Hørsholt: Tak for en god skærtorsdag i PARKEN!
Kære alle, der var i PARKEN i går
Det er dagen derpå efter vores kamp mod Brøndby IF. Det var på flere måder den bedste måde at indlede påskedagene, og jeg sidder i dag med følelsen af, at vi fælleskab bidrager til, at F.C. København er på rette spor.
På den sportslige side er jeg naturligvis glad for den flotte præstation, som vores spillere ydede i går. Det er vel ikke helt forkert at sige, at indsatsen var den hidtil bedste i denne sæson, og det lover godt for den kommende periode, hvor kampen om det danske mesterskab går ind i sin afgørende fase.
For mig personligt var stemningen på tribunerne også opløftende. Med over 22.000 mennesker i ryggen føltes det som, vi var foran fra første fløjt. Den fine støtte, som holdet fik fra jer fremmødte fans, var en medvirkende faktor til det gode resultat. Og jeg glæder mig til både at se og høre jer til den næste hjemmekamp i PARKEN den 18. april mod SønderjyskE.
På vegne af trænerteamet, spillerne og mig selv vil jeg gerne takke for en fantastisk aften i går – og samtidig benytte lejligheden til at ønske jer en god påske.
Med venlig hilsen
Anders Hørsholt
Administrerende direktør
F.C. København