Kampreferat: AFC vs. FCK

F.C. KØBENHAVN ER I CHAMPIONS LEAGUE! Efter en helt enestående præstation blev Ajax besejret med 2-0-sejr i Amsterdam ArenA, og dermed blev der skrevet et nyt kapitel i klubbens historie!

Det begyndte ellers ikke for godt, da det inden kampen stod klart, at Jesper Grønkjær ikke kunne spille på grund af sin lyskeskade, og siden gik Martin Bergvold i stykker under opvarmningen. Men Ståle Solbakken holdt fast ved sin plan om en 4-1-4-1-opstilling med Tobias Linderoth liggende mellem forsvaret og midtbanen og kun Marcus Allbäck på top. Så han satte i sidste øjeblik Razak Pimpong ind på venstrekanten i stedet for Bergvold, og i forvejen var William Kvist i startopstillingen i stedet for Fredrik Berglund.

Kampens indledning formede sig som man kunne forvente, set med FCK-øjne. Det var måske ikke ligefrem planen, at Ryan Babel skulle ramme stolpen efter bare 9 minutter, men det skulle vise sig at blive et varsel om, at Ajax ville frem på banen og lægge pres på gæsterne – men også et varsel om, at det denne aften skulle blive ved ”lige-ved-og-næsten” for Ajax, i modsætning til det første opgør, hvor de stort set scorede på de 2 chancer, de havde.

Det var et helt anderledes skarpt og hurtigt-spillende Ajax-mandskab, end man så i PARKEN for 2 uger siden, men Ståle Solbakken havde matchet sine tropper perfekt. Og ideen med at indlede kampen med en ekstra midtbanespiller på bekostning af en angriber skulle vise sig at være god. Rigtig god. Alle mand arbejdede 100% engageret og koncentreret, og taktikken handlede ikke bare om at stille sig ned bagved og forsvare sig. Alle dødbolde – og dem var der en del af – blev udnyttet til at sende Brede Hangeland og Michael Gravgaard frem i feltet, og de nåede flere gange højest, uden at det kom til åbne chancer.

Efter 18 minutters spil opstod noget der lignede gæsternes første målchance, da Atiba Hutchinson pludselig stod fri foran mål efter et hjørnespark, men der var forinden fløjtet for frispark.

Målchancer havde hjemmeholdet til gengæld nok af. Wesley Sneijder var hyperaktiv og havde to gode langskud uden for feltet, og Gabri dukkede et par gange op ved nærmeste stolpe og headede lige uden om. Midtvejs i halvlegen virkede det i en periode som om, F.C. København havde lidt besvær med at dæmme op for de fleksible Ajax-folk, og i en enkelt situation lod Brede Hangeland lidt hasarderet en tilbagelægning passere tilbage til Jesper Christiansen, hvor Gabri var meget tæt på at komme imellem og prikke den forbi. Men Christiansen nåede hurtigt ned, og det endte i stedet med et FCK-frispark.

Holdt hovedet koldt

Selv om Ajax dominerede med deres hurtige pasningsspil, var der aldrig tale om massiv belejring, og københavnerne holdt hovedet koldt, og alle mand arbejdede ufortrødent efter det taktiske oplæg. Og fik stadigvæk en del frispark på Ajax’ banehalvdel, som konsekvent blev sendt op i feltet, ligesom William Kvist fik givet flere prøver på sine lange indkast.

Efter den halve time gik højrebacken Johnny Heitinga med frem i højre side og trak ind i feltet med Pimpong lige i hælene, og Heitinga gik i græsset og appellerede for straffespark, men den tyske dommer Herbert Fandel lod spillet fortsætte. Nogle dommere kunne godt have fundet på at fløjte straffe til hjemmeholdet i sådan en situation…

Mange dommere kunne også have fundet på at give Gabri gult kort, da han kort efter slap ustraffet for at sparke bolden væk lige for næsen af dommeren efter der var dømt frispark.

Klaas Jan Huntelaar, som man hidtil mest havde set når han gik op i banen og deltog i kombinationsspillet, forsøgte i det 33. minut at lobbe på Jesper Christiansen langt udefra, men Hangeland nåede at få blokeret til hjørne. Ryan Babel – der var foretrukket på venstre fløj i stedet for Kenneth Perez – havde et godt, tørt hug fra kanten af feltet, som sad lige på Jesper Christiansen, der fik pareret til hjørne.

Man kunne ikke have indvendt noget mod, at Ajax havde fået uddeling på deres chancer – og de havde stadig et par stykker til gode inden pausen. To minutter før pausen fandt Babel Gabri med en hård, flad aflevering, og spanieren skød første gang, knaldhårdt, men Jesper Christiansen reddede igen til hjørne. Og så brændte det for alvor på – Christiansen fik i første omgang slået indlægget væk, men Ajax fastholdt angrebet og Gabri kom igen til afslutning, men denne gang stod Linderoth inde på stregen og sparkede væk!

Selv om 1. halvleg altså formede sig nogenlunde som forventet, kunne man som dansker godt tillade sig at ånde lettet op over, at det stadig var målløst ved pausen. Og man begyndte samtidig at fornemme, at det kunne være en aften, hvor marginalerne var på FCK’s side… men det kan man jo sagtens sige bagefter!

I 2. halvleg vendte billedet

Ajax indledte 2. halvleg som de havde sluttet den første, og efter 3 minutter sendte Sneijder et frispark i retning af det fjerneste målhjørne, men Jesper Christiansen havde godt styr på bolden og slog den til hjørne.

