Kamp på bold og stemme
19/09 2002 00:00
Til aften tog F.C. København imod svenske Djurgården i UEFA Cuppens første runde. Opgøret rummede intensitet både på banen og på lægterne, men trods store chancer forblev scoren 0-0, hvilket svensken kunne være bedst tjent med. Kampen blev overværet af 18.152 feststemte tilskuere.
F.C. København stillede med følgende hold:
Rune Pedersen
Bo Svensson
Bora Zivkovic
Martin Albrechtsen
Urmas Rooba
Christian Lønstrup
Peter Nielsen
Erik Mykland
Thomas Røll
Todi Jónsson (62. Peter Møller)
Sibusiso Zuma
Selv de mest rutinerede spillere må have løftet øjenbrynet en ekstra gang, da de entrerede banen til aften. Velkomsten fra begge mandskabers tilhængere var overdådig. Det var i sandhed et flot skue, og da stemmebåndene samtidig var velsmurte af en hel dags "opvarmning" blev oplevelsen nærmest total. Roses skal i den forbindelse de medrejsende Djurgården fans. På nær nogle enkelte uheldige elementer, hvoraf politiet forinden havde fået fat i de fleste, var den støtte majoriteten leverede lige til fankulturens ABC. Lad os i samme åndedrag håbe at vores publikum kan skabe en lige så imponerende kulisse, når returmødet løber af staben.
Inspireret af den verbale krig på lægterne startede Byens Hold bedst. Midtbanen udviste gejst og vilje, men store chancer blev det indledningsvist ikke til, dertil var den sidste aflevering for svag. Men efter en kvarter indtraf en episode, der nok vil være mejslet ind i de flestes hukommelse en rum tid. Røll opsnappede bolden og sendte et herligt følt spark mod mål. Bolden tog undersiden af overliggeren og returen havnede via målmandens handske hos tilbagevendte Zuma, der fra tre meter blot skulle sætte en blød inderside på. Det skal være usagt om Zuma lider af gul-rød-blå synsforstyrrelse, men i al fald lykkedes det teknikeren at sparke bolden langt over mål. Helt forgæves var chancen dog ikke, for Nedre C´s kor fik pludselig et par ekstra decibel at gøre godt med, og de var tiltrængt i kampen mod at overdøve de blå fra Djurgårdens ditto.
Minuttet efter var det så svenskernes mest bemærkelsesværdige spiller, Kim Källström, der testede Rune Pedersen med et udmærket frispark. Men som i hele kampen, virkede Pedersen rolig og sikker i sine indgreb, og frisparket voldte ikke de store problemer. En halv snes minutter senere kunne Pedersen dog takke sin tværstang for at holdet ikke kom bagud. Med et dommedagshug satte selvsamme Källström en skræk i mange, da han tordnede et langskud mod mål og op på den omtalte overlægger.
Halvlegen ud var det københavnerne, der var mest i teten. Flere gode forsøg fra blandt andet Zuma, Peter Nielsen og Rooba blev enten blokeret eller strøg lige ved siden af. Kort før pausefløjtet fik Todi så en stor chance foran mål. Men på Rølls glimrende indlæg fra baglinien fik han kun snittet bolden tæt inde ved mål. En underholdende halvleg, med et FCK-mandskab i førersædet fandt kort efter sin ende. I pausen kunne jeres udsendte fra fck.dk så konstatere på slow-billeder at Todi godt kunne have fået et straffespark, da han blev langet i hovedet. Men dommeren valgte ikke at dømme dette og han virkede i flere situationer, specielt i anden halvleg, ikke gearet til at dømme europæisk. Små petitesser som boldplacering ved frispark, hvornår et frispark må tages og fordelsregler var ikke noget han scorede mange point på. Kendelserne gik dog begge veje.
Fra anden halvlegs start satte FCK damp på kedlerne. Rooba og Røll i venstresiden virkede særdeles oplagte og havde flere gode forsøg. Rooba der bliver bedre og bedre for hver kamp centrerede en perfekt aflevering til en udækket Zuma, der helt rigtigt headede ned i jorden. Desværre hoppede bolden over mål i stedet for i. Den gode start på halvlegen blev fremragende flankeret af Nedre C, der virkelig havde samlet handsken op. Anden halvleg tilhørte så klart løvernes brølen.
Efter den store Zuma-chance fortsatte hjemmeholdet med at producere muligheder. Men ind ville bolden ikke. Tættest på var Todi med et godt hug med venstrepoten. Men den fremragende svenske målmand fik i bedste Kahn-stil afværget.
Djurgården så man ikke meget til i denne halvleg. Et par indlæg var lige ved at blive farlige, men det centrale forsvar virkede herligt sikre i alt hvad de foretog sig. Det var specielt en fornøjelse at følge en spiller som Martin Albrechtsen. Hurtig, forudseende og nærkampstærk er blot nogle af de ord, man kan hæfte på ham. Men han fik også god hjælp i dag fra Zivkovic, Svensson og Rooba, og når sejren ikke kunne hives i land i dag, er det næstbedste at holde nullet.
I midten af halvlegen var det lige ved at koge over på banen, men advarsler til Peter Nielsen og Markus Karlson lagde en dæmper på spillerne.
Som tiden skred frem koncentrerede Djurgården sig mest om at forsvare sig, mens løverne pressede på for at få det vigtige mål. Men på trods af en del gode forsøg lykkedes det ikke at overliste det svenske forsvar og det intense opgør kunne finde sit leje med scoren 0-0. Et resultat F.C. København ikke kunne være tilfredse med, for spillet kørte godt i lange perioder og chancerne blev produceret. Men i fodbold er det mål der tæller og da Byens Hold ikke var i stand til at forene bold og net, må vi kigge frem mod et særdeles spændende returopgør om fjorten dage.
