Kampreferat: AB vs. FCK
10/11 2002 19:00
”Trussetyvene på banen igen”, proklamerede AB inden kampen, med hentydning til at der meget gerne måtte ”scores” af de grønklædte. Efter kampen ville mange nok mene, at den eneste tyv der var på banen i dag, var dommer Knud Erik Fisker. Han overså i kampens tillægstid et straffespark til F.C. København, og da ingen af holdene havde formået at score inden endte kampen 0-0. 6.599 tilskuere var vidner til en noget svingende indsats af dagens 25 aktører.
Kampen startede i et moderat tempo. De to hold følte hinanden an, og det var især på midtbanen spillet foregik. Med en godt fightende Peter Nielsen i spidsen tilkæmpede F.C. København sig langsomt et overtag, men der skulle gå næsten tyve minutter førend løverne for alvor viste tænder. Det skete da Nielsen med en energisk bolderobring, og med en efterfølgende god aflevering, spillede Todi fri. Færingen trak mod mål og skulle blot undgå at ramme den fremstormende keeper, men desværre lykkedes dette ikke og stillingen stadig 0-0. Minuttet efter brændte det så på i den anden ende, da Heine Fernandez fra nært hold flugtede over Benny Galls mål.
Det var top mod bund på Gladsakse Stadion, men udtalt forskel på holdene var der nu ikke. F.C. København var dog stadig spilstyrende, men på en dag, hvor hverken Røll, Zuma, Møller eller Todi var tæt på at ramme deres høje niveau, var det så som så med chancerne. Til gengæld så defensiven solid ud. Bo Svensson spillede med autoritet og bortset fra en enkelt blunder i anden halvleg, spillede han en stor kamp. Også de to backer, Antonelius og Rooba, kæmpede forbilledligt og forpurrede mange AB-tiltag.
Todi, der har haft et par gode optrædener på det seneste, fik halvlegens næste (og sidste) store chance efter en god halv time. På et indlæg fra Zuma steg han i fri position til vejrs, men opspringet var så mis-timet, at man straks mistænkte færingen for at lide af netallergi.
Uden den store dramatik blev resten af halvlegen afviklet og 0-0 ved pausen en konsekvens. AB’erne havde ikke gjort megen væsen af sig, men det lavede de om på fra anden halvlegs start.
Med flotte kombinationer og gnist i nærkampene satte de Byens Hold under pres, og da anfører Peter Nielsen ti minutter inde i halvlegen måtte lade sig udskifte, grundet en stempling på den ene storetå, boltrede akademikerne sig endnu mere på den strategisk vigtige midtbane.
Overtaget i spillet burde også have givet AB’erne et mål. Fernandez lavede et par af sine klassiske skudfinter og afdriblede på denne måde to forsvarere. Det efterfølgende indlæg lå lige i fødderne på Sammi Yussof, der fra to meter blot skulle sætte en blød inderside på. Dette magtede han ikke, og i stedet lykkedes det ham at skyde på overlæggeren. En klart sværere detalje end at sætte den i nettet.
F.C. København fortsatte det uinspirerede spil, og da flere af spillerne agerede spånplader, når de skulle tæmme bolden, var det svært at få sat noget konstruktivt igang. Fra midten af halvlegen ændrede dette billede sig dog en anelse. Møller følte sig snydt for en straffespark, og det var ligesom en gnist i en lade fyldt med tørre halmballer. Intensiteten vendte tilbage hos løverne, og det gav chancer til Røll, Mykland og Zuma, men ingen af disse blev udnyttet. Desværre formåede udeholdet ikke at holde tempoet og den korte hidsige opblussen blev afløst af et par farlige AB-kontrastød.
Ingen af holdene var dog skarpe i dag, og da Knud Erik Fisker nægtede at lege skærsliber ved at undlade at dømme et straffespark begået af Palle Sørensen i overtiden mod Zuma, endte kampen målløs. Denne sidste episode, der kostede Sørensen et rødt kort, blev vurderet til at være foregået uden for feltet, selvom Zuma lå fem meter inde i feltet, da han rejste sig fra forseelsen.
