Ankersen og Vavro jubler

God statistik i forårspremierer i Parken

Vi har kun tabt én Superliga-forårspremiere, når den er spillet i Parken, og ellers har vi vundet otte og spillet tre uafgjort.

Den seneste var også mod OB, som vi slog 6-1 den 10. februar 2019, og året før lagde vi ud med at slå Randers FC 5-1.


Tilskuertallene
Gennemsnittet for vores i alt 12 Superliga-forårspremierer i Parken i Superligaen er nydelige 17.570, og ser man bort fra to Derbyer, er det 14.451 for de øvrige ti kampe.

Rekorden er fra Derbyet den 24. marts 1996, hvor 39.640 så gæsterne vinde 3-0, mens Parkens kapacitet endnu var på ca. 42.000. Det andet forårspremiere-Derby var den 19. februar 2017, hvor 26.686 så et målløst opgør.

Ellers har der kun én gang været over 20.000, da vi slog FC Midtjylland 4-0 den 13. marts 2005 foran 20.607.

Bo Svensson og Peter Christiansen
Sportsdirektøren og Bundesliga-træneren fejrer sidstnævntes 1-0-mål mod FC Midtjylland i 2005. Foto: Birger Vogelius

>> Find din plads til OB-kampen her

Forårspremierer på udebane
Når vi har indledt Superliga-foråret på udebane, er statistikken knap så god: otte sejre, fire uafgjorte og fem nederlag.

To gange har vi indledt på Odense Stadion - den 16. marts 2003 tabte vi 0-2, og den 3. marts 2013 vandt vi 3-2.

Foto: Lars Møller Photography
Nicolai Jørgensen udlignede til 2-2 mod OB i 2013. Foto: Jan Christensen, Getty Images