Kampreferat: AB vs. FCK
30/04 2000 19:00
Flot sejr i Gladsaxe!
Efter nedturen mod Vejle var det så skarpt opad igen efter en kamp, som F.C. København vandt fortjent over et AB-hold, som ikke havde fundet sine fødder endnu efter den dramatiske fyring af Ole Mørch, og som gjorde fuld retfærdighed til de ord, vi skrev i optakten: ABs største problem er ineffektiviteten.
De seneste otte kampe har givet den forbløffende række point 0-3-0-3-0-3-0-3. Skiftevis har der været sejre og nederlag, og det seneste nederlag havde ført til nogle ændringer, da kampen mod Vejle jo ikke var til at være tilfreds med på nogen måde.
Holdet var ikke ændret kraftigt rent personelt, for der var kun to ændringer i startopstillingen: Lønstrup kom ind og afløste Thorninger, og Bo Svensson fik et hvil og i stedet spillede Tur. Men opstillingen var helt anderledes. Der blev spillet 4-3-3, og det med Brattbakk og Zuma som kantspillere og Todi tilbage som spydspids for første gang længe.
Allerede efter to minutter rendte F.C. København ind i en advarsel, og det var Diego Tur, der fik det gule kort, da han skulle have kantet Rasmus Daugaard, der var sluppet fri efter en fejl i udeholdets forsvar. Frisparket blev ganske godt, men røg lige over Karim Zazas overligger.
Den første store chance i kampen var endog rigtig stor. Zuma fik bolden på midten af banen og ventede til det rigtige sekund, hvorefter han skubbede bolden frem til Todi Jónsson, som havde snydt ABernes offsidefælde. Todi trak mod mål, rundede Jan Hoffmann, men vovede så ikke at skyde med sin kolde højre fod og spillede med tomt mål bolden ind på midten, hvor der ikke var nogen medspillere. Her var der spillet syv minutter.
En lignende chance fik Zuma, da Lønstrup lagde en flot dyb aflevering, og Zuma sprintede fra ABs venstreback Martin Albrechtsen, løb ind i feltet og skød lige venstre om mål, da han var alene med Hoffmann.
Og i de følgende minutter skete det samme hele to gange til. Zuma fik rundet Albrechtsen, der havde det meget svært overfor sydafrikaneren, og derefter lagde Zuma begge gange bolden ind foran mål, hvor der manglede en medspiller.
AB fik halvlegens største chance, da bolden efter et hjørnespark blev headet og sparket frem og tilbage – til sidst blev den så headet ind i feltet, hvor to AB-angribere stod fri. Bolden endte hos Rasmus Daugaard, der fik afsluttet, men Karim leverede en redning af høj klasse, da han dykkede ned og plukkede den.
En ny stor chance faldt til Abdul Sule, der stod fri efter et tilfældigt klumpspil – han skød over, men efter F.C. København-dominans i begyndelsen skabte AB nu en del gode chancer, da vi nærmede os den halve time.
Og efter 37 minutter troede AB da også, at de havde scoret. Et langskud blev hamret mod mål, som Zaza halvklarede, og returbolden fik han også skubbet væk, men bolden landede hos Jan Michaelsen, der scorede i det tomme mål. Det halve stadion jublede, men forgæves, for målet blev underkendt. Der var offside i det sekund det første skud blev fyret af.
I halvlegens overtid fik F.C. København et frispark et godt stykke udenfor feltet, som Carsten Hemmingsen fyrede et godt stykke udenom målet, og så sluttede en halvleg, som havde været i den gode ende af hvad superligaen kan byde på disse dage, men også præget af en del hårdt spil. Især Todi Jónsson blev hevet og flået i, og der blev begået et utal af trøjehiverier, som kun ganske sjældent blev dømt. Spillet var dog ikke hårdere end hvad vi normalt oplaver i kampene mod AB.
Anden halvleg havde ikke varet fem minutter endnu, da F.C. København fik et straffespark. En dyb aflevering fra Niclas Jensen sendte Harald Brattbakk afsted, og nordmanden nåede ind i feltet, hvor han blev skubbet i ryggen af Allan Olesen. Han faldt, og der blev dømt straffe – ikke det største nogensinde, men heller ikke forkert at dømme, så vidt man kunne se fra tribunen.
