået et ganske udmærket indlæg, som Santin ikke var langt fra at nå inde foran.

 

Lidt efter var brasilianeren på spil igen, og da Puyol halvkiksede sit indgreb, var det tæt på at N’Doye fik chancen. Hjemmeholdet kom dog hurtigt op i gear igen, men kombinationerne flød ikke helt så let og ubesværet som før pausen, og det første kvarters tid kom de ikke rigtig frem til noget. Og midt i halvlegen chokerede gæsterne for en stund det store hjemmepublikum, da N’Doye hamrede en bold på overliggeren, og Santin headede riposten forbi det tomme mål… det havde ikke været rimeligt efter spil og chancer, men længere væk var 1-1 altså ikke!

 

Til gengæld var 2-0 heller ikke langt væk, da David Villa 20 minutter før tid rettede en Maxwell-afslutning af tæt under mål, men Wiland hev en pragt-redning frem og holdt løverne inde i kampen. Og hvilken kamp det pludselig havde udviklet sig til, for et kvarter før tid var det meget tæt på at indskiftede Bolaños var nået frem til et godt Grønkjær-indlæg fra højre side.

 

Men heldet var ikke med gæsterne – eller også havde de opbrugt det i de første 45 minutter! Kenneth Zohore fik i en alder af kun 16 år Champions League-debut, da han afløste en træt Santin et kvarter før tid, men hverken han eller de andre kom frem til flere af de helt store tilbud, bortset fra et optimistisk lob af William Kvist fra midtercirklen, da reservekeeper Pinto var langt ude af sit mål – men nåede tilbage og vifte bolden til hjørne.

 

Tættere kom Byens Hold ikke, og i stedet hamrede Dani Alves bolden på den ene opstander kort før tid, og i overtiden satte Messi så trumf på med en let scoring til 2-0.

 

Ingen tvivl om, at det bedste hold vandt fortjent, men F.C. København fik vist, at det ikke er nogen
tilfældighed, at man er med i det fineste selskab. Bedre hold end de danske mestre er blevet rundbarberet hernede, og det tjener holdet til ære, at man holdt hovedet koldt og moralen høj og i perioder fik presset det catalanske storhold i 2. halvleg. Det var værdifuld erfaring til ”returkampen” i PARKEN den 2. november!