Gudrun Jonsdottir: Forebyggelse og behandling i FCK Talent og KB Talent

I denne "long-read" artikel taler Gudrun Jonsdottir, Head of Medical Services på U10-U17, med Torkil Fosdal om sit arbejde med at forebygge og behandle unge spillere i FCK Talent og KB Talent.

Hun kommer blandt andet ind på, hvordan Talentafdelingen har organiseret sig for at øge viden og forståelse for fysioterapeuternes arbejde hos børn og unge og deres forældre, og hvilke forskelle der er på skader og behandling i forhold til voksne spillere. Især vækstrelaterede skader er et vigtigt fokusområde.

Med udgangspunkt i to cases med Amin Chiakha og Victor Froholdt fortæller hun, at selv om man får skader på vigtige tidspunkter af sin ungdomskarriere, så kan man – med den rette behandling i et professionelt, fagligt miljø og med en målrettet, personlig indsats – komme godt igennem forløbet og fortsætte sin karriere på et højt niveau.

Desuden laver Gudrun videndeling og hjælper nogle af vores samarbejdsklubber med at udvikle fysioterapien i deres børnemiljøer, ligesom hun er i gang med en Master-uddannelse i den sparsomme fritid, hvor hun ikke er på arbejde – eller selv spiller fodbold i Sundby Boldklub.

Men vi indleder med en kort præsentation.

”Hvordan var din vej ind i FCK-familien?”

"Jeg kommer fra en lille by på Island, der hedder Alftanes, der ligger lidt uden for Reykjavik, og min mor og far er fra Hafnarfjördur. Jeg tog min fysioterapeut-uddannelse i Danmark, og jeg kom til Talentafdelingen som studerende i august 2020 i et praktikophold på seks uger.”

”Da praktikperioden var gået, spurgte Abs (Abdel Benkacem, red.), som dengang var fysioterapi-ansvarlig i Talentafdelingen, om jeg ville blive og hjælpe lidt til i efteråret. Det ville jeg meget gerne, og da Abs fik job i førsteholdets stab før jul, så fik Kevin Kofi Rasmussen hans job på U19. Kevin var dengang U17-fysioterapeut, og så blev jeg tilbudt stillingen på U17. Sådan et fuldtidsjob kunne jeg selvfølgelig heller ikke sige nej til!"

"Det var midt i corona-tiden, så jeg tog hjem til Island, og efter fem dages karantæne, tog jeg min bachelor-eksamen via Zoom. Men ellers har jeg taget hele uddannelsen i København. Planen var, at jeg skulle tilbage og starte i Talentafdelingen, når landet blev åbnet i januar, men det blev forlænget flere gange, så jeg begyndte først at arbejde den 1. marts 2021."

"I sommeren 2022 fik jeg så stillingen som Head of Medical Services fra U10-U17, hvor vi nu har inddraget de ældste årgange på KB Talent. Sådan var det ikke før, men det er vigtigt, at spillerne lærer fysioterapien at kende allerede på et tidligt tidspunkt, og ikke først når vi møder dem på U14 i FCK Talent. Så har jeg ansvaret for fem studerende, hvor to er fast på henholdsvis U15 og U14 nogle dage om ugen, og så har vi tre assistenter mere, som dækker efter behov, og sådan at det passer med deres uddannelse.”

Vigtigt at formidle viden og formidle tillid
”Kan du uddybe, hvorfor det er vigtigt, at spillerne lærer om fysioterapi i en tidligere alder?

”Mange børn og unge har ikke prøvet at blive skadet før, så de ved ikke rigtig, hvad det betyder, og hvordan det er at være skadet. Mange ved heller ikke, hvad fysioterapi er, og hvad man bruger en fysioterapeut til.”

”Derfor informerer og uddanner vi både spillere og forældre ved helt basalt at forklare dem, hvornår de skal komme til os. Og vi prøver at opdrage dem til hellere at komme for tidligt, end for sent, for jo hurtigere vi får fat i nogle småting, jo hurtigere kommer det til at gå væk.”

”Jeg har f.eks. haft et oplæg for forældrene på KB Talent til et fremragende arrangement, som Anders Lange (leder af FCK Børnefodbold, red.) lavede med ca. 50 forældre."

"Det handler meget om at formidle viden om netop skader i børne- og ungdomsfodbold, og om at formidle tillid til, at man trygt kan kontakte os, hvis der er det mindste. Mange har som sagt ikke prøvet det før, og når en 12-årig forstuver sin ankel for første gang, og du spørger, hvor ondt det gør på en skala fra 1-10, så svarer de nok 12, for de har ikke oplevet det før. Men spørger du en voksen på A-holdet, så er det måske kun en 2’er, fordi han har prøvet lidt af hvert.”

