Historisk adspredelse
F.C. Københavns spillere og ledere har efterhånden opholdt sig lang tid i Israel i forhold til hvad der er kutymen op til europæiske udekampe. Mandag blev det derfor besluttet af få lidt historisk adspredelse ovenpå det oprindelige program, og truppen drog en tur til Jerusalems gamle by og Grædemuren.
I selskab med en dansk guide bosat i Jerusalem, blev det til en lille times rundvisning i de historiske omgivelser til stor interesse for samtlige spillere og ledere.
- Det var virkelig spændende og alle ville gerne med ind til Grædemuren, da det blev foreslået. Det er jo ikke hver dag man oplever så historisk betydningsfulde steder, og selvom vi kun var af sted i en lille time på grund af varmen, så er jeg sikker på at alle vil huske turen derind, sagde Team manager Michael Mio Nielsen til FCK.DK efter turen.
Massør Jesper Larsen havde taget sin mobiltelefon med, og fangede et par billeder af turen til Grædemuren:
Marcus Allbäck beundrer de gamle bygningsværker. I baggrunden ses Gravkirken/Opstandelseskirken...
Niclas Jensen og Jesper Christiansen med Grædemuren i baggrunden...
© FCK.DK / Fotos: Jesper Larsen