Lars Rønbøg, Getty Images
Højre backs gennem tiderne
07/05 2015 13:09
92-95: Kaus, Højer og CV
De første to sæsoner af vores klubhistorie var det primært Brian Kaus, der spillede højre wingback i den daværende 3-5-2-formation. Hvis han var ude, eller blev rykket ned i tre-mands-forsvaret, var det Lars Højer, der havde pladsen, og det var det også efter Kaus skiftede til Lyngby i sommeren 1994. Carsten V. Jensen – der ellers mest spillede i venstre side – blev også brugt en del i højre side.
Her ses d'herrer Kaus og Højer i en Old Boys-pokalfinale mod Lyngby i 2005:
I efteråret 1995 begyndte Morten Nielsen også at spille ude i højre side, vekslende med CV, mens Højer igen rykkede lidt ind på midtbanen. Morten Nielsen med nr. 14 på ryggen – ikke at forveksle med angriberen, Morten B. Nielsen – var kommet fra Lyngby et år tidligere og var primært blev brugt som indskifter indtil slutningen af foråret 95, hvor han begynde at få mere og mere spilletid på midtbanen.
I efteråret 1996 dukkede Brønshøj-spilleren Martin Birn op som wingback med nr. 25. Han startede dog ikke inde regelmæssigt og spillede faktisk kun én hel kamp for klubben i denne halvsæson. Siden skiftede han til Lyngby, inden han afsluttede karrieren i Farum i 2004 - men også han fejrede siden triumfer som anfører for KB/FCK's Old Boys-hold...
98-02 Rytter og Haren
I foråret 1998 kom Thomas Rytter fra Lyngby og trak i trøje nr. 26, og han lignede det oplagte førstevalg til pladsen. Han blev desværre hurtigt langtidsskadet, og da også Højer døjede med skader, trådte CV oftest til igen. I efteråret 1998, hvor vi spillede 4-4-2, lå nr. 8 Piotr Haren som klassisk højre back, men fra foråret 1999 var Rytter tilbage - nu med trøjenummer 2 - og sad solidt på pladsen de næste 3 år, indtil han stoppede i klubben med udgangen af 2001 og skiftede til Wolfsburg.
02-04 Antonelius og Tobiasen
I foråret 2002 var Tomas Antonelius ny mand i trøje nr. 2, og svenskeren skrev sig ind i historiebogen, da Emil Laursen smed ham ud efter bare to minutter for at nedlægge AGF’s Mickey Doyle.
Retfærdigvis skal det siges, at det var svenskerens første og eneste røde kort i karriere, men en ung Christian Poulsen måtte ned og dække pladsen af resten af kampen. De næste par kampe vikarierede Bo Svensson, indtil Antonelius var tilbage, og så spillede han pladsen i stort set hele 2002. På grund af skader kom han dog aldrig tilbage i 2003 og måtte stoppe karrieren i efteråret.
I efteråret 2003 var højre back- pladsen primært Tobiasens med Svensson som ”første-reserve”, men så kom Lars…
04-07 Lars Jacobsen del 1
Lars Jacobsen skiftede fra OB, iførte sig trøje nummer 2 og indledte sin første ”epoke” i klubben, som varede næsten uafbrudt frem til sæsonafslutningen i foråret 2007.
Lars missede ikke mange kampe, men han var ude et par gange i 2004-05-sæsonen, bl.a. efter et rødt kort i Silkeborg i foråret 2005, og så vikarierede Ole Tobiasen. Men da først den karantæne var afsonet, indledte Lars en imponerende stribe af kampe, der stadig står som en FCK-rekord, der bliver meget svært at slå.
Lars startede nemlig inde i de næste 84 officielle kampe – og spillede med få undtagelser også samtlige minutter! Fra den 22. maj 2005 til og med den 21. november 2006 i Lissabon mod Benfica spillede han 54 Superliga-kampe, 4 pokalkampe, 14 europæiske kampe og 12 Royal League-kampe. Så tvang en mindre fiberskade ham til at sidde ude en enkelt kamp, hvor William Kvist fik mulighed for at snuse til højre back-pladsen.
