Kampreferat: Aal vs. FCK

Ståle Solbakken og trænerteamet havde skiftet en hel del ud i forhold til det hold, der bankede de norske sølvvindere fra Vålerenga med 5-1, og til mødet med Tippeligaens nr. 4 fra Aalesund var der kun ”genvalg” til Wiland, Zanka og Santin.

 

Netop Santin gav løverne en flyvende start, da han i det 4. minut afsluttede et fornemt opspil med at firsttime bolden i nettet bag Aalesund-keeper Steen Grytebust. Vingaard, der indledte på højrekanten, chippede bolden frem mod kanten af Aalesund-feltet, hvor Bergvold fikst løfte den videre i feltet til Santin, der pressede sig foran sin oppasser og behersket og præcist sparkede den i nettet.

 

Legende let så det ud, og det ledte tankerne hen på Aalesund-træner Kjetil Rekdals anerkendende forhåndsudtalelser om københavnernes skræmmende styrke. Men helt så let skulle det nu alligevel ikke gå, og allerede få minutter efter var nordmændene ved at skrue et hjørnespark direkte i kassen, men en vågen Wiland fik i sidste øjeblik afværget. Og det skulle han få lejlighed til adskillige gange i de næste 20-25 minutter, hvor Aalesund kæmpede indædt og ihærdigt for at bringe balance i regnskabet.

 

Den ene af nordmændenes costaricanere, Herrera, fik en stor chance efter 8 minutter, hvor Wiland lynhurtigt nåede ned og parere, og lidt efter brændte det på igen, da den stærke svensker tillod sig den luksus at halvkikse sit indgreb ude i feltet på en Aalesund-dødbold. Men igen slap danskerne med skrækken, og det gjorde de også nogle minutter senere, da Zanka rettede en norsk afslutning af, så Wiland måtte præstere en lynhurtig refleks for at redde.

 

Efter en snes minutter var det igen tæt på i feltet, inden Delaney nåede ned og tackle, men så begyndte den norske storm efterhånden at stilne lidt af. Og man skal også lige huske, at det danske forsvar var meget lidt sammenspillet med Saban Özdogan og debutant Pierre Bengtsson på backerne og Zanka sammen med nyankomne Jos Hooiveld i det centrale forsvar. Zanka bar i øvrigt anførerbindet i dag, mens William Kvist måske benyttede aftenen til at få en lur i fred og ro hjemme på værelset. (Læsere af Williams "blog" her på FCK.DK vil nok finde dette morsomt, men næppe Martin Vingaard...)

 

Danskerne kom efterhånden længere frem på banen, og Vingaard havde en udmærket firsttimer, ligesom 17 års-fødselar Kenneth Zohore havde et godt hug fra spids vinkel efter en 1-2-kombination med Santin. Mod slutningen af halvlegen kom Aalesund dog igen frem til lidt for mange muligheder, så alt i alt kan man ikke være utilfreds med pausestillingen på 1-0 - men spillemæssigt havde der ikke været meget at skrive hjem om.

 

Tre nye folk kom på banen i pausen, Kim Christensen afløste Wiland, Antonsson afløste Zanka (og overtog anførerbindet) og Danni Jensen afløste Santin - dog på den måde, at Danni indtog sin normale højre back, mens Saban gik op på midtbanen og Vingaard rykkede op ved siden af Zohore i angrebet.

 

Vingaard havde en god afslutning fem minutter efter pausen, der via en norsk afretning var ved at snyde keeperen, men gik til hjørnespark. Og uden at skabe det helt store dominerede københavnerne spillet det første kvarter, men så slog Aalesund pludselig kontra og scorede på noget nær deres første chance efter pausen. Lars Fuhre fik for let spil i venstre side mod Danni Jensen og kunne stille og roligt spille Sellin fri i feltet, og inden Anton og Hooiveld kunne nå at gribe ind, havde han enkelt sparket bolden ind bag Kim Christensen.

 

Set over kampen som helhed kunne man ikke indvende noget med, at det stod 1-1, men det var et dumt tidspunkt at give et billigt mål væk på, når man nu havde klaret skærene i de første 20-25 minutter, hvor en norsk træffer havde været mere ”logisk”.

 

Det næste kvarter fusede kampen lidt ud, både tempo- og chancemæssigt, men så kom der lidt mere gang det sidste kvarter, hvor løverne skabte en hel del. Hooiveld var centimeter fra at heade et godt Bengtsson-hjørne ind, men med en akrobatisk refleksredning fik Grytebust reddet på selve målstregen, og det kaldte på ”fortjent-en-bedre-skæbne-”klicheen. Det hollandske hovedstød, altså…

 

Fem minutter før tid fik Saban en ganske god hovedstødschance på et fint Bengtsson-indlæg, men headede forbi, og et par minutter senere var Zohore endnu tættere på en scoring, da han fik bolden fra Delaney på kanten af feltet, vendte rundt og trykkede resolut af, men måtte se den suse lige forbi den ene opstander. Saban fik endnu en god chance, men fik ikke holdt bolden nede, da han trykkede af lige uden for feltet, og selv om løverne altså sluttede kampen klart bedst, var det ikke nok til at fremtvinge en afgørelse.

 

Den måtte i stedet findes fra 11 meter-pletten, og her var de hvidblusede skarpest, for alle som én udnyttede sikkert deres tilbud, mens Kim Christensen snuppede et af de norske, så de ikke behøvede at sparke deres femte og sidste:

 

0-1 Martin Vingaard
1-1 Michael Barrentes
1-2 Thomas Kristensen
Kim Christensen redder Enar Jäägers forsøg
1-3 Pierre Bengtsson
2-3 Lars Fuhre
2-4 Kenneth Zohore
3-4 Didrik Fløte
3-5 Martin Bergvold