Indmarch i Parken

Kampdag: FCK-Kilmarnock

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem i truppen har scoret to af vores tre hurtigste mål i europæiske kampe?
2. Hvilken FCK-keeper har scoret i en europæisk straffesparks-konkurrence?
3. Hvilke skotske klubber har FCK før mødt i de europæiske turneringer?
4. Fra hvilken sæson blev Conference League indført?
5. Vi har fundet 14 spillere, der har spillet for både FCK og skotske klubber - hvor mange kan du huske?

FCK-fans i Parken


"Som en Celtic- eller Rangers-kamp"
Kilmarnock trænede hjemme i Skotland, inden de fløj til København i går, men alle var på et kort visit i Parken i går aftes for at tjekke banen og omgivelserne samt tale med de tre skotske journlister, som er taget til København.

"Vi har slået bedre hold før," sagde manager Derek McInnes til BBC Scotland. "Vi har slået Celtic, vi har slået Rangers, og jeg mener, at en klub som København ligger i den kategori, så det er sådan, vi behandler denne kamp." Kilmarnock indledte ganske vist denne sæson med at tabe 0-4 til Celtic, men sidste sæson slog de dem to gange og spille én uafgjort, og de slog også Rangers én gang.

Netop kampene mod Celtic og Rangers har vi selv studeret nærmere, fortalte Neestrup i vores podcast-optakt i går:

"Vi har forberedt os blandt andet ved ikke at se alle deres kampe, men udvalgte kampe. Vi har kigget rigtig meget på de kampe, hvor de har spillet mod blandt andet Celtic og Rangers, men specielt Celtic-kampene, som gjorde nogle interessante ting mod dem. Men vi har selvfølgelig også kigget mod deres to Tromsø-kampe, for det er et hold, som er meget atypisk i forhold til, hvad vi plejer at møde."

>> Hør podcasten her

Derek McInnes
Kilmarnock-manager Derek McInnes. Foto: Kilmarnock FC


Italienske dommere
Dommer: Fabio Maresca
Linjedommere: Davide Imperiale & Alessio Berti
Fjerdedommer: Antonio Rapuano
VAR & A-VAR: Paolo Mazzoleni & Matteo Gariglio

43-årige Maresca dømte også FCK-Bredidablik i august 2023, hvor Rapuano også var fjerdedommer. Maresca var selv fjerdedommer til FCK-Malmö FF i december 2019.

Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare FCK: Ingen
Karantænefare Kilmarnock: Stuart Findlay ved næste advarsel

Streaming
Du kan se kampen i FCK-appen og på tv.fck.dk med et FCK+ abonnement, eller hvis du har sæsonkort eller kort-/billetabonnement.

Svar på kampdagsquiz
1. Jordan Larsson (efter 15 sekunder iude mod Sparta Prag 15.08.23 og efter 45 sekunder ude mod Breidablik 25.07.23)
2. Sten Grytebust mod Crvena Zvezda
3. Celtic FC, Rangers FC og Aberdeen
4. 2021/22
5.
Scott McKenna, Aberdeen FC, Alloa Athletic, Ayr United 2014-20
Mohamed Elyounoussi, Celtic 2019-21
Danny Amankwaa, Hearts 2018-19
Christian Gamboa, Celtic 2016-19
Jos Hooiveld, Celtic, 2010-11
Libor Sionko, Rangers FC 2006-07
Jesper Christiansen, Rangers FC 2000-04
Ulrik Laursen, Hibernian 2000-02, Celtic 2002-05
Thomas Myhre, Rangers FC, 1999
Thomas Gill, Ayr United, 1999
Antti Niemi, Rangers FC 1997-2000, Hearts 2000-02
Harald Brattbakk, Celtic, 1997-2000
Brian Laudrup, Rangers FC 1994-98
Brian Flies, Dundee United, 1994 (én kamp under et kort ophold - ude mod Kilmarnock FC!)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, bbc.com, uefa.com, kilmarnockfc.co.uk, arabarchive.co.uk)