Lars spillede også stort set alle kampe i foråret 2007, hvorefter han skiftede til Nürnberg og efterlod lidt af et hul, der skulle udfyldes. Ifølge en udtalelse til bold.dk kiggede Ståle på ca. 50 højre back-emner uden at kunne finde den rigtige, og i stedet overtalte han William til at spille pladsen. Det gjorde William – fortsat med nr. 23 på ryggen – loyalt og stabilt hele efteråret 2006, men han havde på forhånd gjort det klart, at han herefter ville kæmpe for sin favoritposition på den centrale midtbane.
08-11 Pospech
Løsningen blev den 29-årige tjekke Zdenek Pospech, der blev hentet i Sparta Prag og overtog trøje nr. 2 fra vinteren 2008. I Sparta havde han scoret 6 mål i 72 kampe, og inden da nettede han 20 gange for Banik Ostrava i 114 kampe, så i modsætning til Lars – og William – var det en målfarlig back! Og han levede helt op til forventninger, og allerede i hans første Superliga-kamp bankede han fra 25 meters afstand kuglen op i det ene målhjørne ude på Lyngby Stadion.
Pospech scorede hele 16 gange i sine 151 kampe for klubben, inden han sluttede FCK-karrieren efter foråret 2011 og skrev kontrakt med Mainz 05. Til sammenligning scorede Lars Jacobsen, Oscar Wendt og Pierre 14 mål i tilsammen 622 kampe…
11-14 Lars del 2
Da Roland Nilsson overtog trænerposten i efteroret 2011 var det med SønderjyskE’s Johnny Thomsen som back med nr. 15 og costaricanske Christian Gamboa som back up med nr. 26. Den klubløse Lars Jacobsen spøgte dog i kulissen, og i september underskrev han en lejeaftale resten af året, som kort før jul blev vekslet til en fast kontrakt - og selvfølgelig med 2-tallet på ryggen.
Lars var fra første færd ubestridt førstevalg, men var dog låst i Europa League-gruppespillet i efteråret 2011, hvor Johnny Thomsen i stedet spillede, men uden den store udsigt til mere spilletid på Byens Hold, valgte han at skifte til Randers i vinterpausen. Gamboa fortsatte som back-up, men blev udlejet til Rosenborg i efteråret 2012, som han siden og skiftede til permanent.
Først i foråret 2014 blev Lars for alvor udfordret, og det var Christoffer Remmer, der tilkæmpede sig pladsen i en del kampe - dengang med nr. 25, som han dog pænt afleverede til Zanka i sommerpausen og i stedet snuppede nr. 20. Lars kom dog stærkt tilbage i foråret og var igen fast mand, indtil hans kontrakt udløb i juni 2014. Herefter skiftede han til franske Guingamp efter sammenlagt 263 kampe for klubben.
14-? Høgli og Remmer
Ny mand på højre back ved starten af denne sæson var norske Tom Høgli, der blev hentet i Club Brügge. På grund af er lyskeskade var Remmer ude hele efteråret og har først her i foråret kunnet tage konkurrence op med den stærke nordmand, der på det seneste har døjet med småskader. Kevin Foley, der blev lejet i Wolverhampton til at dække pladsen af i forårssæsonen, har uheldigvis været endnu mere ramt af skader og hidtil kun fået ganske få indhop.
De første to sæsoner af vores klubhistorie var det primært Brian Kaus, der spillede højre wingback i den daværende 3-5-2-formation. Hvis han var ude, eller blev rykket ned i tre-mands-forsvaret, var det Lars Højer, der havde pladsen, og det var det også efter Kaus skiftede til Lyngby i sommeren 1994. Carsten V. Jensen – der ellers mest spillede i venstre side – blev også brugt en del i højre side.
