F.C. København har ikke tidligere mødt FC Roskilde, lig med, at der rent statistisk ikke er noget materiale, der kan hives frem om dette opgør.

Vi har derfor valgt at kigge på F.C. Københavns indledende kamp i DBU Pokalen i de 22 sæsoner, hvor klubben har deltaget i turneringen.

FC København tager med kampen mod FC Roskilde hul på klubbens 23. deltagelse i DBU Pokalen. I de 22 forudgående turneringer er FC Københavns første kamp endt med videre deltagelse i 21 tilfælde, dvs. kun et tilfælde med nederlag til FC København i den første kamp efter indtræden i turneringen.

Ganske imponerende og en bedrift, der ikke kan matches af nogen andre af de ca. 600 klubber, der har deltaget i DBU Pokalen siden 1954/55 – og har været med i DBU Pokalen minimum 10 gange.

De 21 gange hvor F.C. København er gået videre, har 17 af kampene være sejre i ordinær tid, en enkelt kamp er vundet efter forlænget spilletid og tre gange har F.C. København måttet ty til straffesparkskonkurrence, før den videre deltagelse i turneringen var en realitet. Det enlige nederlag i den indledende pokalkamp var i 1993/94-sæsonen, hvor B1909 vandt 3-0.

Blot tre gange har F.C. København spillet sæsonens første pokalkamp på hjemmebane, de tre kampe er vundet med sammenlagt 6-2. I de 19 udekampe er målscoren 49-16, og hvilket bringer den samlede målscore op på 55-18 i ordinær tid.

Modstanderne har i de 22 kampe været seks Superligamandskaber, ni klubber fra 1. division, tre klubber fra 2. division øst, et enkelt mandskab fra kvalifikationsrækken til 2. division samt tre Danmarksserieklubber. Den enlige mandskab der har besejret F.C. København i københavnernes første pokalrunde var som sagt B1909, der tilbage i efteråret 1993 havde status af 1. divisionsklub.

Overordnet set er der ikke meget andet at sige end, at det er gået rigtig godt indtil videre, og forhåbentlig kommer der yderligere en sejr torsdag aften mod FC Roskilde.

F.C. KØBENHAVNS INDLEDENDE KAMP I DBU-POKALEN

(sejr markeret med fed)

1992/93, 5. runde: F.C. København 2-0 Brøndby IF

1993/94, 5. runde: B1909 3-0 F.C. København

1994/95, 5. runde: F.C. København 2-1 Fremad Amager

1995/96, 4. runde: Nykøbing Falster Allincen 1-2 F.C. København

1996/97, 4. runde: Hvidovre IF 1-2 F.C. København (ordinær 1-1, 1-2 e.f.s.)

1997/98, 4. runde: IF 32 Glostrup 2-4 F.C. København (ordinær 0-0, 2-4 e.s.)

1998/99, 5. runde: Svendborg 0-3 F.C. København

1999/00, 4. runde: Kolding IF 0-5 F.C. København

2000/01, 5. runde: Vejen SF 1-5 F.C. København

2001/02, 5. runde: Viborg FF 0-2 F.C. København

2002/03, 5. runde: Herfølge BK 0-2 F.C. København

2003/04, 5. runde: FC Nordsjælland 2-4 F.C. København

2004/05, 5. runde: F.C. København 2-1 OB

2005/06, 3. runde: Slagelse 5-6 F.C. København (ordinær 2-2, 5-6 e.s.)

2006/07, 3. runde: Thisted 1-4 F.C. København (ordinær 1-1, 1-4 e.s.)

2007/08, 3. runde: FC Fredericia 1-3 F.C. København

2008/09, 3. runde: FC Vestsjælland 0-4 F.C. København

2009/10, 3. runde: Elite 3000 Helsingør 1-2 F.C. København

2010/11, 3. runde: Viby IF 1-4 F.C. København

2011/12, 3. runde: FC Vestsjælland 0-2 F.C. København

2012/13, 3. runde: FC Fredericia 0-3 F.C. København

2013/14, 3. runde: Hvidovre IF 2-4 F.C. København

2014/15, 3. runde: FC Roskilde X–X F.C. København

>> Spil på kampen med FC Københavns officielle betting partner Unibet

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com