F.C. København stillede med følgende hold:
Rune Pedersen
Bo Svensson
Bora Zivkovic
Martin Albrechtsen
Urmas Rooba
Christian Lønstrup
Peter Nielsen
Erik Mykland
Thomas Røll
Todi Jónsson (62. Peter Møller)
Sibusiso Zuma
Selv de mest rutinerede spillere må have løftet øjenbrynet en ekstra gang, da de entrerede banen til aften. Velkomsten fra begge mandskabers tilhængere var overdådig. Det var i sandhed et flot skue, og da stemmebåndene samtidig var velsmurte af en hel dags "opvarmning" blev oplevelsen nærmest total. Roses skal i den forbindelse de medrejsende Djurgården fans. På nær nogle enkelte uheldige elementer, hvoraf politiet forinden havde fået fat i de fleste, var den støtte majoriteten leverede lige til fankulturens ABC. Lad os i samme åndedrag håbe at vores publikum kan skabe en lige så imponerende kulisse, når returmødet løber af staben.
Inspireret af den verbale krig på lægterne startede Byens Hold bedst. Midtbanen udviste gejst og vilje, men store chancer blev det indledningsvist ikke til, dertil var den sidste aflevering for svag. Men efter en kvarter indtraf en episode, der nok vil være mejslet ind i de flestes hukommelse en rum tid. Røll opsnappede bolden og sendte et herligt følt spark mod mål. Bolden tog undersiden af overliggeren og returen havnede via målmandens handske hos tilbagevendte Zuma, der fra tre meter blot skulle sætte en blød inderside på. Det skal være usagt om Zuma lider af gul-rød-blå synsforstyrrelse, men i al fald lykkedes det teknikeren at sparke bolden langt over mål. Helt forgæves var chancen dog ikke, for Nedre C´s kor fik pludselig et par ekstra decibel at gøre godt med, og de var tiltrængt i kampen mod at overdøve de blå fra Djurgårdens ditto.
Minuttet efter var det så svenskernes mest bemærkelsesværdige spiller, Kim Källström, der testede Rune Pedersen med et udmærket frispark. Men som i hele kampen, virkede Pedersen rolig og sikker i sine indgreb, og frisparket voldte ikke de store problemer. En halv snes minutter senere kunne Pedersen dog takke sin tværstang for at holdet ikke kom bagud. Med et dommedagshug satte selvsamme Källström en skræk i mange, da han tordnede et langskud mod mål og op på den omtalte overlægger.
Halvlegen ud var det københavnerne, der var mest i teten. Flere gode forsøg fra blandt andet Zuma, Peter Nielsen og Rooba blev enten blokeret eller strøg lige ved siden af. Kort før pausefløjtet fik Todi så en stor chance foran mål. Men på Rølls glimrende indlæg fra baglinien fik han kun snittet bolden tæt inde ved mål. En underholdende halvleg, med et FCK-mandskab i førersædet fandt kort efter sin ende. I pausen kunne jeres udsendte fra fck.dk så konstatere på slow-billeder at Todi godt kunne have fået et straffespark, da han blev langet i hovedet. Men dommeren valgte ikke at dømme dette og han virkede i flere situationer, specielt i anden halvleg, ikke gearet til at dømme europæisk. Små petitesser som boldplacering ved frispark, hvornår et frispark må tages og fordelsregler var ikke noget han scorede mange point på. Kendelserne gik dog begge veje.
Fra anden halvlegs start satte FCK damp på kedlerne. Rooba og Røll i venstresiden virkede særdeles oplagte og havde flere gode forsøg. Rooba der bliver bedre og bedre for hver kamp centrerede en perfekt aflevering til en udækket Zuma, der helt rigtigt headede ned i jorden. Desværre hoppede bolden over mål i stedet for i. Den gode start på halvlegen blev fremragende flankeret af Nedre C, der virkelig havde samlet handsken op. Anden halvleg tilhørte så klart løvernes brølen.
Efter den store Zuma-chance fortsatte hjemmeholdet med at producere muligheder. Men ind ville bolden ikke. Tættest på var Todi med et godt hug med venstrepoten. Men den fremragende svenske målmand fik i bedste Kahn-stil afværget.
Djurgården så man ikke meget til i denne halvleg. Et par indlæg var lige ved at blive farlige, men det centrale forsvar virkede herligt sikre i alt hvad de foretog sig. Det var specielt en fornøjelse at følge en spiller som Martin Albrechtsen. Hurtig, forudseende og nærkampstærk er blot nogle af de ord, man kan hæfte på ham. Men han fik også god hjælp i dag fra Zivkovic, Svensson og Rooba, og når sejren ikke kunne hives i land i dag, er det næstbedste at holde nullet.
I midten af halvlegen var det lige ved at koge over på banen, men advarsler til Peter Nielsen og Markus Karlson lagde en dæmper på spillerne.
Som tiden skred frem koncentrerede Djurgården sig mest om at forsvare sig, mens løverne pressede på for at få det vigtige mål. Men på trods af en del gode forsøg lykkedes det ikke at overliste det svenske forsvar og det intense opgør kunne finde sit leje med scoren 0-0. Et resultat F.C. København ikke kunne være tilfredse med, for spillet kørte godt i lange perioder og chancerne blev produceret. Men i fodbold er det mål der tæller og da Byens Hold ikke var i stand til at forene bold og net, må vi kigge frem mod et særdeles spændende returopgør om fjorten dage.