Her ses d'herrer Kaus og Højer i en Old Boys-pokalfinale mod Lyngby i 2005:
I efteråret 1995 begyndte Morten Nielsen også at spille ude i højre side, vekslende med CV, mens Højer igen rykkede lidt ind på midtbanen. Morten Nielsen med nr. 14 på ryggen – ikke at forveksle med angriberen, Morten B. Nielsen – var kommet fra Lyngby et år tidligere og var primært blev brugt som indskifter indtil slutningen af foråret 95, hvor han begynde at få mere og mere spilletid på midtbanen.
I efteråret 1996 dukkede Brønshøj-spilleren Martin Birn op som wingback med nr. 25. Han startede dog ikke inde regelmæssigt og spillede faktisk kun én hel kamp for klubben i denne halvsæson. Siden skiftede han til Lyngby, inden han afsluttede karrieren i Farum i 2004 - men også han fejrede siden triumfer som anfører for KB/FCK's Old Boys-hold...
98-02 Rytter og Haren
I foråret 1998 kom Thomas Rytter fra Lyngby og trak i trøje nr. 26, og han lignede det oplagte førstevalg til pladsen. Han blev desværre hurtigt langtidsskadet, og da også Højer døjede med skader, trådte CV oftest til igen. I efteråret 1998, hvor vi spillede 4-4-2, lå nr. 8 Piotr Haren som klassisk højre back, men fra foråret 1999 var Rytter tilbage - nu med trøjenummer 2 - og sad solidt på pladsen de næste 3 år, indtil han stoppede i klubben med udgangen af 2001 og skiftede til Wolfsburg.
Thomas Rytter. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Under Rytters småskader og karantæner var Haren ”første-afløser”, så længe han var i klubben, og ellers benyttede man mange forskellige spillere som Yusuf Öztürk, Kim Madsen, Michael Mio, Diego Tur, Christian Traoré eller Bo Svensson.02-04 Antonelius og Tobiasen
I foråret 2002 var Tomas Antonelius ny mand i trøje nr. 2, og svenskeren skrev sig ind i historiebogen, da Emil Laursen smed ham ud efter bare to minutter for at nedlægge AGF’s Mickey Doyle.
Retfærdigvis skal det siges, at det var svenskerens første og eneste røde kort i karriere, men en ung Christian Poulsen måtte ned og dække pladsen af resten af kampen. De næste par kampe vikarierede Bo Svensson, indtil Antonelius var tilbage, og så spillede han pladsen i stort set hele 2002. På grund af skader kom han dog aldrig tilbage i 2003 og måtte stoppe karrieren i efteråret.
Tomas Antonelius. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
I foråret 2003 vekslede man lidt mellem Ole Tobiasen, Bo Svensson og Hjalte Nørregaard. Tobiasen, der var et kæmpe talent i FCK i sine unge år, havde haft en lovende karriere i Ajax, men flere knæskader gjorde det svært for ham, og han skiftede herefter til Alkmaar, hvorfra vi hentede ham hjem i vinteren 2003 og fik trøje nr. 17.I efteråret 2003 var højre back- pladsen primært Tobiasens med Svensson som ”første-reserve”, men så kom Lars…
04-07 Lars Jacobsen del 1
Lars Jacobsen skiftede fra OB, iførte sig trøje nummer 2 og indledte sin første ”epoke” i klubben, som varede næsten uafbrudt frem til sæsonafslutningen i foråret 2007.
Lars missede ikke mange kampe, men han var ude et par gange i 2004-05-sæsonen, bl.a. efter et rødt kort i Silkeborg i foråret 2005, og så vikarierede Ole Tobiasen. Men da først den karantæne var afsonet, indledte Lars en imponerende stribe af kampe, der stadig står som en FCK-rekord, der bliver meget svært at slå.
