Kampreferat: 12. sejr i 16. kamp på 53 dage
De to hold
Selv om det kun var tre dage efter de 120 minutters enorme kraftanstrengelse mod Atalanta, nøjedes Ståle og trænerteamet med at skifte kanterne, så Holse og Pieros startede i stedet for Skov og Thomsen - og med Fischer på kanten. Esbjerg skiftede en enkelt fra mandagens udesejr i Aalborg, så Mark Brink erstattede skadede Essigba på venstrekanten i det, der på papiret var 4-3-3, men oftest lignede 4-5-1 med kun Yakovenko helt fremme.
Vi gik ud til kampen præcis som man havde håbet, satte os med det samme på spillet, kørte bolden sikkert (og selvsikkert) rundt i rækkerne og tillod dem intet, før Jeppe Højbjerg måtte hente den ud af eget net efter syv minutter. Fischer tæmmede en lang Bjelland-fremlægning, strøg forbi backen og fandt en helt umarkeret N'Doye midt i feltet med et fladt indlæg, som senegaleseren enkelt ekspederede i nettet.
Esbjerg blomstrede dog op efter målet og lagde ganske godt pres på med et hovedstød efter hjørne, som Carlo headede væk tæt på stregen - men Jesse var også på vej efter det. Mere farligt blev det dog ikke, og de etablerede aldrig for alvor noget angrebsspil, før vi slog til igen i det 19. minut.
Denne gang kom opspillet i højre side, hvor Carlo og Ankersen kombinerede fint, og angrebsbacken tørrede fuldstændig Kauko i feltet med et smart træk og spillede på tværs med venstre. Jeppe Brinch satte foden på, men styrede bare bolden ud til Fischer midt for mål, der køligt kontrollerede den og hamrede den ind til 2-0.
To mål på tyve minutter
To mål på tyve minutter var nærmest et drømmescenarie i en udekamp som denne, hvor man vidste, at de trætheden ville melde sig hos stamspillerne, når vi kom et stykke ind i 2. halvleg. Men i stedet for at jage målet - eller værre endnu, udligningen - kunne vi nu kontrollere kampen uden at give os fuldt ud i de offensive løb. Det gav et kampbillede, der ikke fik topkarakter for skønhedsindtrykket, men det aftvang respekt langt op på lægterne, hvor store dele af hjemmepublikummet resigneret konstaterede, at der bare var klasseforskel.
Det kørte bestemt heller ikke for Esbjerg, der smed alt for mange bolde væk og tilmed virkede ret modløse i det meste af 1. halvleg uden noget svar på vores sikre boldomgang. Og kom der høje bolde ind mod vores felt, så åd Bjelland og Vavro det hele - og i flere luftdueller headede de ikke engang bare kuglen væk, men tæmmede den med brystkassen og spillede bolden fremad.
Retfærdigvis skal det siges, at vi heller ikke skabte noget offensivt, men man sad med fornemmelsen af, at vi sagtens kunne køre dem baglæns ud af brættet, hvis alle mand gav sig fuldt ud.
Stadig i fuld kontrol
Gregus afløste Falk efter pausen, og hjemmeholdet kom ud med ny energi, der udmøntede sig i, at både Carlo, N'Doye og Fischer måtte bide i græsset efter jysk nærkontakt, men dommer Anders Poulsen strøede ikke om sig med kort i dag. Symptomatisk for kampens hidtidige forløb så man lidt efter Gregus tabe en bold på midten, hvorefter han straks løb 10-20-meter tilbage og pillede den fra esbjergenseren, inden de nåede i nærheden af vores felt.
Et jysk boldtab på egen halvdel gav Fischer mulighed for at spille Carlo fri i feltet, og han var tæt på at lobbe bolden over Højbjerg, og så havde det virkelig været game over. Men hvor vi hidtil måske har været lidt hårde mod Esbjerg, må vi også rose dem for faktisk at komme tilbage i kampen den sidste halve times tid, og kampen kunne være blevet ubehageligt spændende, hvis ikke Ankersen havde nået at styre en kæmpe chance til Jacob Lungi Sørensen lige over mål. Det var deres klart største tilbud, og de fik dem så heller ikke større...
Esbjerg satsede mere og mere - men vi fik også chancer
Men de satsede friskt fremad, og det gav til gengæld også kontramuligheder i den anden ende. Midt i halvlegen lod de tilmed også en Bjellands-hovedstødsclearing fra egen halvdel passere helt ned mod eget felt, hvor Pieros var lige ved at omsætte det til scloing, men han blev tacklet, inden han nåede at afslutte.
Kort efter satte de både Petre og van der Vaart ind, og sidstnævnte fik et kæmpe bifald til sin hjemme-debut. Den aldrende verdensmester har stadig en lækker venstrefod, som han brugte til at smide en del gode indlæg ind med, og det blev lidt uroligt i vores felt engang imellem. Men den ene gang, Jesse blev sat på en alvorlig prøve, reddede han fornemt et forsøg fra sin landsmand Kauko, som vi dog mistænker ville være gået forbi alligevel.
"De andre spillere skal lave en lille smule mere, hvilket de også gør, når van der Vaart er på banen. Når han har bolden, så får vi til gengæld nogle andre muligheder," sagde Esbjerg-træner John Lammers efter kampen.
Prikken over i'et efter 16 kampe på 53 dage
Muligheder fik vi til gengæld også, da de satsede mere og mere offensivt, og det gav nogle solide hovedstødschancer til Pieros og Thomsen. Men det blev ved de 2-0, og som Thomsen sagde bagefter: "Det var skønt at sætte prikken over i'et efter i torsdags og de mange travle uger, her inden vi går på landsholdspause."
53 dage er der gået, siden vi vandt 1-0 i Kups - og bortset fra fadæsen mod AC Horsens har vi hentet 12 sejre og tre uafgjorte (inkl. "straffe-sejren" i torsdags)!