Kampreferat: AGF vs. FCK

Hvad laver 2.926 personer på toilettet i Århus ?

Der var mange, der havde en dårlig dag i Århus Idrætspark sent søndag eftermiddag.

Mindst heldig var den meget lokale stadionspeaker, der gang på gang jokkede i spinaten med dårligt timede og småpartiske opfordringer til ”at give drengene en hånd”.

Kønt var det bestemt heller ikke, da tilskuertallet på få minutter steg fra troværdige 14.174 til 17.100. Måske årtusindets hurtigste befolkningstilvækst. Ifølge førnævnte speaker skyldtes mankoen, at 2.974 personer havde været på toilettet under den første optælling. Bestemt ingen rar tanke.

Dommer Anders Mosegaard, der tilbragte 101 minutter med at lede efter noget, der kunne minde om en linie, vil forhåbentlig heller ikke huske kampen som en af sine bedste. Efter at have lukket øjnene for en håndfuld svingestreger a la stemplinger med strakte ben og nedslagtninger bagfra opdagede Mosegaard pludselig, at han havde kort med i lommen, og så kom de sandelig i brug. Blandt andet for verdens blideste håndspålæggelse fra Ole Tobiasen.

Selv i VIP Loungen før kampen var der dømt off day. Flere hundrede AGF-sponsorer angreb sultent, men ukoordineret frikadellerne, flæskestegen og cocktailpølserne (svøbt i bacon) fra to sider, hvilket resulterede i flere risikable sammenstød ved det alt for lille bords midte. Helt ubevidst anslog disse ”Very Important Persons” dermed eftermiddagens trange tema: Lad os for alt i verden undgå at skabe den nødvendige plads for hinanden.

Da kampen om frikadellerne blev afløst af kampen om bolden var Gymnastikforeningens repræsentanter de mest aggressive, hvilket blandt andet udløste en halv chance til unge Tom Christensen i det 7. minut, da Rabóczki presset af Graulund sparkede direkte hen til Christensen. Ungareren reddede dog selv kastanjerne ud af ilden.

Kort efter måtte Bo Svensson forlade opgøret efter en stempling direkte på vristen. Han blev erstattet af Bora Zivkovic I de følgende minutter forsøgte såvel Peter Nielsen som Morten Bisgaard og senere Zuma sig fra distancer, der ville have fået NFL-kickeren Morten Andersen til at takke pænt nej til udfordringen. Ikke overraskende udeblev belønningen.

I kampens første trediedel havde FCKs angrebsopbygning flere stationer end togstrækningen fra Skagen til Gedser.

Ofte blev bolden spillet frem og især tilbage mellem kæderne, og end ikke en enkelt forløsende diagonalpasning blev der budt på.

Samtidig tabte københavnerne forbavsende mange nærkampe, hvilket medførte flere småfarlige situationer, når jyderne lagde pres på F.C. Københavns to bagerste kæder.

De sortblusede efterlod et lidt halvhjertet indtryk, selv om der ved et enkelt tilfælde blev kombineret net til en pæn chance til Zuma. Den sydafrikanske boldkunster leverede flere beviser på, hvor enkelt det faktisk var at rive AGFs forsvar op, men desværre bekræftede han også, at effektivitet tilsyneladende ikke er en tilstrækkelig høj prioritet for troldmanden.

I det 20. minut blev Røll fældet hensynsløst, og kort efter måtte både han og gerningsmanden Søren Petersen forlade banen med skader. I stedet kom Carsten Fredgaard på banen, hvilket ikke gavnede det stramme taktiske koncept, der normalt slider F.C. Københavns modstandere op.

Hverken Bisgaard eller Tobiasen i højre side eller PC og Fredgaard i venstre fik sat modstanderne under det nødvendige pres, og i stedet blev bolden trillet ind i den midterzone, hvor Brian Steen Nielsen, Leon Andreasen og lidt længere fremme Tom Christensen og Peter Graulund til stadighed fik stresset FCK-spillerne med relativt primitive midler.

Frisk fra kiropraktiker var GFs unge og meget direkte frontløber, Tom Christensen, med sin vilje og kropsstyrke kampens dominerende figur, og han var da også afslutteren, da hjemmeholdet for første gang i midten af halvlegen testede Robóczki med et hovedstød tæt ved den ene opstander.

