God afslutning på efteråret i Superligaen
07/12 2014 21:31
Stephan Andersen
- Det var en dejlig afslutning på Superligaefteråret. Vi fik hvad vi kom efter, hvad vi havde snakket om inden kampen – at vi skulle have sejren og de tre point. Ros til drengene og skønt at slutte af med sådan en præstation. Naturligvis også dejligt som keeper at få endnu et clean sheet.
Danny Amankwaa
- I de første 25 minutter halter vi lidt, men får så mere styr på det i slutningen af halvlegen. I 2. halvleg har vi kontrol med kampen og kommer fortjent på 2-0 og 3-0. Personligt skønt med scoringen til 2-0 og dejligt at være med i 3-0-målet, selvom jeg da gerne også selv havde scoret der.
Tom Høgli
- Det var en arbejdssejr. Vi starter ikke kampen så godt, men arbejder os stille og roligt ind i opgøret. Alt i alt vinder vi vel fortjent, og det her var en fin afslutning på vores Superligaefterår.
Nicolai Jørgensen
- Fantastisk! Dejligt! Vores 1. halvleg var OK, men i 2. halvleg var vi gode. Vi får scoret tre mål i kampen, Danny scorer sit første Superligamål og vi slutter Superligaen af med en meget positiv oplevelse. Vi er klar til at starte jagten i foråret.
Mathias ’Zanka’ Jørgensen
- Ganske kort kan jeg sige, at jeg er meget glad og at vi vinder en fuldt fortjent sejr! Nu er jagten på FC Midtjylland sat ind.
Mikael Antonsson
- Skønt! Vigtigt at vi fik sejren og de tre point – og godt at vi får endnu et clean sheet. Sejren var en rigtig god afslutning på vores efterår i Superligaen – og det er skønt at slutte positivt af.