Vi spiller på hjemmebane kl. 20.00 i Parken onsdag den 2. august, når der spilles returkamp i 2. runde af Champions League-kvalifikationen. Udekampen ugen forinden er endnu ikke fastlagt.
Vi møder vinderen af 1. runde-opgøret mellem Shamrock Rovers FC fra Irland og vinderen af den præliminære kvalrunde.
I den præliminære kvalrunde mødes fire hold i en miniturnering med semifinaler og finale i slutningen af juni med deltagelse af følgende klubber: Atlètic Club d'Escaldes (Andorra), Budućnost Podgorica (Montenegro), Tre Penne (San Marino) og Breidablik (Island).
Billetinfo
Billetinfo til kampen følger hurtigst muligt så snart, detaljerne er på plads.
I mellemtiden kan du læse vores tidligere overblik og se hele kalenderen for de mulige europæiske kvalkampe og gruppespil her.
Første hjemmekamp i 3F Superligaen fastlagt
Hjemmekampen mod Randers FC er samtidigt også fastlagt til kick-off i Parken lørdag den 5. august kl. 16.00.