”Det med at påvirke opfattelsen af skader og smerter har gjort en kæmpe forskel, og vi ser nu meget færre overbelastningsskader. For i modsætning til skader, der opstår akut under kamp eller træning, så kan vi forebygge og undgå overbelastningsskaderne. Og vi, det er os i ”performance services”, altså mig, Jacob Willum, der er fysisk træner, Brian Jensen, der er mentaltræner, og så selvfølgelig cheftrænerne. Der os, der skal sørge for at overbelastningsskaderne slet ikke opstår”.

Forskelle på skader hos børn/unge og voksne
”Hvilke forskelle er der egentlig på det forebyggende arbejde for børn og unge i forhold til voksne?”

”Overbelastningsskader hos børn er lidt forskellige sammenlignet med de voksne, for vi ser flere knogle-problematikker, fordi børnenes knogler er ved at vokse. Vi kan godt håndtere det, men det er vigtigt, at vi ved det så hurtigt som muligt, så spilleren undgår at blive trukket ud af træning og det er som sagt derfor, vi har uddannet spillerne i at komme, så snart de mærker det mindste.”

”Ja, for nogle spillere vil måske hellere undertrykke eller underdrive smerter, fordi de bange for at miste deres plads på holdet?”

”Ja, og det er netop det, vi skal væk fra. At spillerne ikke fortæller noget, enten fordi de ikke rigtig ved hvad det er, eller fordi de er bange for konsekvenserne. Vi lærer dem, at de ikke skal se os som en modspiller, men at vi er her for at hjælpe med at uddanne dem til professionelle fodboldspillere. Derfor starter vi også hver sæson på hver årgang med at understrege, at vi er her for at hjælpe dem til at blive de bedste, og at de selvfølgelig skal udnytte det så godt som muligt.”

”Så kan det jo godt være, at en spiller kommer til os med noget, der viser sig ikke at være alvorligt, hvor vi siger, at du sagtens kan gå ud og spille. Det er jo ikke, fordi vi trækker spillerne ud hele tiden, og det har de også lært nu. Det kan godt være, at en spiller bare skal trækkes ud af den sidste del af træningen i stedet for at trække ham helt ud.”

Tværgående samarbejde
”Det må stille øgede krav til jeres samarbejde i staben med de forskellige kompetencer, som I har på forskellige områder?”

”Ja, det handler meget om samarbejde mellem alle professioner. Hver fredag holder vi for eksempel et opsamlingsmøde om, hvordan ugen er gået, og hvordan næste uge ser ud. Vi sikrer, at alle har den samme viden om, hvilke spillere vi skal være opmærksomme på, og hvem vi bare kan lade køre, og det er afgørende, at alle er enige, og at alle stoler på hinanden. Så tillid er det bedste værktøj, både mellem os i staben og i forhold til spillerne. Ellers kan vi ikke lykkes.”

”De unge tilbringer jo en stor del af deres liv her i KB Talent eller FCK Talent, og der kan vel også være nogen, der præsterer fint på banen, men hænger i skolen eller derhjemme, så der er jo mange forhold, der har betydning for den enkelte?”

”Ja præcis, det er der hvor samspillet mellem mig og Brian er vigtigt, for en spiller som ikke trives andre steder, har også større risiko for at få en skade. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan spillerne har det både fysisk og mentalt, for i forhold til skader har sådan noget som søvn for eksempel også en stor indflydelse.”

Den kritiske vækstspurt
”Du nævnte det med vækstrelaterede smerter og skader – det er jo ikke noget, vi er vant til at høre om, når vi taler om skader for de voksne på A-holdet?”

”Der sker rigtig meget i kroppen for både drenge og piger i løbet af puberteten, og for drenge kulminerer den såkaldte vækstspurt ofte omkring 14-års alderen, men vækstspurten kan selvfølgelig variere fra spiller til spiller. Derfor har vi altid flest overbelastningsskader på U15-årgangen.”

”Risikoen for at blive skadet er simpelthen større, når man er i vækstspurten, end når man er færdig med den. Så de spillere skal vi passe ekstra godt på, og derfor træner ret mange af de spillere mindre end de andre, og det gør vi for at passe på dem.”