Ærgerlig afslutning på kampen, men når bakspejlet er pudset lidt og nærmere studeret, må uafgjort siges at være et retfærdigt resultat i en kamp, hvor F.C. København ikke spillede som et tophold og AB ej som et bundhold. På den baggrund var ét point til at leve med – for begge mandskaber.
Kampen startede i et moderat tempo. De to hold følte hinanden an, og det var især på midtbanen spillet foregik. Med en godt fightende Peter Nielsen i spidsen tilkæmpede F.C. København sig langsomt et overtag, men der skulle gå næsten tyve minutter førend løverne for alvor viste tænder. Det skete da Nielsen med en energisk bolderobring, og med en efterfølgende god aflevering, spillede Todi fri. Færingen trak mod mål og skulle blot undgå at ramme den fremstormende keeper, men desværre lykkedes dette ikke og stillingen stadig 0-0. Minuttet efter brændte det så på i den anden ende, da Heine Fernandez fra nært hold flugtede over Benny Galls mål.
Det var top mod bund på Gladsakse Stadion, men udtalt forskel på holdene var der nu ikke. F.C. København var dog stadig spilstyrende, men på en dag, hvor hverken Røll, Zuma, Møller eller Todi var tæt på at ramme deres høje niveau, var det så som så med chancerne. Til gengæld så defensiven solid ud. Bo Svensson spillede med autoritet og bortset fra en enkelt blunder i anden halvleg, spillede han en stor kamp. Også de to backer, Antonelius og Rooba, kæmpede forbilledligt og forpurrede mange AB-tiltag.
Todi, der har haft et par gode optrædener på det seneste, fik halvlegens næste (og sidste) store chance efter en god halv time. På et indlæg fra Zuma steg han i fri position til vejrs, men opspringet var så mis-timet, at man straks mistænkte færingen for at lide af netallergi.
Uden den store dramatik blev resten af halvlegen afviklet og 0-0 ved pausen en konsekvens. AB’erne havde ikke gjort megen væsen af sig, men det lavede de om på fra anden halvlegs start.
Med flotte kombinationer og gnist i nærkampene satte de Byens Hold under pres, og da anfører Peter Nielsen ti minutter inde i halvlegen måtte lade sig udskifte, grundet en stempling på den ene storetå, boltrede akademikerne sig endnu mere på den strategisk vigtige midtbane.
Overtaget i spillet burde også have givet AB’erne et mål. Fernandez lavede et par af sine klassiske skudfinter og afdriblede på denne måde to forsvarere. Det efterfølgende indlæg lå lige i fødderne på Sammi Yussof, der fra to meter blot skulle sætte en blød inderside på. Dette magtede han ikke, og i stedet lykkedes det ham at skyde på overlæggeren. En klart sværere detalje end at sætte den i nettet.
F.C. København fortsatte det uinspirerede spil, og da flere af spillerne agerede spånplader, når de skulle tæmme bolden, var det svært at få sat noget konstruktivt igang. Fra midten af halvlegen ændrede dette billede sig dog en anelse. Møller følte sig snydt for en straffespark, og det var ligesom en gnist i en lade fyldt med tørre halmballer. Intensiteten vendte tilbage hos løverne, og det gav chancer til Røll, Mykland og Zuma, men ingen af disse blev udnyttet. Desværre formåede udeholdet ikke at holde tempoet og den korte hidsige opblussen blev afløst af et par farlige AB-kontrastød.
Ingen af holdene var dog skarpe i dag, og da Knud Erik Fisker nægtede at lege skærsliber ved at undlade at dømme et straffespark begået af Palle Sørensen i overtiden mod Zuma, endte kampen målløs. Denne sidste episode, der kostede Sørensen et rødt kort, blev vurderet til at være foregået uden for feltet, selvom Zuma lå fem meter inde i feltet, da han rejste sig fra forseelsen.
Ærgerlig afslutning på kampen, men når bakspejlet er pudset lidt og nærmere studeret, må uafgjort siges at være et retfærdigt resultat i en kamp, hvor F.C. København ikke spillede som et tophold og AB ej som et bundhold. På den baggrund var ét point til at leve med – for begge mandskaber.
