Kampreferat: 0-1-nederlag efter dårlig præstation

Inden kampen førte vi ligaen med seks point foran FC Midtjylland, der først spiller mandag aften i Brøndby, mens Randers lå på sjettepladsen i Mesterskabsspillet uden umiddelbar udsigt til at blande sig i medaljestriden og kampen om de europæiske pladser.

Begge hold stillede med samme elleve som i den seneste kamp, og de første 5-10 minutter så det hele ganske fornuftigt ud med københavnske briller. Der var som sædvanlig fornem stemning rundt om på tribunerne, og capo'en og en af trommerne fra Sektion 12 var under stor jubel nede og besøge Familietribunen for også at sætte stemningen yderligere i vejret i den ende.

Lerager havde i tredje minut en god skudchance fra kanten af feltet, men skød lige på Carlgren, og et par minutter efter blev Babacar spillet helt fri af Diks, men Carlgren reddede. Babacar blev ganske vist dømt hårfint offside, men opspillet var stadig fornemt.

De to chancer blev dog ikke en indikator for kampens forløb, for Randers var bestemt med i kampen og snart kom de også til chancer.

I det 11. minut blev Stephen Odey spillet fri i feltet af Kehinde, men Vavro kastede sig ned og blokerede hans afslutning. To minutter senere blev slovakken overspillet højt oppe på banen, og igen kom Odey til en farlig afslutning, men Grabara holdt hans flade skud.

Yderligere fem minutter efter var Jakob Ankersen meget tæt på at heade et indlæg til fjerneste stolpe ind i målhjørnet, men vi slap med skrækken.

Vi havde dog ikke kun defensive problemer, men formåede heller ikke at sætte vores offensive spil, som vi gerne ville. I stedet bølgede spillet frem og tilbage, uden at nogen af holdene rigtigt fik overtaget, men der sneg sig flere og flere fejlafleveringer ind i vores spil.

Randers sad tæt på os i markeringerne og holdt især et vågent øje med Falk, og dels lavede vi også for mange uprovokerede fejl i begge ender af banen.

Efter en halv time viste tallene 1-1 i skud på mål og 60-40 i boldbesiddelse til os – og at Randers havde begået otte frispark mod vores ene, hvilket ikke kun kunne tolkes som, at de spillede hårdere, men at de investerede mere og ville mere.

De kom dog heller ikke til noget særligt, bortset fra et Lauenborg-skudforsøg, som Lerager snittede til hjørne, men tre minutter før pausen var vi tæt på. Claesson sendte Diks til baglinjen med en hælaflevering, og på hans indlæg styrede Babacar bolden lige over Randers-målet.

Sådanne aktioner så vi bare alt for få af i 1. halvleg, og det blev desværre ikke bedre, da de to hold kom ud til 2. halvleg. Snarere virkede det som om, at Randers havde fået endnu mere mod på at gå op og udfordre os, og efter fire minutter måtte Grabara præstere en fantastisk refleksredning for at afværge et Lauenborg-hovedstød.

Vi viste en sjældent stor usikkerhed i vores ellers så solide forsvarsspil, og vi havde også svært ved at spille os ud af deres pres, og efter seks minutter fik Kehinde en god skudchance, men skød et par meter forbi.

Ti minutter efter pausen kom Mukairu ind for Roony, men minuttet efter kom vi bagud, da Hammershøy-Mistrati med øjne i nakken hælafleverede i feltet til Jakob Ankersen, der sparkede bolden fladt ind i det lange hjørne.

Vi var dog tæt på et hurtigt comeback, for bare to minutter efter blev et langt Diks-indkast forlænget, så Khocholava fik chancen tæt under mål, men bankede bolden lige på Carlgren, der stod hvor han skulle.

Det gav dog håb om, at vi kunne vende slaget i den sidste halve time, og der kom også mere energi i offensiven, men det blev bare ikke til så meget, og der var aldrig tale om belejring af Randers-feltet.

Midt i halvlegen kom Haraldsson og Nicolai Jørgensen ind for Claesson og Babacar, og et kvarter før tid kom Boilesen og Jelert ind for Ankersen og Khocohlava.

Netop Jelert kunne med lidt held have udlignet, da Haraldsson afrettede et skudforsøg, som efterlod Carlgren chanceløs, men desværre gik bolden også forbi mål.

Seks minutter før tid skruede Pep Biel et giftigt skud mod toppen af Randers-målet – eller måske overliggeren – men Carlgren nåede flot op og snitte bolden til hjørne.

Men mere blev det ikke til, selv om vi to gange i slutminutterne appellerede kraftigt for straffe. Den ene gang havde Oliver Bundgaard også tydeligt hånd på bolden i feltet efter et langt Diks-indkast, men armen var ikke i en unaturlig position, og det så helt hændeligt ud.

Til gengæld fik Carlgren i det 92. minut lov til at plante hele handsken i hovedet på Lerager og vælte ham i en duel tæt under mål, men Kjærsgaards fløjte forblev tavs.

Tiden løb ud, og nederlaget var en kendsgerning, og det kan vi kun takke os selv for efter vores klart dårligste præstation i 2022. Midt i skuffelsen skal man også huske, at der er to hold på banen, så det var ikke kun os, der tabte, men også Randers der vandt i kraft af en flot, klog og velgennemført præstation.

Der er stadig 15 point at spille om, og afhængigt af FCM's senere kamp i Brøndby, fører vi med seks, fem eller tre point, når vi skal til Herning på søndag - og ugen efter venter endnu en udekamp i Brøndby, inden vi har Silkeborg hjemme, Randers ude og AaB hjemme.