Historisk svær modstander
Vi har kun tabt to ud af 27 hjemmekampe mod AGF siden årtusindskiftet, men alligevel er det en af de klubber, vi har det dårligste pointgennemsnit mod i vores 25-årige historie. Det siger nok mere om vores præstationer i 90'erne end de senere år... og om AGF's!
Sammen med OB er AGF det hold, vi har det dårligste pointgennemsnit mod på eget græs. Det viser denne opgørelse over Superliga- og pokalkampe mod de nuværende Superliga-hold, som vi har lavet via nipserstat.dk:
| SønderjyskE | 2,71 |
| AC Horsens | 2,58 |
| FC Nordsjælland | 2,30 |
| Silkeborg | 2,24 |
| FC Midtjylland | 2,21 |
| Randers FC | 2,20 |
| Lyngby | 2,08 |
| Hobro | 2,00 |
| AaB | 1,98 |
| Brøndby | 1,92 |
| AGF | 1,80 |
| OB | 1,79 |
Alle sejre er for sammenligningens skyld sat til 3 point, selv om de indtil midt-90'erne kun gav 2 point.
Er det Davids skyld?
Det vil være nok være lidt af en statistisk overfortolkning… men vi vandt faktisk kun to af de 11 AGF-kampe hvor David Nielsen var på banen i sin tid som aktiv FCK-spiller. Plus en pokalkamp efter forlænget spilletid…
AGF var heller ikke hans yndlingsoffer, da han lavede sin 43 FCK-mål. Kun to af dem faldt mod de hvi’e…
Hvis vores AGF-statistik bliver dårligere de kommende sæsoner, kan vi vende tilbage til hvis skyld det er! Vi glæder os under alle omstændigheder til at byde David velkommen i Telia Parken igen. Her nåede han to kampe som Lyngby-træner og tabte dem begge 0-3, og sker det igen på søndag, kan du lige nu få 14 gange pengene hos vores bettingpartner Unibet.dk.
David-nostalgi
Med hjælp fra fanklubbens store billedarkiv runder vi af med lidt David-nostalgi: