Jagiellonia Bialystok - forsvarende polske mestre
Torsdag kl. 21 tager F.C. København imod Jagiellonia Bialystok til den første af seks kampe i den nye Conference League ligafase, hvor holdene kun mødes én gang.
Derfor møder vi dem ikke også i hjembyen Bialystok i det nordøstlige Polen, et par hundrede kilometer fra Warszawa og tæt på grænsen til Belarus.
Klubhistorien
Forklaringen på den første del af klubnavnet går tilbage til 1300-tallet og den litauiske storhertug Jagiello, som grundlagde et dynasti, der i mange generationer regerede i Polen og store dele af Central- og Østeuropa.
Klubben blev grundlagt i 1920 af en bataljon af den polske armé, midt under den polsk-sovjetiske krig, som året endte med, at polakkerne besejrede bolsjevikkerne i Slaget ved Warszawa.
I sine første knap 20 leveår skiftede klubben navn og hjemsted et par gange, blandt andet i en sammenlægning med en civil idrætsklub i starten af 30'erne, hvor man første gang indarbejdede Jagiellonia-navnet og lagde sig fast på de røde og gule klubfarver.
I slutningen af 30’erne bukkede klubben under for økonomiske problemer, og da man prøvede at genrejse den efter 2. verdenskrig, var det Sovjetunionen, der svingede taktstokken - eller rettere hammer og segl - over de østeuropæiske stater. Og det passede åbenbart ikke magthaverne, at klubben både var grundlagt af sejrherrerne i den polsk-sovjetiske krig og desuden brugte navnet Jagiellonia med al den nationale symbolik, som det indebar.
Klubben genopstod derfor først i løbet af 50’erne efter et par sammenlægninger af andre fodboldklubber i Bialystok og spillede nu igen under navnet Jagiellonia Bialystok. Siden gik der dog 30 år før klubben første gang nåede op i den bedste polske række i 1987.
I de første to sæsoner sluttede de på hæderlige 8. pladser, men rykkede så ned igen. De var lige oppe og vende i 92/93, men raslede så ned gennem rækkerne og rundede årtusindskiftet i 4. division, inden det gik fremad igen.
Nedtur vendt til sensationelt mesterskab
Jagiellonia kom dog først op i Ekstraklasa igen i 2007 og har holdt sig oppe siden. I 09/10 fik de deres første nationale titel ved at vinde pokalfinalen, i øvrigt under ledelse af Michal Probierz, som i dag er polsk landstræner, og med Cezary Kulesza som klubpræsident - han er i dag formand for det polske fodboldforbund.
Siden fik de bronze i 14/15 samt sølv i 16/17 og 17/18, men herefter fulgte fem sæsoner, hvor klubben støt og roligt sank ned i tabellen: 17/18: nr. 2, 18/19: nr. 5, 19/20: nr. 8, 20/21: nr. 9, 21/22: nr. 12 og 22/23: nr. 14.
I 22/23 sluttede de kun fire point over nedrykningsstregen (tre af 18 hold rykker ned), så inden 23/24-sæsonen lignede de mere et hold på vej ned i den næstbedste række end et kommende polsk mesterhold!
Men efter et godt efterår overvintrede Jagiellonia på en flot andenplads, kun tre point efter topholdet Slask Wroclaw, og to point foran de forsvarende mestre fra Rakow, som vi jo slog ud i CL-playoff i august 23.
Jagiellonia overtog førstepladsen efter 24 (af 34) runder, da de mødte konkurrenterne fra Slask Wroclaw hjemme og førte 3-0 efter en halv time og endte med at vinde 3-1, hvilket viste sig at være en uhyre vigtig to-målssejr.
Men det strammede til mod slutningen, for både Jageillonia og Slask var ustabile i foråret og smed relativt mange point. Inden næstsidste runde havde Jagiellonia to point mere end Slask, men havde en svær udekamp mod Piast Gliwice, mens Slask hjemme tog imod bundholdet Radomiak Radom. Slask vandt uden problemer 2-0, men Jagiellonia var bagud 0-1 mod Piast, indtil spanieren Jesús Imaz udlignede i 94. minut.
Det ene point var uhyre vigtigt, for selv om de nu var á point med Slask, kunne Jagiellonia selv sikre mesterskabet i sidste runde ved "bare" at slå Warta Poznan, for ved pointlighed tæller de indbyrdes kampe, og Jagiellonia havde kun tabt 1-2 i Wroclaw.
Warta havde dog hårdt brug for point, hvis de skulle undgå nedrykning, men Jagiellonia kom foran efter fem minutter og førte midt i 1. halvleg med 3-0, hvilket også blev kampens resultat. Dermed var klubbens første mesterskab var en kendsgerning, selv om Slask også vandt deres sidste kamp.
