Torkil Fosdal, FCK.DK
Hård skæbne da Torino sejrede på straffe i overtiden
02/10 2014 23:21
Under et voldsomt pres i kampens døende sekunder begik Mikael Antonsson
straffe mod Fabio Quagliarella, og italieneren omsatte iskoldt tilbuddet
fra 11 meter-pletten til kampens eneste scoring. Løverne havde ellers
stor ære af kampen og fightede forbilledligt gennem samtlige 90
minutter, og selv om Torino havde andre store chancer, havde både
Cornelius og Kacaniklic også store muligheder.
Der var godt gang i stemningen på lægterne, da den spanske dommer Carlos Gómez fløjtede opgøret i gang på det ovale Stadio Olympico, hvor den behagelige sensommertemperatur tillod, at man kunne overvære den sene aftenkamp i korte ærmer, selv om vi skriver den 2. oktober. Ellers kunne man nu også hurtigt få sved på panden, hvis man hørte til det mindretal, der håbede på københavnske point på kontoen, for det blev en kamp med Serie A-mandskabet som de toneangivende…
Efter en rolig åbning på kampen, hvor gæsterne viste udmærkede takter i boldomgangen, så kom hjemmeholdet efterhånden i omdrejninger, da der var spillet en halv snes minutter, og så blev der ellers langsomt men sikkert lagt mere og mere tryk på. Frem til midt i halvlegen førte det dog ikke til specielt farlige situationer, og den københavnske defensiv fungerede ganske upåklageligt.
Men i det 22. minut var det kun centimeter fra at gå galt, da turinerne – efter en tilsyneladende indøvet hjørnesparks-kombination – fik spillet bolden fra venstre til højre side, hvor anfører Glik headede en bold på tværs tæt under mål, hvor den helt fri Amauri satte hovedet på… men på en eller anden måde lykkedes det ham at sende den på overkanten af overliggeren!
Det gav dem yderligere vind i sejlene, og især kom de ofte frem til farlige indlæg over venstrekanten, hvor Molinaro var en evig trussel. Kort før den halve time var det dog Josef Martinez, der var ved at komme helt fri i feltet, da han to gange snød Antonsson i feltet, men den rutinerede svensker var ikke sådan at lege med, og tredje gang fik han blokeret til hjørne.
Efter en halv times spil fik københavnerne luft i en 4-5 minutter og etableret et vist pres på italienernes banehalvdel, men det udnyttede de bare til et par hurtige kontraløb, som igen var nær ved at bringe dem på tavlen. Først med et godt langskud af Molinaro, som Stephan Andersen tog sig godt af, og minuttet efter var han på færde igen og blev spillet helt fri i venstre side, men helkiksede det der enten skulle have været et hårdt indlæg eller en fræk afslutning fra spids vinkel.
I det 37. minut kom løverne frem til deres eneste rigtigt gode afslutning i halvlegen, men så var det til gengæld også tæt på en kasse, da Corner kom godt op ved fjerneste stolpe til Bengtsson hjørne, men desværre strøg bolden tæt forbi den ene opstander.
Herefter lykkedes det at holde hjemmeholdet fra fadet resten af halvlegen, selv om Amauri dog mente han skulle have straffe fem minutter før pausefløjtet, da Pierre Bengtsson blokerede et hovedstød i feltet. Men den gule opmand og hans assistener så ikke noget ulovligt i situationen.
Torino indledte 2. halvlegen med en stor hovedstødschance til Glik, der headede et hjørnespark tæt forbi mål. Ellers var det så som så med chancerne, selv om de fortsat havde bolden mest, og det første kvarter forløb egentlig udmærket set med københavnske briller.
Siden fulgte dog en periode på 5-10 minutter, hvor italienerne begyndte at blive nærgående igen. Pierre var ved et enkelt tilfælde alene med to mand i feltet, da et giftigt indlæg kom ind over, men den svenske back holdt hovedet koldt og headede bolden ud af farezonen.
Kort før der var spillet en time kom Nicolai Jørgensen på banen i stedet for Bashkim, og midt i halvlegen kom Kacaniklic også ind for Gíslason. I denne periode var det som om københavnerne stille og roligt voksede sig ind i kampen, mens italienerne begyndte at savne en hel del præcision i indlæggene og afleveringerne på den sidste tredjedel af banen.
