Kampreferat: Alt for lille sejr, men det var nok
De to hold
Kalle Johnsson debuterede og var en af seks ændringer fra Horsens-kampen i lørdags. TNS havde kun en enkelt ændring fra sidst, idet Keston Davies ikke var med i truppen – ham, der tacklede Pieros så voldsomt i det første opgør.
Man kunne godt have malet kampbilledet med bind for øjnene og alligevel ramt noget, der lignede virkeligheden ganske godt. Men at kalde det et skønmaleri, vil nok være at overdrive. Selv om vi sad massivt på spillet, havde vi svært ved at finde hullerne i deres stramme organisation, der til tider lignede en 6-3-1, når de to yderste midtbanefolk trak ned på yderkanten af backerne.
Det mindede lidt om lørdagens tålmodighedstest i Horsens, bortset fra at man ikke kunne høre TNS-manageren råbe og skrige på sidelinjen. Vi kom heller ikke til de store chancer, vi havde i starten af Horsens-kampen, men til gengæld holdt vi modstanderen helt fra fadet. Det blev ikke i aften, Kalle Johnsson fik vist sine keeper-evner!
Få chancer før pausen
Først midt i halvlegen skabte vi vores første egentlige chance, da Jonas elegant spillede Pieros fri i feltet, men cyprioten afsluttede tæt forbi den ene stolp.
Omkring den halve time kom Jonas selv fri til skud lige uden for feltet, men bankede bolden over mål, og minuttet efter serverede TNS-keeper Harrison kampens hidtil største tilbud. Han sparkede en bold op til Stage midt på deres halvdel, der hurtigt og præcist spillede Pieros helt fri i feltet, men han afsluttede desværre lige i fødderne på Harrison.
Ellers havde waliserne flere gange haft held til ikke bare losse bolden ud af kommunen, når de erobrede den fra os i deres forsvarszone, men i stedet prøve at spille uden om vores pres. Men det var ikke altid, det lykkedes.
Kort efter havde de deres eneste reelle trussel før pausen, da Brobbel sendte et langskud lige over Kalles overligger. De sidste ti minutter af halvlegen ejede vi igen bolden og kørte den meget rundt på deres halvdel, men uden at det rigtigt udmøntede sig i nogen chancer.
Zeca tog chancen...
2. halvleg blev indledt med en lille taktisk justering, hvor Daramy og Thomsen byttede kanter, og efter få minutter headede Jens Stage lige forbi på et Bengtsson-hjørne. Men de stod stadig lavt og kompakt, når vi angreb i åbent spil, og så må man jo tage andre metoder i brug.
Da de igen smed en pasning væk foran eget felt i et forsøg på at spille sig op ad banen, så erobrede Zeca bolden, trak uden om en modstander og afsluttede fra ca. 25 meters afstand – og som et projektil hamrede bolden op i det ene målhjørne!
Kaptajnen tøvede ikke med bagefter at kalde det sit bedste mål nogensinde, mens staben og holdkammeraterne stadig ikke helt troede deres egne øjne...
Flere gange bud efter 2-0 og 3-0
Minuttet efter Zecas drømmehug var Pierre tæt på også at lave et spektakulært mål, da han fra spids vinkel hamrede bolden på indersiden af nærmeste trekantsammenføjning!
Da trak det op til en større afklapsning af waliserne, men vi slap foden lidt fra gaspedalen, selv om sejren aldrig kom i fare. Ahmed Daghim fik europæisk debut i stedet for Jonas Wind, og da Carlo Holse også erstattede Zeca, overtog Victor Nelsson anførerbindet for første gang, siden han kom til klubben.
Carlo og Daramy havde hver sin gode mulighed med et kvarter igen, og Pieros var tæt på at heade 2-0-målet ind kort før tid, da han kom først på et Carlo-hjørne. Carlo brændte også selv en gylden mulighed, mens Kalle Johnsson stadig var helt arbejdsløs i den anden ende.
Så en yderst velfortjent, men alt, alt for lille sejr – men det gav flere point til UEFA-regnskabet og sendte os komfortabelt videre til 3. kval.runde, hvor vi skal prøve kræfter med de serbiske mestre fra Røde Stjerne.