Cheftræner Siemieniec
Hvordan kunne Jagiellonia gå fra at være på vej mod nedrykning og næste sæson vinde mesterskabet? Det spørgsmål har mange stillet sig, og der er givetvis mange rigtige svar.
Et af dem må handle om den kun 32-årige cheftræner Adrian Siemieniec, som af indlysende grunde regnes for et af de største trænertalenter i polsk fodbold.
Han spillede lidt fodbold som ung, men indså snart, at talentet næppe rakte mere end til de lavere rækker og valgte i stedet at gå trænervejen. Først som assistent i den fjerdebedste række, men for ti år siden blev han assistent i Chobry Glogow i den næstbedste række og indledte et mangeårigt samarbejde med Ireneusz Mamrot og fulgte med også ham til Jagiellonia i sommeren 2017.
Her holdt Mamrot 2 ½ år, men Siemieniec fulgt med ham til Arka Gdynia i maj 2020 og videre til LSK Lodz i marts 2021 – og tilbage til Jagellonia i juni 2021. Denne gang holdt Mamrot dog kun til december 21, men Siemieniec blev i klubben som cheftræner for reserverne.
Da A-holdets næste cheftræner, Maciej Stolarczyk, blev fyret i april 2023 (hvor klubben som før nævnt lå i bunden af Ekstraklasa), så fik Siemieniec chancen resten af foråret og styrede klubben fri af nedrykning. Siden fik han jobbet fast – og et år senere havde han ført klubben til et sensationelt mesterskab og blev kåret som årets træner i Polen!
Denne sæson
Mesterskabet sendte Jagiellonia i Q2 til Champions League, hvor de uden problemer slog de litauiske mestre fra FK Panevezys, men i Q3 tabte de 0-1 hjemme og 1-4 ude til Bodø/Glimt. I Europa League-playoff mod Ajax var Jagiellonia også chanceløse og tabte 1-4 hjemme og 0-3 ude.
Således mødes vores veje altså i Conference League-ligafasen, hvor Jagiellonia også møder Petrocub (h), Molde (h), Celje (u), Mlada Boleslav (u) og Olimpija Ljubljana (h).
I den hjemlige liga indledte Jagellionia med tre sejre i træk, men tabte tre af fire kampe midt i den hektiske periode med kval.kampe hver midtuge – en problematik, som vi selv og mange andre kender udmærket.
Men efter en øretæve på 0-5 ude mod Lech Poznan inden landskamppausen, er Jagiellonia på ret kurs igen, har vundet de seneste tre ligakampe og ligger nummer 2 efter Lech Poznan.
Truppen
Siemieniec holder sig til en relativt fast stamme i en 4-2-3-1 eller 4-4-2, men mistede i sommer to af profilerne fra mesterskabssæsonen: Dominik Marczuk, årets unge spiller i Polen, er nu klubkammerat med Diogo i Real Salt Lake, og årets forsvarer, Bartlomiej Wdowik, er solgt til Braga.
Med al respekt er der næppe mange navne i truppen, der vækker genklang herhjemme - det skulle da lige være "Hansen", der har scoret i de seneste to kampe. 30-årige Kristoffer Hansen er en norsk venstrekant, som efter en del sæsoner i norsk fodbold kom til Jagiellonia for et år siden efter en enkelt sæson i Widzew Lodz.
En profil, vi skal holde øje med - og passe på - er den spanske offensivspiller Jesús Imaz, som har været fem år i klubben og spillede en stor rolle i mesterskabssæsonen og var klubbens topscorer med 12 mål. Samme antal som centerforwarden Afimico Pululu, en fransk-angolaner, der voksede op på FC Basels akademi, og som trods sine 175 cm også er Siemieniecs foretrukne frontløber i denne sæson.
Blandt andre kan nævnes den kun 20-årige keeper, Slawomir Abramowicz, den erfarne defensive midt og anfører, Taras Romanczuk, der som en af de få i truppen har en håndfuld kampe for det polske A-landshold, og den makedonske kantspiller, Darko Churlinov, som de for nylig har lejet i Burnley, og som har 25 landskampe på CV'et, men for nylig missede nogle kampe med en skade.
Jagiellonia er et nyt bekendtskab, og vi har ikke megen historik mod polske klubber i de europæiske turneringer - men den er god: 3-0 over Plast Gliwice i EL Q3 i efteråret 2020 (da der pga Covid-19 kun blev spillet én kamp) og så de to CL-playoff mod Rakow, 1-1 hjemme og 1-0 i Polen.