Stadig virkede det som om, at københavnerne havde overskud til at håndtere Ajax-presset. Michael Gravgaard lod sig f.eks. ikke kyse af, at Jaap Stam pludselig gik med frem i et angreb og søgte mod baglinien, og Graver satte en ren skuldertackling ind mod den hollandske forsvarsklippe, der måtte se bolden ryge fra ham og til målspark. Sådan var der mange små københavnske sejre i kampen, som langsomt, men sikkert var med til at vende kampbilledet.

10 minutter ind i halvlegen forsøgte den meget stærkt spillende William Kvist sig med en afslutning fra højre, og selv om den gik langt over mål, så var det et vigtigt signal om, at der stadig var offensivt bid i gæsterne. Og det understregede den svenske landsholdsduo Linderoth/Allbäck kort efter, da Linderoth fandt en helt fri Allbäck midt i Ajax-feltet, og ”Mackan” forsøgte sig med en svær, akrobatisk firsttimer. Han fik desværre ikke ordentligt ram på den - men det var dog en chance. Lidt efter så Jaap Stam gult for at fælde Atiba Hutchinson uden for feltet, og på det efterfølgende frispark fandt Linderoth nok engang Brede Hangeland, der headede på tværs af målfeltet, hvor Gravgaard lige akkurat kom for sent… 2 pæne chancer inden for et par minutter, og en udmærket optakt til den planlagte offensive indskiftning af Fredrik Berglund efter 57 minutter. Ud gik Pimpong, og opstillingen var nu igen den klassiske 4-4-2.

Og man skulle næsten tro, at trænerteamet havde skrevet drejebogen til den gyserfilm, som resten af kampen formede sig som. 2 minutter efter at have sendt endnu en angriber på banen, faldt det forløsende første mål – signeret Tobias Linderoth og Michael Silberbauer. Anføreren sendte et skruet frispark mod fjerneste stolpe, hvor Silber dukkede op som trold af en æske og koldblodigt flugtede kuglen i kassen i helt fri position.

Ajax gik straks til modangreb, men FCK’erne stod fortsat perfekt og holdt fint stand – og som tiden gik blev der længere mellem de rigtigt skarpe Ajax-forsøg. Den hurtige højrefløj Rosales smuttede en enkelt gang fra Bergdølmo på baglinien og lagde ind over tæt under mål, men Jesper Christiansen var sikkerheden selv denne aften og greb sikkert ind.

Kort efter slog københavnerne kontra, og Fredrik Berglund fik i et godt dybdeløb vristet sig fra af Stam og fandt Silberbauer inde i feltet, men han kom ikke ordentligt på skudhold.

Med et kvarter igen noterede man sig med glæde, at det unge Ajax-mandskab – trods det kolossale pres, som de pludselig var sat under – havde overskud til at vise fairness. Ryan Babel havde knaldet et indlæg direkte op i ansigtet på Linderoth, som blev liggende i græsset, og selv om Babel stod med bolden lige uden for FCK’s straffesparksfelt, vendte han sig og sparkede bolden til indkast, så kaptajnen kunne få et par vattotter i næsen og kæmpe videre. Flot gestus.

Historisk scoring

To minutter efter faldt den scoring, der skulle vise sig at blive historisk – William Kvist gik endnu engang godt med i højre side, og søgte Berglund inde foran mål med et fladt indlæg, men belgieren Thomas Vermaelen kom på tværs og styrede bolden i eget net…

Nu var gode råd dyre for det hollandske storhold. Kenneth Perez kom på banen i stedet for Gabri, og Sneijder kom frem til endnu en god skudchance, men Gravgaard fik tacklet. Med 10 minutter igen lavede Jesper Christiansen sin eneste fejl i hele kampen, da han kom forkert ud til et indlæg fra Rosales, som passerede videre til Huntelaar, men hans hovedstød tog overliggeren, og Christiansen sikrede sig lynhurtigt riposten. Så sad man med en fornemmelse af, at det ikke kunne gå galt – og minuttet efter strøg Silber helt alene igenne, prikkede bolden forbi Stekelenburg og røg på langs i græsset, så samtlige FCK-fans i Amsterdam og foran TV-skærmene skreg på dansk straffe – men dommeren valgte at taksere det til gult kort for film, og TV-gengivelserne viste, at det nok var i orden.

Ajax kastede også Markus Rosenberg ind og forsøgte fortsat at vende slaget, men som minutterne gik, stod det klart, at det var FCK’s aften. En og anden sad dog nok og tænkte tilbage på hjemmekampen mod HSV for et år siden, hvor det gik galt i overtiden, men denne gang kunne man dog trøste sig lidt med, at en Ajax-reducering stadig ville udløse forlænget spilletid. Det blev dog aldrig aktuelt… der var ikke mere tilbage i Ajax, og i de 3 minutters ulideligt lange tillægstid var bolden heldigvis mere på københavnske end hollandske fødder. Og da Lars Jacobsen i slutsekunderne iskoldt skærmede Huntelaar af ved baglinien og lod et sidste desperat angrebsforsøg trille ud til målspark, så vidste man hvad klokken var slået.

Kort efter lød den vidunderligt dejlige lyd af Herbert Fandels slutfløjt, og det ”umulige” var gjort muligt – fem år efter at FCK slog Ajax ud, gentog historien sig. Denne gang bare med et vanskeligere udgangspunkt, og belønningen er desto større såvel sportsligt som økonomisk: nu venter Champions League-gruppespillet. Endelig!