Guldfesten skudt i gang
Sæsonens allersidste opgør var - heldigvis – fuldstændig uden betydning for placeringerne i den tætteste SAS Liga i mands minde, og Ståle & co. havde derfor givet plads til et par ændringer i forhold til den normale startopstilling. Johan Wiland fik sin SAS Liga-debut, og Niclas Jensen startede inde for første gang siden AC Horsens-kampen før jul. I fraværet af Pospech og Kvist fik Oscar Wendt fornøjelsen af at spille højre back. Blandt de 11 startende fandt man i øvrigt også en fødselar - Mikael Antonsson . og en nybagt far, Thomas Kristensen.
Inden kampen blev der taget afsked med to af dansk fodbolds mest erfarne liniedommere, Bill René Hansen og Ole V. Hansen, der tilsammen har flaget over 750 kampe i SAS Ligaen. Dommernes pensionsalder er jo ofte til diskussion, og måske var det derfor, at kampens dommer, Claus Bo Larsen, overrakte de to pensionister hver deres gangstativ.
GULD KLÆ’R OS bekendtgjorde hele C-tribunen med en fejende flot tifo i hvid, blå og guld, og hvor man dog under hver eneste FCK-fan i det ganske land den dejlige uge og pinse, som alle har haft - uden nerver på efter afgørelsen i Esbjerg sidste søndag!
Det eneste, der stadig var på spil for de nybagte mestres vedkommende, var spørgsmålet om topscorerprisen, hvor Nordstrand inden sidste runde lå side om side med Randers’ Marc Nygaard og FCM’s Frank Kristensen. Sidstnævnte åbnede ballet med en scoring allerede efter ét minut, hvilket dog blev modtaget med stor jubel i PARKEN, eftersom det skete på Brøndby Stadion.
Hvis nogen havde forventet, at løverne ville spare på kræfterne til den efterfølgende guldfest, så tog de alvorligt fejl. Mens Nedre C festede med badedyr og balloner, gav deres hvidklædte helte den med lige dele fart og tempo samt hæl og tå, og inden for det første kvarter kunne både Ailton og Hutchinson have åbnet scoringen. Ailton afdriblede 4-5 mand, inden han lobbede bolden over Kevin Stuhr – men desværre også over overliggeren, og Hutchinsons flugter midt i feltet blev heldigt afværget af en forsvarer, der set med løvebrillerne var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Randers nægtede dog at spille rollen som statister i løvernes gulddans, og de havde også et par udmærkede afslutninger i indledningen, hvor Carsten Fredgaard var nærmest med et tørt hug fra en snes meter, der hvislede lige over Johan Wilands overligger. Og efter små 20 minutter meldte Marc Nygaard sig ind i topscorerstriden, da han pandede et frispark fra Kenneth Møller i nettet uden chance for Wiland. Måske var det heller ikke det smarteste at lade Oscar Wendt passe på ham i feltet, men den slags misforståelser kan man tilgive på en dag som denne.
Det lagde dog en lille dæmper på begivenhederne, som ikke bød på de helt store aktioner det næste kvarters, selv om Byens Hold optimistisk drev spillet fremad hele tiden og også havde bolden mest. Kort efter den halve time trak Grønkjær forbi Søren Pedersen i hjørnet af Randers-feltet og blev hægtet – måske ikke verdens største straffe, men Claus Bo skyldte ham én fra tidligere på foråret, så det kan vel gå lige op…
Den evigt bevægelige Morten Nordstrand stod for første gang i kampen stille, da han lagde bolden til rette 11 meter fra Kevin Stuhr, hvorefter han med usvigelig sikkerhed placerede den oppe i det ene målhjørne. Dermed var der udlignet i både kampen og topscorerstriden!