”Så der er en stor forskel på at arbejde med børn og unge i forhold til voksne, og ikke kun i forhold til det vækstrelaterede. For eksempel kan vi nok også bedre påvirke de unge i forhold til deres vaner omkring søvn og kost, end vi kan med en 30-årig seniorspiller.”

”Men taler vi om skader, så har den største del af skader i ungdomsfodbold at gøre med knogler, uanset om det er overbelastningsskader, eller om det er akutte skader. Ved overbelastningsskader ser vi hyppigst de her vækstrelaterede skader som er en knogleproblematik, og de fleste akutte skader i den her alder, er knoglebrud.”

”Heldigvis heler knogler rigtig godt og relativt hurtigt, og får man et knoglebrud i benet, så tager det cirka tre måneder at komme tilbage til fodbolden. Det lyder jo ret barskt at få et knoglebrud, men det er egentlig okay, hvis jeg må sige det sådan. Men unge spillere kan jo også få mere alvorlige skader som korsbåndsskader, og de tager op til 10-12 måneder for en ung spiller at komme tilbage fra.”

”Ja, vi havde jo for eksempel William Kaastrup, som var ude i lang tid med en korsbåndsskade, men som alligevel kom godt tilbage på U19 og nu spiller superligafodbold i Randers. Men det er jo et forfærdeligt tidspunkt, når man står lige på tærsklen til at tage de næste skridt i karrieren.”

”Det er naturligvis aldrig sjovt at blive skadet, men det er jo trods alt en del af fodbolden. Jeg tror, det er meget få spillere, der aldrig får en skade i deres karriere. Men man må prøve at se på, at det ikke kun er negativt. Specielt på ungdomsniveau kan vi lære spillerne rigtig meget, som de ellers ikke får lært. Det er vigtigt, at vi kan bruge tid på at gøre dem stærkere, hurtigere, mere eksplosive… alle de ting, vi ikke kan bruge så meget tid på i hverdagen, når de træner og spiller kampe, men som også er vigtigt”.

”Så selv om man er ude i tre eller seks måneder eller et år, så kan det på en eller anden måde gavne, at du har det med i bagagen til næste gang, for der kommer desværre nok også en næste gang, hvor du får en skade eller møder en anden form for modgang. Så ved man, hvordan man tacklede det før, og kan bruge den viden igen.”

Glæden ved at se et comeback
”Jeg har flere gange set glæden i øjnene hos dig og andre i staben, når en skadet spiller står klar på sidelinjen til sit comeback - det må også være en stor tilfredsstillelse for dig og kollegerne?”

”Ja, det er nok det bedste ved at være fysioterapeut i det her elitemiljø, at få en spiller tilbage på fodboldbanen. Der ligger så meget hårdt arbejde bag, både fra spillerens og fra min side, så det er fantastisk at se, hvor glad spilleren er, når han kommer tilbage og får lov til at gøre det han elsker. Det er helt klart et højdepunkt som fysioterapeut.”

Spillercase: Amin Chiakha
”Du har nogle konkrete cases, som både spillerne og deres familier har givet os lov til at bruge?”

”Ja, det vil de meget gerne være med til, hvis det kan inspirere andre, som skal igennem skadesforløb. Men det er jo vigtigt at sige, at der aldrig er nogen garantier for, at man får den karriere, man selv havde håbet på, men det kan jo også skyldes andre forhold end skader.”

”Men vi har mange eksempler på, at når man er i et professionelt miljø som vores, hvor man kan få den rette behandling i tide, så har man gode muligheder for at komme stærkt tilbage.”

”Amin Chiakha er det første eksempel, jeg vil nævne. Da han rykkede op på U17 i 2021, undersøgte jeg ham den allerførste dag, for han havde haft nogle rygsmerter på U15, og rygsmerter hos børn og unge er ofte tegn på en stress-fraktur i ryggen eller en begyndende stress-fraktur. Det lyder ret vildt at få sådan en, men det er egentlig lige som at få en stress-fraktur alle mulige andre steder, det er en overbelastning af knogle, som har varet lidt for længe.”

”Behandlingen af en stress-fraktur i ryggen kan godt være lidt uforudsigelig, for man ved ikke helt, hvordan den kommer til at reagere, men normalt tager det 4-6 måneder. I Amins case var han ude ca. syv måneder, og vi fik ham tilbage i holdtræningen i februar 2022, og i marts fik han comeback.

"Men så viste det sig efter en måneds tid, hvor han blev indskiftet i fem kampe og scorede seks mål, at han døjede med noget i læggen, som hedder kronisk kompartmentsyndrom.”