Efter 72 minutter var det ikke langt fra at gæsterne havde taget en overraskende føring, da Kacaniklic opsnappede en bold i feltet, trak sig fri til skud og sendt en listig flad afslutning af sted, men den blev rettet af på vejen og strøg tæt forbi til hjørne, mens keeper Gillet blot kunne stå passivt og håbe det bedste.
Det blev til gengæld startskuddet til en rigtig god FCK-periode, hvor man virkelig begyndte at stresse og frustrere hjemmeholdet, hvilket også kunne høres rundt om på lægterne. Træner Ventura forsøgte at bringe nyt liv i offensiven ved at udskifte begge sine frontløbere, mens Ståle sendte defensive kræfter på banen i form af Delaney, der afløste en træt Claudemir, der ligesom mange andre havde udført et heroisk løbearbejde.
Løverne holdt stadig fornuftigt i bolden og kørte den udmærket rundt, og ved et par enkelte lejligheder var det nu italienerne, der bare måtte losse bolden væk fra bagkæden. Men med 3-4 minutter tilbage af den ordinære spilletid begyndte de så småt at fyre op under kedlerne til en sidste offensiv satsning, men stadig savnede man præcision i de sidste aktioner, og det hårdt fightende FCK-forsvar fik gang på gang hovedet eller foden på og ekspederet bolden væk fra farezonen.
Men laaaangt inde i dommerens overtid brast håbet… Det brændte for alvor på i FCK-feltet, og det kulminerede desværre med at Antonsson trak den helt fri Quagliarella i trøjen i, og det straffespark kunne man desværre ikke indvende noget imod, bortset fra at det var helt usandsynligt bittert og ærgerligt! Især fordi Quagliarella iskoldt omsatte tilbuddet til en scoring, der skulle vise sig at blive kampens sidste aktion.
Den skæbne fortjente løverne ganske enkelt ikke efter en imponerende indsats mod de italienske favoritter, men når skuffelsen har lagt sig, er der stadig meget godt at tage med fra indsatsen i Torino. Men indrømmet - lige her efter kampen, er det ikke dét man tænker aller mest på...
Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 15 Mikael Antonsson, 3 Pierre Bengtsson – 19 Rúrik Gíslason (68.: 17 Alexander Kacaniklic), 6 Claudemir (83.: 8 Thomas Delaney), 18 Daniel Amartey, 24 Youssef Toutouh – 29 Andreas Cornelius, 9 Bashkim Kadrii (58.: 10 Nicolai Jørgensen)
Ikke benyttet: 21 Johan Wiland, 22 Steve de Ridder, 32 Danny Amankwaa og 36 Brandur Olsen
Der var godt gang i stemningen på lægterne, da den spanske dommer Carlos Gómez fløjtede opgøret i gang på det ovale Stadio Olympico, hvor den behagelige sensommertemperatur tillod, at man kunne overvære den sene aftenkamp i korte ærmer, selv om vi skriver den 2. oktober. Ellers kunne man nu også hurtigt få sved på panden, hvis man hørte til det mindretal, der håbede på københavnske point på kontoen, for det blev en kamp med Serie A-mandskabet som de toneangivende…
Efter en rolig åbning på kampen, hvor gæsterne viste udmærkede takter i boldomgangen, så kom hjemmeholdet efterhånden i omdrejninger, da der var spillet en halv snes minutter, og så blev der ellers langsomt men sikkert lagt mere og mere tryk på. Frem til midt i halvlegen førte det dog ikke til specielt farlige situationer, og den københavnske defensiv fungerede ganske upåklageligt.
Men i det 22. minut var det kun centimeter fra at gå galt, da turinerne – efter en tilsyneladende indøvet hjørnesparks-kombination – fik spillet bolden fra venstre til højre side, hvor anfører Glik headede en bold på tværs tæt under mål, hvor den helt fri Amauri satte hovedet på… men på en eller anden måde lykkedes det ham at sende den på overkanten af overliggeren!
Det gav dem yderligere vind i sejlene, og især kom de ofte frem til farlige indlæg over venstrekanten, hvor Molinaro var en evig trussel. Kort før den halve time var det dog Josef Martinez, der var ved at komme helt fri i feltet, da han to gange snød Antonsson i feltet, men den rutinerede svensker var ikke sådan at lege med, og tredje gang fik han blokeret til hjørne.
Efter en halv times spil fik københavnerne luft i en 4-5 minutter og etableret et vist pres på italienernes banehalvdel, men det udnyttede de bare til et par hurtige kontraløb, som igen var nær ved at bringe dem på tavlen. Først med et godt langskud af Molinaro, som Stephan Andersen tog sig godt af, og minuttet efter var han på færde igen og blev spillet helt fri i venstre side, men helkiksede det der enten skulle have været et hårdt indlæg eller en fræk afslutning fra spids vinkel.