Kort efter testede samme Christensen også målmandens helbred med et voldsomt angreb, der kostede ham et gult kort. Forinden havde F.C. Københavns ankermand forhindret en helt fri Graulund i at score. Ved samme lejlighed demonstrede Albrechtsen, at han endnu ikke er helt i den form, der i efteråret gjorde ham til landets ubestridt bedste defensive spiller.

Fem minutter før pausen steg en indtil da anonym Peter Møller til vejrs og tvang Erik Boye til at aflevere en retur, der faldt ned for fødderne af Bora Zivkovic. Han svigtede ikke, og til stor skuffelse for hjemmeholdet havde F.C. København bragt sig foran.

Øjeblikke efter scoringen fik Zuma med lidt hjælp af en AGF-forsvarer en friløber, men endnu engang var afslutningen ikke af tilstrækkelig kvalitet.

I stedet blev halvlegen afsluttet med et mindre AGF-pres, der kunne have resulteret i en udligning, men ikke gjorde det, og da Anders Mosegaard sendte de to hold til te i omklædningsrummene konkluderede hovedparten af de 14.174 respektive 17.100 tilskuere, at de havde overværet en forestilling på det jævne.

2. halvlegs første 30 minutter bød kun på få referatværdige aktioner. Endnu et blændende Zuma-raid resulterede således i absolut ingenting, og det samme gjorde lykkeligvis en aflevering fra Mykland lige i fødderne på en AGF-angriber. Ingenting var også Mosegaards reaktion på Peter Graulunds spark i både klokkespil (1. halvleg) og maveregion på et par modstandere.

F.C. København havde bolden mest, men desværre også mest i bagkæden, hvilket sjældent afstedkom udfald med appel. I stedet blev bolden spillet rundt, tilbage og af og til fantasiforladt langt efter Peter Møller.

På trods af de mange tilskuere, det gode vejr og cheftræner Hansens gentagne offensive udmeldinger i pressen ville AGF ikke meget fremad banen. De fightede imidlertid godt med Leon Andreasen og Tom Christensen som motorer, og de mindede dermed københavnerne om, at mesterskaber får man ikke forærende.

I det 31. minut sled Fredgaard i flere omgange sig fri og fik med besvær lagt bolden til modsatte stolpe, hvor Peter Møller viste både offer- og målvilje, og med hovedet sendte han FCK på sikker kurs mod tre meget værdifulde point.

Desværre blev kursen kun holdt i et par minutter for i modsatte ende medførte flere boldtab og løse markeringer, at Tom Christensen uhindret kunne heade ned for fødderne af en fri Leon Andreasen, der reducerede med stor sikkerhed langs jorden og uden for Robóczkis rækkevidde.

Keeperen havde tidligere vist stor styrke, da Christensen pludselig var alene igennem, men ved hjælp af både fodparade og overligger holdt han den unge århusianer på nul scoringer.

De næste ti minutter bød på varieret spil, hvor F.C. København stadig havde bolden mest, men ikke kom til de afgørende chancer.

Uden varsel dukkede allestedsnærværende Leon Andreasen endnu engang op i det københavnske straffesparksfelt et par minutter før ordinær kamptids afslutning, og uden større besvær og via stolpen udlignede han topholdets føring.

Udligningen vækkede F.C. København, og i de næste syv minutter vandt flere spillere flere nærkampe end de havde gjort i de forgangne 90 minutter.

Hans Backe sendte afslutningsvis Jörgen Pettersson på banen i stedet for Zuma, og efter få sekunder havde svenskeren bolden i netmaskerne efter en hælaflevering fra Peter Møller. Målet blev imidlertid korrekt annulleret for offside.

I de døende sekunder af kampen kombinerede Peter Møller og Jörgen Pettersson sig endnu engang smukt gennem det århusianske forsvar, men i fri position lykkedes det ikke Pettersson at overliste Erik Boye i AGFs mål.

Med forårets første point på kontoen har F.C. København nu to uger til at forberede sig til braget mod Brøndby den 6. april i en fyldt PARKEN.

Selv om der var lyspunkter som Rabóczki, Zivkovic og i perioder Møller, så indikerer søndagens indsats i Smilets By, at der skal skrues noget op for dampen, hvis holdets ubestridte kvalitet skal komme til sin ret i forårets resterende 13 kampe i SAS-ligaen.