Israelske roser før dagens kamp
31/07 2007 12:30
Af Nischa Nielsen
Som optakt til dagens kamp var den israelske journalist Igal Rom fra avisen ’Jediot Ahraonot’ på besøg i København i forrige uge. Det blev til en artikel med et tydeligt positivt indtryk af Byens hold:
”F.C. København er et hold helt for sig selv, og det er imponerende så meget de har sat sig ind i modstanderen, Beitar Jerusalem”, konkluderer Igal Rom.
Selv tør journalisten ikke give et bud på resultatet af dagens kamp, men han er ikke i tvivl om at begge hold bør tage hinanden meget seriøst.