I det 37. minut kom løverne frem til deres eneste rigtigt gode afslutning i halvlegen, men så var det til gengæld også tæt på en kasse, da Corner kom godt op ved fjerneste stolpe til Bengtsson hjørne, men desværre strøg bolden tæt forbi den ene opstander.
Herefter lykkedes det at holde hjemmeholdet fra fadet resten af halvlegen, selv om Amauri dog mente han skulle have straffe fem minutter før pausefløjtet, da Pierre Bengtsson blokerede et hovedstød i feltet. Men den gule opmand og hans assistener så ikke noget ulovligt i situationen.
Torino indledte 2. halvlegen med en stor hovedstødschance til Glik, der headede et hjørnespark tæt forbi mål. Ellers var det så som så med chancerne, selv om de fortsat havde bolden mest, og det første kvarter forløb egentlig udmærket set med københavnske briller.
Siden fulgte dog en periode på 5-10 minutter, hvor italienerne begyndte at blive nærgående igen. Pierre var ved et enkelt tilfælde alene med to mand i feltet, da et giftigt indlæg kom ind over, men den svenske back holdt hovedet koldt og headede bolden ud af farezonen.
Kort før der var spillet en time kom Nicolai Jørgensen på banen i stedet for Bashkim, og midt i halvlegen kom Kacaniklic også ind for Gíslason. I denne periode var det som om københavnerne stille og roligt voksede sig ind i kampen, mens italienerne begyndte at savne en hel del præcision i indlæggene og afleveringerne på den sidste tredjedel af banen.
Efter 72 minutter var det ikke langt fra at gæsterne havde taget en overraskende føring, da Kacaniklic opsnappede en bold i feltet, trak sig fri til skud og sendt en listig flad afslutning af sted, men den blev rettet af på vejen og strøg tæt forbi til hjørne, mens keeper Gillet blot kunne stå passivt og håbe det bedste.
Det blev til gengæld startskuddet til en rigtig god FCK-periode, hvor man virkelig begyndte at stresse og frustrere hjemmeholdet, hvilket også kunne høres rundt om på lægterne. Træner Ventura forsøgte at bringe nyt liv i offensiven ved at udskifte begge sine frontløbere, mens Ståle sendte defensive kræfter på banen i form af Delaney, der afløste en træt Claudemir, der ligesom mange andre havde udført et heroisk løbearbejde.
Løverne holdt stadig fornuftigt i bolden og kørte den udmærket rundt, og ved et par enkelte lejligheder var det nu italienerne, der bare måtte losse bolden væk fra bagkæden. Men med 3-4 minutter tilbage af den ordinære spilletid begyndte de så småt at fyre op under kedlerne til en sidste offensiv satsning, men stadig savnede man præcision i de sidste aktioner, og det hårdt fightende FCK-forsvar fik gang på gang hovedet eller foden på og ekspederet bolden væk fra farezonen.
Men laaaangt inde i dommerens overtid brast håbet… Det brændte for alvor på i FCK-feltet, og det kulminerede desværre med at Antonsson trak den helt fri Quagliarella i trøjen i, og det straffespark kunne man desværre ikke indvende noget imod, bortset fra at det var helt usandsynligt bittert og ærgerligt! Især fordi Quagliarella iskoldt omsatte tilbuddet til en scoring, der skulle vise sig at blive kampens sidste aktion.
Den skæbne fortjente løverne ganske enkelt ikke efter en imponerende indsats mod de italienske favoritter, men når skuffelsen har lagt sig, er der stadig meget godt at tage med fra indsatsen i Torino. Men indrømmet - lige her efter kampen, er det ikke dét man tænker aller mest på...
Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli, 25 Mathias Zanka Jørgensen (anf.), 15 Mikael Antonsson, 3 Pierre Bengtsson – 19 Rúrik Gíslason (68.: 17 Alexander Kacaniklic), 6 Claudemir (83.: 8 Thomas Delaney), 18 Daniel Amartey, 24 Youssef Toutouh – 29 Andreas Cornelius, 9 Bashkim Kadrii (58.: 10 Nicolai Jørgensen)
Ikke benyttet: 21 Johan Wiland, 22 Steve de Ridder, 32 Danny Amankwaa og 36 Brandur Olsen