”Man ved ikke helt præcis hvorfor et kronisk kompartmentsyndrom opstår, men det er noget som udvikler sig over tid. Amin havde det i begge sine lægge, som oftest er tilfældet. Man kan egentlig godt kan spille med det, så længe man kan håndtere smerten, så Amin spillede resten af sæsonen færdig og scorede stadig mange mål, da U17 endte som danske mestre.”

”Men symptomerne blev selvfølgelig værre som forventet, så i sommeren 2022 blev Amin opereret i læggene, for det er den eneste behandling af kronisk kompartmentsyndrom. Og det er ikke en særlig dramatisk operation. Jeg fik endda lov til at komme med, da Frank Odgaard (tidligere FCK-klublæge og kollega til Morten Boesen, red.) opererede ham. Det var interessant at se, fordi jeg fik et andet indblik i skaden, og hvad der skete under operationen, så når jeg skulle genoptræne ham, vidste jeg præcis hvad der var foregået.”

”Amin var ude i otte uger og kom tilbage i holdtræning i midten august og fik comeback i en U17-kamp mod Horsens, og i resten af efteråret scorede han 11 mål i otte kampe. I oktober fik han Youth League-debut for U19 og blev udtaget til U17-landsholdet, hvor han også scorede en del mål, og så rykkede han fast op på U19 i vinterpausen. Og alt det skete altså fra efteråret 2021 til udgangen af 2022.””Det er helt klart en succeshistorie, men Amin ved også, hvad han vil. Han arbejder for tingene, og ligegyldigt hvad jeg sagde til ham i genoptræningen, så fulgte han det. Den tillid, og det samarbejde man kan skabe med en spiller, det har meget stor indflydelse på, hvordan det hele ender.”

Case: Victor Froholdt
”Den anden case, jeg vil nævne, er Victor Froholdt. Han fik på næsten samme tid som Amin en stressfraktur i ryggen. Årsagen kan godt være, at de på det tidspunkt kom tilbage fra corona-nedlukningen, hvor de havde en længere periode derhjemme, hvor de ikke havde en fysisk træner eller en fysioterapeut eller en træner, der holdt øje med dem. Ungdomsholdene var jo lukket ned længere end Superligaholdet, og generelt tror jeg, at corona på den måde har haft indflydelse flere steder i Danmark, og ikke kun hos os.”

”Men Victor kom tilbage fra den stressfraktur i ryggen efter cirka fire måneder, men halvanden måned efter fandt vi ud af, at han også havde fået en stressfraktur i en knogle i foden. Den tog otte uger at genoptræne, før han var tilbage i træning, men et par uger senere blev han stemplet over foden og fik en fraktur i storetåen.”

”Så på cirka otte måneder havde han altså tre forskellige skader, som hver gang satte ham tilbage, men hver gang kom han igen. Han var også en rigtig fed person at arbejde med, virkelig hårdtarbejdende, og han ville det rigtig gerne. Og jeg tror også, at han har lært meget at af være skadet, for netop fordi han altid er så hårdtarbejdende, har han nok lært, hvornår kroppen når et punkt, hvor man ikke skal træne mere, men tage en fridag en gang imellem.”

”Men Victor kom som sagt også stærkt tilbage og fik også Youth League-debut for U19 i efteråret 2022 og blev også rykket op i U19-truppen før tid som U17-spiller, og han har spillet fast på U19 det meste af dette forår, så det er endnu en succeshistorie med ham.”

>> FCK skrev tidligere i år kontrakter med både Victor Froholdt og Amin Chiakha.

Skadebehandling går lige efter bogen
”Men i de to et halvt år, jeg har været i klubben, har vi ikke haft nogen skader, som er gået dårligt, de er alle gået lige efter bogen. Men sådan skal det jo også være i et top-elitemiljø som vores, hvor vi har alle værktøjerne til at give den bedste genoptræning af en skadet spiller.”

”Og så er processen sådan, at når en skadet spiller er tilbage i holdtræning, så overdrager jeg ansvaret til den fysiske træner. Han styrer den load, som spilleren udsættes for, så han ikke får overbelastningsskader andre steder. Der er typisk en periode på 3-4 uger, hvor vi gør spilleren helt klar, inden han kan spille kamp. Og der slipper jeg dem ikke bare, men følger dem hele tiden, så vi undgår nye skader.”

”Det må egentlig være en fordel i sådan et job, at du selv spiller fodbold?”

”Ja, jeg har spillet, siden jeg var fem år og spiller stadig og prøver at holde mig i gang i Sundby Boldklub, hvor jeg spiller på andetholdet. Med seks arbejdsdage om ugen er det dog lidt svært også at møde ind til træning tre gange om ugen og spille kamp i weekenderne, men så længe min krop kan håndtere det, og det kan fungere med mit arbejde, så bliver jeg ved. Men der er uger, hvor jeg ikke kan træne med, men bare møder til kampe om søndagen.”

”Og det giver nemlig en god forståelse, at jeg selv har prøvet forskellige ting på min egen krop. Jeg kan sige til spillerne, at jeg også har været der, og jeg ved, at det kan være hårdt, men at vi kommer ud på den anden side alligevel.”

”Men også det med at have forståelse for, hvad spillerne egentlig skal kunne. Hvis jeg ikke havde spillet selv, så vidste jeg måske ikke rigtig, hvad de vigtigste faktorer er for at få dem tilbage. Også i forhold til genoptræningen, når de endelig kommer ud på træningsbanen, for den er også meget vigtig. Der er det en fordel, at jeg kan spille lidt fodbold med spilleren, om det så er en pasningsøvelse eller en mod en, eller hvad det nu kan være. Og så er det jo også bare fedt at være i et miljø, hvor man også selv får lov til at lege lidt fodbold.”

Videndeling i samarbejdsklubber
”Med en travl hverdag i Talentafdelingen og din egen fodbold, så får du også tid til at uddanne andre fysioterapeuter?”

”Ja, vi har indledt et samarbejde med HIK, Roskilde og Greve, vores tre strategiske samarbejdsklubber, hvor jeg har fundet nogle dygtige fysioterapeut-studerende, som jeg har rekrutteret til de klubber. Jeg har startet et forløb på en måned, hvor de i fire omgange får undervisning i de mest basale ting om fodbold-fysioterapi. Fysioterapi er jo rigtig mange ting, og spænder rigtig bredt, og på uddannelsen bliver man undervist i generel fysioterapi, så det man får med i bagagen, er ikke lavet til at arbejde i en fodboldklub.”

”Så jeg har lavet fire læringsdage, hvor vi gennemgår, hvordan man arbejder som fysioterapeut i en fodboldklub, og hvordan man kommunikerer med de unge. Det er nemlig også en væsentlig faktor, for du skal ikke kommunikere, som du gør med en voksen. Du skal gøre meget mere ud af at sikre, at børn og unge virkelig forstår, hvad man siger til dem. Det er lidt nemmere med voksne.”

”Vi har for eksempel også gennemgået akutte skader, og hvordan det er at være på sidelinjen til en fodboldkamp, hvor man skal kunne håndtere flere forskellige skader som kan opstå, og hvordan man lægger genoptræningsplaner for forskellige skader. Vi har den sidste undervisningsdag i denne uge, og så skal de studerende ud i klubberne og hjælpe med at udvikle deres børnemiljø på det fysioterapeutiske område.”

”Det giver også mig selv noget, at jeg kan lære fra mig. Det er virkelig fedt at stå og undervise i et fag, som man elsker så meget, og at man selv har fået så meget viden, man gerne vil give fra sig. Vi er jo ikke så mange, der arbejder fuldtids med børn og unge i et elitemiljø, specielt ikke i Danmark. Og jeg synes da selv, at jeg er god til at behandle unge fodboldspillere, og det vil jeg rigtig gerne hjælpe flere til at blive.”

Inspiration og videreuddannelse
”Hvordan får du selv inspiration og ny viden?”

”Jeg var så heldig at møde en fysioterapeut og underviser fra England, Angela Jackson, til en konference på Fyn. Hun er konsulent for flere forskellige akademier i England, blandt andet Southampton og Arsenal. Hun har været hos os og undervist os af to omgange, hvor hun har gjort et kæmpe indtryk i vores Talentafdeling i forhold til at følge med i den udvikling, der sker ude i verden. Og specifikt om særlige forhold omkring behandling af unge spillere, for det er ikke et emne, der har fyldt så meget inden for fysioterapien før her de senere år.”

>> Læs mere om Angela Jacksons arbejde

”Og så er jeg selv ved at tage en master i Football Science and Rehabilitation fra University of Central Lancashire i England, og det gør jeg online på deltid. Planen er også, at jeg gerne vil ud og besøge nogle klubber og akademier, som vi kan lære noget af, men det har der ikke rigtig været tid til endnu. Men lige nu vil jeg også bare gerne fokusere på at gøre vores eget miljø endnu bedre,” slutter Gudrun Jonsdottir.