Carsten Hemmingsen tog sparket og sendte det i mål med et kort tilløb foran den tribune, hvor der stod et fircifret antal fans i den bagende sol.
Spillets kvalitet faldt nu noget, og F.C. København havde ganske god kontrol over sagerne. Og da det så lykkedes at sætte et mål til ind, var kampen afgjort. Harald Brattbakk trak ind i feltet, og her kom Allan Olesen og prøvede at tackle den fra ham – det lykkedes kun derhen, at bolden trillede lige hen foran Zuma, der køligt og behersket satte den ind i det korte hjørne med kort aftræk. Det var nærmest en tro kopi af det mål, han scorede mod AB og Jan Hoffmann i pokalkampen for nogle uger siden.
Derefter overtog AB det meste af spillet, og kom til en del gode muligheder, som stort set alle blev misbrugt af den indskiftede Peter Løvenkrands. Med tyve minutter tilbage driblede Jan Michaelsen flot og fandt Løvenkrands på midten – der skulle blot sættes en inderside på, men afslutningen blev alt for svag.
Kort efter var Diego Tur ret heldig med ikke at blive vist ud; han havde allerede en advarsel, men havde endda kunnet få rent rødt, da han med et brydergreb væltede Løvenkrands til jorden som bageste mand.
En ny chance faldt til Løvenkrands, da han fik en bold stukket ind bag forsvaret og prøvede at lobbe bolden over Karim Zaza. Lobbet blev kun en meter højt og endte i målmandens favn.
Hjalte Nørregaard fik en god skudposition efter godt opspil i venstre fra Niclas Jensen, men hans skud gik et stykke over.
Og dermed sluttede kampen, som AB havde spillet sig lidt ind i, men aldrig så ud til at kunne vende. Det var igen en god præstation fra F.C. København, og kan det lykkes at få spillet og indsatsen til at fungere hver gang og ikke kun hveranden er der ingen problemer.
Det var en stærk holdindsats, og samtidig var det en opvisning fra Zuma, der bliver en stadig større nydelse. Det ligner en klassespiller, der er købt der.
Efter nedturen mod Vejle var det så skarpt opad igen efter en kamp, som F.C. København vandt fortjent over et AB-hold, som ikke havde fundet sine fødder endnu efter den dramatiske fyring af Ole Mørch, og som gjorde fuld retfærdighed til de ord, vi skrev i optakten: ABs største problem er ineffektiviteten.
De seneste otte kampe har givet den forbløffende række point 0-3-0-3-0-3-0-3. Skiftevis har der været sejre og nederlag, og det seneste nederlag havde ført til nogle ændringer, da kampen mod Vejle jo ikke var til at være tilfreds med på nogen måde.
Holdet var ikke ændret kraftigt rent personelt, for der var kun to ændringer i startopstillingen: Lønstrup kom ind og afløste Thorninger, og Bo Svensson fik et hvil og i stedet spillede Tur. Men opstillingen var helt anderledes. Der blev spillet 4-3-3, og det med Brattbakk og Zuma som kantspillere og Todi tilbage som spydspids for første gang længe.
Allerede efter to minutter rendte F.C. København ind i en advarsel, og det var Diego Tur, der fik det gule kort, da han skulle have kantet Rasmus Daugaard, der var sluppet fri efter en fejl i udeholdets forsvar. Frisparket blev ganske godt, men røg lige over Karim Zazas overligger.
Den første store chance i kampen var endog rigtig stor. Zuma fik bolden på midten af banen og ventede til det rigtige sekund, hvorefter han skubbede bolden frem til Todi Jónsson, som havde snydt ABernes offsidefælde. Todi trak mod mål, rundede Jan Hoffmann, men vovede så ikke at skyde med sin kolde højre fod og spillede med tomt mål bolden ind på midten, hvor der ikke var nogen medspillere. Her var der spillet syv minutter.
En lignende chance fik Zuma, da Lønstrup lagde en flot dyb aflevering, og Zuma sprintede fra ABs venstreback Martin Albrechtsen, løb ind i feltet og skød lige venstre om mål, da han var alene med Hoffmann.
