Fredrik Berglund til F.C. København

F.C. København har i dag skrevet en 4-årig kontrakt med den svenske angriber Fredrik Berglund. 27-årige Berglund har i de seneste to et halvt år spillet for Esbjerg fB, hvor han opnåede 99 kampe og scorede 57 mål. Før dette var Berglund i hollandske Roda og svenske IF Elfsborg.

 

- Jeg vil kigge tilbage på min tid i EfB som den bedste periode i min karriere indtil videre og jeg vil gerne sige en stor tak til alle i Esbjerg. Nu glæder jeg mig meget til en ny udfordring i Skandinaviens største klub. Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle videre til en anden dansk klub så var F.C. København det eneste interessante for mig. Jeg kan allerede mærke at jeg kommer til en topprofessionel klub hvor der er store forventninger og det passer mig fint, siger Fredrik Berglund.

 

- Vi er allerede godt dækket ind på angrebspladserne, men Fredrik har nogle spidskompetencer som vi p.t. ikke har på holdet og derfor ser jeg hans tilgang som en klar yderligere forstærkning af vores offensiv. Han arbejder godt i dybden og Fredrik kan samtidig blive en publikumsyndling, da han har en imponerede målnæse, hvilket han har vist i SAS Ligaen i de seneste år. Samtidig har han en meget professionel indstilling til tingene og vi mener han kan videreudvikle alle sine styrker yderligere her i København, siger sportschef Carsten V. Jensen.

 

Fredrik Berglund tager nu på ferie og starter i F.C. København til klubbens første træningsdag den 26. juni kl.14.00. Det er endnu ikke besluttet hvilket rygnummer han får.

 

Fredrik Berglund i sin nye trøje...