Jesper Grønkjær: - Brøndby er et såret hold
10/03 2010 10:21
Endnu en dag er gået, men glæden over 5-0 sejren over AGF er ikke blevet mindre. F.C. Københavns officielle radioprogram, Løvetimen, havde tirsdag Jesper Grønkjær igennem på telefonen til en snak om kampen mod AGF, samt om stemningen generelt i truppen.
Den kommende kamp mod Brøndby IF blev også vendt med Jesper, som samtidig maner til forsigtighed.
- Brøndby er et såret hold og det er netop faren ved dem, sagde F.C. Københavns nummer 10 i radioprogrammet.
Der blev også budt velkommen til Johan Lange, A+ træner på F.C. Copenhagen School of Excellence. Der blev talt om opbygningen af selv samme, og så blev SAS Ligaens yngste debutant, Kenneth Zohore, selvfølgelig også set efter i sømmene.