Og i de følgende minutter skete det samme hele to gange til. Zuma fik rundet Albrechtsen, der havde det meget svært overfor sydafrikaneren, og derefter lagde Zuma begge gange bolden ind foran mål, hvor der manglede en medspiller.
AB fik halvlegens største chance, da bolden efter et hjørnespark blev headet og sparket frem og tilbage – til sidst blev den så headet ind i feltet, hvor to AB-angribere stod fri. Bolden endte hos Rasmus Daugaard, der fik afsluttet, men Karim leverede en redning af høj klasse, da han dykkede ned og plukkede den.
En ny stor chance faldt til Abdul Sule, der stod fri efter et tilfældigt klumpspil – han skød over, men efter F.C. København-dominans i begyndelsen skabte AB nu en del gode chancer, da vi nærmede os den halve time.
Og efter 37 minutter troede AB da også, at de havde scoret. Et langskud blev hamret mod mål, som Zaza halvklarede, og returbolden fik han også skubbet væk, men bolden landede hos Jan Michaelsen, der scorede i det tomme mål. Det halve stadion jublede, men forgæves, for målet blev underkendt. Der var offside i det sekund det første skud blev fyret af.
I halvlegens overtid fik F.C. København et frispark et godt stykke udenfor feltet, som Carsten Hemmingsen fyrede et godt stykke udenom målet, og så sluttede en halvleg, som havde været i den gode ende af hvad superligaen kan byde på disse dage, men også præget af en del hårdt spil. Især Todi Jónsson blev hevet og flået i, og der blev begået et utal af trøjehiverier, som kun ganske sjældent blev dømt. Spillet var dog ikke hårdere end hvad vi normalt oplaver i kampene mod AB.
Anden halvleg havde ikke varet fem minutter endnu, da F.C. København fik et straffespark. En dyb aflevering fra Niclas Jensen sendte Harald Brattbakk afsted, og nordmanden nåede ind i feltet, hvor han blev skubbet i ryggen af Allan Olesen. Han faldt, og der blev dømt straffe – ikke det største nogensinde, men heller ikke forkert at dømme, så vidt man kunne se fra tribunen.
Carsten Hemmingsen tog sparket og sendte det i mål med et kort tilløb foran den tribune, hvor der stod et fircifret antal fans i den bagende sol.
Spillets kvalitet faldt nu noget, og F.C. København havde ganske god kontrol over sagerne. Og da det så lykkedes at sætte et mål til ind, var kampen afgjort. Harald Brattbakk trak ind i feltet, og her kom Allan Olesen og prøvede at tackle den fra ham – det lykkedes kun derhen, at bolden trillede lige hen foran Zuma, der køligt og behersket satte den ind i det korte hjørne med kort aftræk. Det var nærmest en tro kopi af det mål, han scorede mod AB og Jan Hoffmann i pokalkampen for nogle uger siden.
Derefter overtog AB det meste af spillet, og kom til en del gode muligheder, som stort set alle blev misbrugt af den indskiftede Peter Løvenkrands. Med tyve minutter tilbage driblede Jan Michaelsen flot og fandt Løvenkrands på midten – der skulle blot sættes en inderside på, men afslutningen blev alt for svag.
Kort efter var Diego Tur ret heldig med ikke at blive vist ud; han havde allerede en advarsel, men havde endda kunnet få rent rødt, da han med et brydergreb væltede Løvenkrands til jorden som bageste mand.
En ny chance faldt til Løvenkrands, da han fik en bold stukket ind bag forsvaret og prøvede at lobbe bolden over Karim Zaza. Lobbet blev kun en meter højt og endte i målmandens favn.
Hjalte Nørregaard fik en god skudposition efter godt opspil i venstre fra Niclas Jensen, men hans skud gik et stykke over.
Og dermed sluttede kampen, som AB havde spillet sig lidt ind i, men aldrig så ud til at kunne vende. Det var igen en god præstation fra F.C. København, og kan det lykkes at få spillet og indsatsen til at fungere hver gang og ikke kun hveranden er der ingen problemer.
Det var en stærk holdindsats, og samtidig var det en opvisning fra Zuma, der bliver en stadig større nydelse. Det ligner en klassespiller, der er købt der.
