Roony Bardghji

Kampdag: FCK-Silkeborg IF

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem scorede vores to mål, da vi slog Vejle 2-0 i Parken i sidste sæsons første kvartfinale?

2. Fra hvilken sæson indførte man to kampe i kvartfinalerne?

3. Hvilke ikke-Superligaklubber er stadig med i denne sæsons kvartfinaler?

4. Hvilke to hold har vi mødt flest gange i pokalturneringerne siden 1992?

5. I dag fejrer vi B1903's 120 års fødselsdag med en speciel trøje - hvor trænede klubben i sine første leveår?

Foto: FCK Media


03'er-trøjehyldest
I sidste uge fortalte vi, at spillerne i aften bærer en speciel hjemmebanetrøje med sorte- og hvide striber som en hyldest til B1903, som i år fylder 120 år.

Der blev også fremstillet 1.903 eksemplarer, som allerede er revet væk fra hylderne og bøjlerne i Fanshoppen, men i aften kan du altså se trøjen i aktion for første og eneste gang.

Foto: Klara Løkke, FCK Media


Silkeborg-truppen
Topscorer Alexander Lind har karantæne i Superligaen - også når vi møder Silkeborg i forårspremieren i februar - men er spilleberettiget i pokalen og med i aftenens trup. Det er Tobias Salquist til gengæld ikke, da han blev skadet i Lyngby i søndags. Kent Nielsens 20 udvalgte er:

Nicolai Larsen (GK), Jacob Pryts (GK), Alexander Busch, Joel Felix, Oliver Sonne, Andreas Poulsen, Robin Østrøm, Lubambo Musonda, Callum McCowatt, Mark Brink, Stefán Teitur Thórdarson, Andreas Pyndt, Pelle Mattsson, Anders Klynge, Kasper Kusk, Fredrik Carlsen, Tonni Adamsen, Søren Tengstedt, Alexander Lind og Anders Dahl.

Cheftræner Kent Nielsen forventer en svær opgave, men har en opskrift på succes:

"Det er først og fremmest spillet med bolden, for hvis vi selv toppræsterer der, så kommer vi også til at udfordre dem. Men alt skal lykkes for os. FCK skal være en smule uskarpe, vi skal have en dygtig målmand, vi skal have noget held, og så skal vi have fantastisk meget hårdt arbejde og så noget dygtighed," opremser han til klubbens hjemmeside.


Blomster til Cornelius
Før kickoff får Andreas Cornelius overrakt blomster i anledning af, at han i søndags spillede kamp nr. 200 for F.C. København. Det er han FCK-spiller nr. 23, der opnår gennem tiderne.
 

Kvartfinale-statistik
21 gange før er vi nået til kvartfinalerne i pokalturneringen, og 16 gange er vi gået videre til semifinalerne.

De 21 modstandere fordeler sig på

  • 12 fra Superligaen
  • 6 fra 1. division
  • 3 fra 2. division

Vi har kun tabt en kvartfinale til Superligahold fra Storkøbenhavn - og højst med ét mål - og kun én gang efter ordinær spilletid:

  • 11.11.98 AB-FCK 1-0 (efs)
  • 12.04.00 FCK-AB 1-1 (efs, 4-5 i str.konk.)
  • 09.04.03 BIF-FCK 1-0
  • 05.03.06 BIF-FCK 1-0 (efs)
  • 28.11.12 BIF-FCK 1-0 (efs)
Rasmus Falk
Falk i aktion i sidste sæsons første kvartfinale mod Vejle. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Dommerne
Dommer: Jens Maae
Linjedommere: Lars Hummelgaard og Daniel R. Krogstrup
Fjerdedommer: Kasper Madsen

Der er ikke VAR i kvartfinalerne.

Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare: Ingen

TV
Du kan se kampen på DR2 og Viaplay.

Svar på kampdagsquiz
1. Mohamed Daramy og Viktor Claesson
2. 2020/21
3. AB og FC Fredericia
4. Brøndby IF (11) og OB (8)
5. Fælledparken

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, b1903.dk, silkeborgif.com)