Efter tirsdagens lodtrækning til UEFA Cuppens gruppespil, var den store opgave for UEFA’s computere at fastlægge kampprogrammet for de forskellige grupper. For F.C. Københavns vedkommende i gruppe B, bliver de danske mestres kampe afviklet som følger:
- MatchDay 1 - 25. oktober: F.C. København oversidder
- MatchDay 2 - 8. november: F.C. København – Panathinaikos FC
- MatchDay 3 – 29. november: Lokomotiv Moskva – F.C. København
- MatchDay 4 – 5. december: F.C. København – Atletico Madrid
- MatchDay 5 – 20. december: Aberdeen FC – F.C. København
Kick-off tidspunkter for alle fire kampe vil først være klar i løbet af nogle dage på grund af forestående TV-forhandlinger.
Al information vedrørende billetsalg til både hjemme- og udekampe vil snart blive offentliggjort her på FCK.DK.