Kampreferat: AGF sejrede i tæt og jævnbyrdig testkamp

Det lignede endnu en målløs affære, der skulle afgøres fra 11 meter-pletten, indtil indskiftede Amini hamrede et fladt langskud i nettet i det 92. minut og hentede Atlantic Cup-trofæet til Aarhus.

Det blev dog en ganske udmærket testkamp, hvor vi kom godt fra start og kontrollerede spillet med solid og fornuftig boldomgang. Daramy afsluttede en fin kontra i kampens indledning med et fladt skud, som Eskelinen reddede til hjørne, og også efter en lille halv times tid havde han en brugbar skudchance, men sendte bolden forbi mål.

Ellers var det meget småt med afslutninger i de første 45 minutter, og vi skulle hen til det 37. minut, før der kom en rigtigt åben chance, da Jakob Ankersen blev spillet helt fri i FCK-feltet, men lobbede bolden over både Kalle og målet.

Santos afløste Pieros i pausen og fik vores hidtil største tilbud efter få minutters spil. Varela og Pep Biel førte bolden op i højre side, og Daramy fandt en helt fri Santos med en præcis pasning, men et par meter inde i feltet, sendte han sin flade afslutning lige på Eskelinen, og Højer nåede at blokere hans forsøg på at afslutte på returbolden.

Fem minutter senere ramte Bror Blume heldigvis ikke bolden ordentligt, da han fik en god skudchance i den anden ende. Det gjorde Zeca måske heller ikke efter en times tid, da han tog chancen fra distancen, men via en AGF’er var den alligevel ved at snyde Eskelinen, men endte med endnu et hjørnespark. Det blev clearet, hvorefter Pep Biel optimistisk trykkede af, men bolden strøg forbi mål, og generelt fik vi desværre ikke meget ud af dødboldene i dag, for enten lå de upræcist, eller også ryddede Backman og Tingager effektive op i luftrummet.

Lidt efter blev Varela, Bengtsson og Pep Biel afløst af Bartolec, Oviedo og Thomsen, og sidstnævnte gik ind centralt, mens Falk trak ud i højre side. Som tiden gik overtog AGF mere og mere af det spil, som vi ellers havde haft godt styr på den første times tid, og mens dommeren ofte fløjtede, kunne han nok med fordel have stanget et par gule kort ud tidligt i kampen for lige at dæmpe det til tider lidt for hidsige duelspil.

Allerede i 1. halvleg fik Zeca f.eks. kørt Benjamin Hvidts knopper hårdt ned over akillessenen uden at det udløste så meget som et gult kort, og midt i 2. halvleg missede Falk også bolden og ramte Nicolai Poulsen hårdt på skinnebenet, men det udløste også kun vrede tilråb fra trænerbænken.

Efter 72 minutter fik Mikkel Kaufmann sin uofficielle debut, da han afløste N’Doye, og samtidig kun Nelsson ind for Bjelland. Kaufmann gjorde det udmærket, selv om han kom ind i en fase, hvor vi havde bolden mindre og mindre, men man noterede sig da, at han på et tidspunkt kom stærkt til vejrs og vandt en hovedstødsduel med Backman.

Som nævnt fik AGF mere og mere spil, og fire minutter før tid hamrede Amini – som var kommet på banen sammen med Bundu og Helenius – et brag af et langskud på trekantsammenføjningen!

I det sidste minut af den ordinære tid kom vores sidste indskifter, William Bøving, godt til baglinjen og tvang Eskelinen til at give hjørne med et fladt forsøg, men heller ikke denne gang førte det til afslutning.

Men bedst som man sad og glædede sig over, at vi nu kunne få lidt straffesparks-træning, gik AGF til angreb igen, og efter det andet af to lange Munksgaard-indkast, endte bolden lige uden for feltet, hvor Amini denne gang holdt skuddet godt nede og piskede bolden i mål uden for Kalles rækkevidde.

Dermed sikrede AGF sig Atlantic Cup-trofæet efter en finale, der kunne være gået begge veje, men hvor ingen kan indvende noget særligt mod, at de trak sig sejrrigt ud. David Nielsen har efterhånden opbygget et rigtig stærkt og disciplineret kollektiv, der også har individualisterne til at afgøre kampene. Dem skal vi nok få et par gode kampe med i slutspillet!