Preben "Jet "Jensen begyndte at arbejde som materialemand i 2001 samtidig med at F.C. København indledte den succesfulde periode, der siden har kastet medaljer af sig hver eneste Superliga-sæson. Hver sæson har derfor også budt på europæisk fodbold af den ene eller anden slags.

- Hvad har været dine største oplevelser gennem årene?

- Den største oplevelse rent sportsligt var første gang vi kvalificerede os til Champions League nede i Amsterdam. Det var helt sindssygt! Vi tabte 1-2 hjemme i den første kampe, og selvfølgelig havde vi ikke opgivet håbet om at vende det dernede, men da det så skete, så gik alt jo bare helt amok. Da vi kommer foran 2-0 et kvarter før tid, var jeg helt tør i munden og sad hele tiden og kiggede på uret, og jeg kan huske at Jesper Grønkjær (der blev skadet i den første kamp, red.) vandrede hvileløst frem og tilbage. Der var sådan en grav rundt om hvor vi sad, og han gik lidt ned og kom lidt op igen og kiggede, han kunne slet ikke klare det, ha-ha. Men uha, det var også nogle lange minutter dengang. Men det var kæmpestort, da dommeren fløjtede af til sidst, og vi gik jo bare helt amok! Fansene dernede var også helt vilde, det var en stor oplevelse for alle.

Jubel i Amsterdam efter slutfløjtet - forrest Dan Thomassen og Michael Silberbauer (Foto: FCK.DK)

- Du har været mange steder lige fra de helt store arenaer til de helt små flækker – hvad er egentlig det mest besværlige sted, du har været?

- Hm... På Bernabeu var omklædningsforholdene fine nok, men adgangsforholdene var meget besværlige i forhold til det job, jeg har. Først efter kampen kom Butragueno (Reals sportsdirektør, red.) og sagde "I kunne da bare være gået bagom hernede…" Det var der bare ikke lige nogen, der havde sagt til os.

- Så det er næsten nemmere at tage til Hobro?

- Ja, Hobro er et udmærket sted, for de har fx lavet en rampe, så man kan køre tingene lige ned i omklædningsrummet, og det er superlækkert. Så hvad det angår, er det tit nemmere på de mindre steder, hvor tingene ikke skal transporteres så langt.

- Nou Camp var heller ikke noget at skrive hjem om hvad dét angår, der skulle man nærmest gennem nogle katakomber af lange gange, som var piv-ujævne med huller og så videre. Jeg kan huske, at Luna Christofi hun kom hen og sagde ”Preben er det ikke fantastisk det her!”, men min reaktion var sådan mere ”Nej, jeg synes sgu det er noget gammelt lort…” Jeg havde forventet mig noget helt andet! Men altså, nu taler vi bare om forholdene bag facaden, for omklædingsrummene, banen og stadion er jo helt fantastisk. Det var en kæmpe oplevelse at være med dernede, men nu tænker jeg jo på det mere praktiske.

- Jeg kan også huske, at Barcelona havde skruet op for varmen nede i omklædningsrummet, det er alle sådan nogle små ting, man bliver mødt med rundt omkring! Og da vi trænede i Madrid dagen før kampen, så stod der to net med bolde til os, som vi tog med ud til træningen. Men så kom Delaney tilbage med én bold til at starte med, og jeg troede jo bare den var punkteret, men det viste sig, at sådan var alle boldene! Så havde de stillet tyve halvflade bolde frem til os! Jeg blev tosset og fik fat i en eller anden, men så havde de ikke lige nogen pumpe, men fandt til sidst en lille håndpumpe, og så kunne vi sidde der og pumpe bolde op – indtil han så tilfældigvis lige fandt en elektrisk pumpe. Men altså, sådan er det tit på udebane i Europa!

Flot og stilrent, men meget varmt FCK-omklædningsrum på Nou Camp
(Foto: FCK.DK)


- Hvad er det mest specielle sted, du har været?

- Det må være, da vi var på træningslejr i Sydafrika. Det var en kæmpe oplevelse, selv om træningsfaciliteterne godt kunne have været bedre. Dengang havde vi også en fodboldskole dernede, og lederen af den var høvding for en eller anden stamme, og der var vi ude og se deres townships og de barske forhold de levede under. Det vi smider til storskrald, det byggede de huse af! Men der skete os ikke noget, fordi han var med, for ellers er det ikke et sted, man gerne går rundt alene. Man det jo heller ikke fordi vi når at opleve alverden og lege turister når vi er ude og rejse. Men jeg kan huske, at da vi var i Israel, så fik vi noget fritid til at se noget, og da vi var i Athen og spille Champions League nåede vi også lige en hurtig tur op på Akropolis. Så lidt får man da set… men jeg har slet ikke styr på alle de steder, jeg har været!

Preben og daværende ass.træner Bård Wiggen leger turister på Akropolis i Athen
(Foto: FCK.DK)


- Det kan være, du får tid til at få styr på det nu, hvor det snart er slut! Du begynder i hvert fald et nyt kapitel som pensionist. Hvad skal tiden så gå med?

- Der er i hvert fald en del der skal gøres ved huset! De sidste par år har det knebet lidt med energien til det, når jeg kom hjem fra arbejde. Det kan godt være lidt hårdt engang imellem med mange ting der skal slæbes og løftes på et hårdt gulv, og måske trykker alderen også lidt mere nu. Men det bliver også rart at få mere tid til familie og venner, for jeg har altid været optaget til påske og pinse og lignende, så jeg har misset en del sammenkomster. Selvfølgelig har vi fri engang imellem og kan bytte hvis der er noget vigtigt, men det bliver da noget andet nu, når man har fri hele tiden.

- Hvad vil du savne mest?

- Jeg kommer til at savne alle de mennesker, jeg har haft med at gøre, det kan godt gøre mig sådan lidt vemodig. Jeg vil også savne omklædningsrummet og hele jargonen og så videre, men ikke at skulle til Jylland hver anden weekend! Og udlandsrejserne… jo, der har været mange oplevelser, men du lander tit langt ud på natten og skal være ude på anlægget næste morgen, og der kan jeg altså godt mærke, at jeg ikke er 20 længere, men bliver 60 den 28. juni. Derfor besluttede jeg for halvandet siden, at det skulle være stop nu. Man skal også stoppe, mens legen er god. Men det er sgu svært… og jeg vil da stadig følge med og komme i Telia Parken!



>> Se også fansenes afskedshyldest til Preben Jet Jensen