Om kort tid starter den traditionelle og årlige fraktionsquiz i Radio Løvetimen, og i de seneste dage er det væltet ind med fraktioner, der ønsker at deltage. Derfor har teamet bag fraktionsquizzen besluttet at lave om på årets tilmeldingsprocedure.
På fredag trækkes der lod mellem samtlige fraktioner, der ønsker at være med i årets quiz. Kun sidste års vinder (JZC) er garanteret en plads, mens de øvrige 15 pladser fordeles efter almindelig lodtrækning. Har din fraktion derfor endnu ikke tilmeldt sig, så kan det stadig nås på [email protected]. Husk at skriv kontaktoplysninger til din fraktion i mailen.
Lodtrækningen til selve quizzen samt lodtrækningen til de indledende runder kan ses her på FCK.DK fredag eftermiddag.