
Kampdag: FCK-FC Midtjylland
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvor mange gange har vi før mødt FC Midtjylland i pokalturneringen?
3, 4 eller 5 gange
2. William Clem debuterede i en pokalkamp - men mod hvem?
Thisted, Hobro eller Nykøbing FC?
3. Noah Sahsah åbnede scoringen ude mod IF Lyseng - hvem scorede vores næste mål?
Orri Óskarsson, Mohamed Elyounoussi eller Roony Bardghji?
4. Vi har vundet seks pokalfinaler med præcis ét mål? Kan du huske dem alle?
5. Alle Superliga-klubber er med i 1/8-finalerne i denne sæson - hvor mange af de fire hold uden for Superligaen kan du sætte navn på?

De to holds vej til 1/8-finalen
Begge klubber satte scoringsrekord i deres første pokalkamp i sæsonen!
FC Midtjylland indtrådte allerede i 2. runde (kun nr. 1-6 i Superligaen venter til 3. runde) og vandt 13-0 ude over Aabenraa på mål af Stanley Iheanacho (3), Marrony (3), Iver Fossum (2), Adam Gabriel, Andre Rømer, Ola Brynhildsen, Marrony 3, Julius Voldby og et selvmål.
I 3. runde vandt de knap så sikkert med 2-0 i Næstved på mål af Charles og Franculino, hvor det andet mål først faldt i tillægstiden, efter at midtjyderne havde spillet 11 mod 10 siden slutningen af 1. halvleg.
Vores rekordsejr faldt i Aarhus med 9-0-sejren over IF Lyseng på mål af Orri Óskarsson (2), Lukas Lerager (2), Noah Sahsah, Mohamed Elyounoussi, Roony Bardghji, Victor Froholdt og Denis Vavro.

Mulige Parken-debutanter
Andreas Dithmer har endnu sin officielle debut til gode, mens Mateo Tanlongo og Victor Froholdt - som begge debuterede i pokalkampen mod IF Lyseng - kan få deres første optræden i Parken i aften.

Det skal afgøres i aften
Ved uafgjort efter 90 minutter spilles 2 x 15 minutters forlænget spilletid, og herefter skal det afgøres på straffespark.
Derimod er der to kampe, hjemme og ude, i kvartfinalerne (5.-7.december / 9.-11. december) og semifinalerne (9.-11. april / 23.-25. april). Finalen spilles i Parken den 9. maj.

Dommerne
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Deniz Yurdakul og Henrik Sønderby
Fjerdedommer: Kasper Madsen
Der er ikke VAR i aften.
Kort og karantæner
Karantæne og karantænefare: Ingen
TV
Du kan se kampen på DR2 og Viaplay.
Svar på kampdagsquiz
1. Tre gange (læs om dem her)
2. Hobro
3. Elyounoussi
4. 2004 1-0 over AaB, 2009 1-0 overAaB, 2012 1-0 overAC Horsens, 2015 3-2 overFC Vestsjælland (efs), 2016 2-1 overAGF, 2023 1-0 overAaB
5. FC Helsingør, AB, FC Fredericia og Ishøj IF
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, pokalturnering.dk, fcm.dk)