Fans i Parken

Hjælp os med at teste Parkens nye netværk på søndag

Til søndagens hjemmekamp mod AGF tester vi sammen en stor opgradering af Parkens netværk, som 3 og Global Connect har lavet for at endnu flere kan få bedre glæde af netværket. 

Test af 5G & nyt Wi-Fi
Er du 3-kunde, og har du en 5G-telefon, kan du gå på 5G netværket i Parken og opleve en væsentlig forbedring i forhold til tidligere.

Er du ikke 3-kunde, kan du til søndagens kamp teste Parkens nye Wi-Fi (det kan 3-kunder selvfølgelig også). Se længere nede i artiklen, hvordan du tilgår det nye netværk.

Testen er en del af den sidste fase af projektet 'Parken - Connected by 3', og inden længe lancerer vi Parkens færdige netværk sammen med 3 og Global Connect.

På søndag kan man teste Parkens nye netværk på alle afsnit undtagen den øvre del af Nedre C, øvre del af Nedre B og øvre del af Nedre A. På kortet kan du se, hvor det nye netværk er tilgængeligt til søndagens test.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Test af nyt netværk i Parken


Vi har brug for din hjælp
Vi opfordrer alle fans til at hjælpe os med testen ved at bruge mobilen, som du normalt ville gøre, når du er i Parken til en kamp.

En række teknikere sidder klar til at overvåge, hvordan det hele kører, og vi spørger også til bruger-oplevelsen i vores sædvanlige tilskuer-undersøgelse, hvor vi efter kampen mailer spørgeskemaer til et større antal fans.

Sådan tester du et nye netværk på søndag:

  1. Åben Wi-Fi indstillinger på din telefon
  2. Find og vælg netværket: Test-PARKEN
  3. Du bliver mødt af en login-skærm - tryk på knappen "connect"
  4. Du tester nu Parkens nye netværk
     

Faktaboks: Parken - connected by 3

Parken indgik i slutningen af 2021 et stort og langsigtet stadionpartnerskab med teleselskabet 3 for at løfte den digitale oplevelse for alle gæster.

Vi er nu i den sidste fase af projektet med at færdiggøre ”Parken – connected by 3”.

Partnerskabet er etableret i samarbejde med teknologivirksomheden GlobalConnect.

Læs mere her:

>> November 2021: Parken og 3 indgår stort stadionpartnerskab

>> Marts 2022: Arbejdet med nyt 3 netværk i fuld gang

Parken - connected by 3