Mens topscorerstriden stadig stod lige, da spillerne 12 minutter senere gik til pause, så gjorde kampen det desværre ikke. Et halvt minut før Claus Bo fløjtede af, hamrede Tidiane Sane nemlig bolden i netmaskerne fra kanten af feltet efter udmærket Randers-opspil. Og blot 30 sekunder efter pausen fandt topscorerstriden såmænd også en ny førerhest, da Marc Nygaard uden besvær headede et indlæg fra David Addy ind fra nært hold.
Der stod ellers ikke noget om 1-3 efter 46 minutter i fest-planerne, hvilket medførte en større pibekoncert fra de sejrsvante fans, som dog heldigvis snart blev afløst af et par ihærdige forsøg fra Stemningstribunen på at få bølgen til at rulle rundt i PARKEN. Det lykkedes efter et par minutter, som Ståle benyttede til at forberede en overgang fra 4-4-2 til 4-4-3 ved at gøre Santin og Vingard klar til en dobbelt-indskiftning til fordel for Grønkjær og Wendt.
Faxe svarede lidt efter igen ved at tage topscorer Nygaard ud til fordel for Bedi Buval, hvilket man umiddelbart kunne undre sig over. Men den store 30’er har været skadet en måneds tid og er formentlig ikke i form til en hel kamp, men altså frisk nok til at være gæsternes klart farligste kort i den første times tid.
Trods den offensive satsning lykkedes det ikke rigtigt for de nybagte mestre at komme frem til afslutninger mod et Randers-mandskab, der kunne tage den med ro og koncentrere sig om at stå godt i defensiven og satse på de kontrachancer, der naturligvis ville dukke op. På en af disse ramte Buval Ulrik Laursen på munden, og mens anføreren ømmede sig på midten, kom Sane frem til en kompetent afslutning fra venstre side, som Wiland imidlertid tog sig sikkert af.
Desværre måtte Laursen forlade arenaen med en flækket læbe og blev erstattet af Peter Larsson. Presset mod Randers-forsvaret blev mere og mere massivt, og med et kvarter igen fik Nordstrand en pænt stor mulighed, da TK fandt ham inde foran med et præcist indlæg – desværre headede den målhungrende angriber lige over mål.
Måske var holdkammeraternes iver efter at servicere Nordstrand medvirkende til, at man ikke altid fandt de optimale løsninger i angrebsspillet – én af løsningerne sad dog lige i øjet, da Santin fikst spillede Nordstrand fri i dybden, og da han skulle trække uden om Kevin Stuhr blev han nedlagt til dagens andet straffespark. Det tog han sig selvfølgelig også af, og via indersiden af stolpen gik bolden i netmaskerne til 2-3.
Herefter gik der nærmest skydetelt i PARKEN, da løverne smed al forsigtighed over bord og belejrede Randers-feltet de sidste 10 minutter. Belønningen faldt tre minutter før tid, da Nordstrand fra baglinien fandt Hutch, der tog et træk og hamrede bolden fladt ind ved den fjerneste stolpe med sit venstreben.
Det var noget, der fik PARKENs 32.856 op og stå og hylde mestrene med stående og taktfaste ovationer, og minsandten om ikke Martin Vingaard fik en gylden chance til at gøre det til 4-3, da han fra kanten af feltet dundrede løs, men desværre sad den lige på Kevin Stuhr. Og langt inde i overtiden fik Nordstrand såmænd selv chancen for at afgøre det hele, da han driblede på tværs af feltet, men desværre afsluttede lige forbi den ene stolpe. Dermed løb Marc Nygaard med topscorertitlen, fordi han var den første, der nåede op på 16 scoringer i sæsonen.
Selv om resultatet sådan set var uden betydning, så lunede det alligevel gevaldigt at slutte af uden nederlag efter en lang og hård sæson, hvor Byens Hold har gjort rent bord med både pokal og mesterskab – og avancement til 1/16-finalerne i UEFA Cup’en. Nu venter en velfortjent sommerferie – bortset fra de mange, der lige skal i landsholdsaktion. FORZA FC!!