Lars startede nemlig inde i de næste 84 officielle kampe – og spillede med få undtagelser også samtlige minutter! Fra den 22. maj 2005 til og med den 21. november 2006 i Lissabon mod Benfica spillede han 54 Superliga-kampe, 4 pokalkampe, 14 europæiske kampe og 12 Royal League-kampe. Så tvang en mindre fiberskade ham til at sidde ude en enkelt kamp, hvor William Kvist fik mulighed for at snuse til højre back-pladsen.
Lars Jacobsen viser muskler i sin første sæson i klubben i foråret 2004.
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
Ole Tobiasen. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
07 Vikaren WilliamLars spillede også stort set alle kampe i foråret 2007, hvorefter han skiftede til Nürnberg og efterlod lidt af et hul, der skulle udfyldes. Ifølge en udtalelse til bold.dk kiggede Ståle på ca. 50 højre back-emner uden at kunne finde den rigtige, og i stedet overtalte han William til at spille pladsen. Det gjorde William – fortsat med nr. 23 på ryggen – loyalt og stabilt hele efteråret 2006, men han havde på forhånd gjort det klart, at han herefter ville kæmpe for sin favoritposition på den centrale midtbane.
08-11 Pospech
Løsningen blev den 29-årige tjekke Zdenek Pospech, der blev hentet i Sparta Prag og overtog trøje nr. 2 fra vinteren 2008. I Sparta havde han scoret 6 mål i 72 kampe, og inden da nettede han 20 gange for Banik Ostrava i 114 kampe, så i modsætning til Lars – og William – var det en målfarlig back! Og han levede helt op til forventninger, og allerede i hans første Superliga-kamp bankede han fra 25 meters afstand kuglen op i det ene målhjørne ude på Lyngby Stadion.
Pospech scorede hele 16 gange i sine 151 kampe for klubben, inden han sluttede FCK-karrieren efter foråret 2011 og skrev kontrakt med Mainz 05. Til sammenligning scorede Lars Jacobsen, Oscar Wendt og Pierre 14 mål i tilsammen 622 kampe…
Zdenek Pospech jubler over et af sine mange mål.
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images
11-14 Lars del 2
Da Roland Nilsson overtog trænerposten i efteroret 2011 var det med SønderjyskE’s Johnny Thomsen som back med nr. 15 og costaricanske Christian Gamboa som back up med nr. 26. Den klubløse Lars Jacobsen spøgte dog i kulissen, og i september underskrev han en lejeaftale resten af året, som kort før jul blev vekslet til en fast kontrakt - og selvfølgelig med 2-tallet på ryggen.
Lars var fra første færd ubestridt førstevalg, men var dog låst i Europa League-gruppespillet i efteråret 2011, hvor Johnny Thomsen i stedet spillede, men uden den store udsigt til mere spilletid på Byens Hold, valgte han at skifte til Randers i vinterpausen. Gamboa fortsatte som back-up, men blev udlejet til Rosenborg i efteråret 2012, som han siden og skiftede til permanent.
Først i foråret 2014 blev Lars for alvor udfordret, og det var Christoffer Remmer, der tilkæmpede sig pladsen i en del kampe - dengang med nr. 25, som han dog pænt afleverede til Zanka i sommerpausen og i stedet snuppede nr. 20. Lars kom dog stærkt tilbage i foråret og var igen fast mand, indtil hans kontrakt udløb i juni 2014. Herefter skiftede han til franske Guingamp efter sammenlagt 263 kampe for klubben.
14-? Høgli og Remmer
Ny mand på højre back ved starten af denne sæson var norske Tom Høgli, der blev hentet i Club Brügge. På grund af er lyskeskade var Remmer ude hele efteråret og har først her i foråret kunnet tage konkurrence op med den stærke nordmand, der på det seneste har døjet med småskader. Kevin Foley, der blev lejet i Wolverhampton til at dække pladsen af i forårssæsonen, har uheldigvis været endnu mere ramt af skader og hidtil kun fået ganske få indhop.
