Kampreferat: Angribernes aften

De to hold
Ugen op til kampen var selvfølgelig præget af de langvarige skader til N’Doye og Jonas Wind, som sendte Ståle & co. hurtigt ud på transfermarkedet for at sikre sig Michael Santos, der tog plads på bænken, mens Pieros og Fischer startede i angrebet.

"En modgang man ikke kan gardere sig mod - I kommer stærkere tilbage". Denne smukke tifo-hilsen sendte Sektion 12 til de uheldige, der måtte tage plads på tribunen for at se holdkammeraterne slås for gruppespil-billetten.

Letterne manglede de karantæneramte Valerianos og Roman Debelko samt det hidtidige forward-alternativ, polakken Bilinski, og startede i stedet med den 30-årige landsholdsspiller Vladimirs Kamess, som klubben for nylig har hentet, og som kun havde spillet en halvleg for Riga i den hjemlige liga.

Han fik dog en hovedrolle i aftenens opgør, men det gjorde vores angribere også. Selvfølgelig er det en spids-vinkling at sige, at det var deres aften, men netop i fraværet af N’Doye og Jonas var det dejligt at se Fischer, Pieros og Daramy sætte de tre afgørende scoringer samt nyindkøbte Santos bidrage med to assister.

Glimrende københavnsk indledning
Vi fik en glimrende indledning på kampen, hvor letterne forholdt sig afventede og forsigtigt, men dog ikke ultradefensivt i deres 4-4-2-formation.

Men det var os, der svingede taktstokken, og et par hurtigt opløb i venstre side førte bl.a. til en god skudchance til Falk, som måtte se Roberts Ozols afværgere i Riga-målet. Han fik en væsentlig mere travl aften, end Sten Grytebust i den anden ende!

Efter 12 minutter parerede han et godt, tørt hug fra en veloplagt Viktor Fischer, og det var også ham, der åbnede scoringen i det 18. minut. Med en præcis pasning fandt Pierre ham i fuldt løb ned mod Riga-feltet, og Viktor tog lige et træk, inden han bankede bolden fladt ind ved nærmeste stolpe.

To minutter efter spillede Viktor Jens Stage fri til skud lige uden for feltet, men afslutningen sad lige på Ozols, der blokerede. Vi fortsatte den massive dominans, mens Riga sjældent var over midterlinjen, men de forsvarede sig klogt og uden at forfalde til hårdt spil eller unoder.

Kold dukkert før pausen
Som halvlegen udviklede sig begyndte man at savne lidt fart og fantasi i vores offensiv, for der blev efterhånden længere mellem de farlige angreb. Lige indtil seks minutter før pausen, da Viktor opsnappede en løs bold og satte fart ned mod feltet, men lobbede for højt over både keeperen og målet.

I stedet viste letterne europæisk effektivitet og kynisme, da de kort før pausen udlignede på deres første angreb overhovedet.  Sharpar sendte en bold i dybden, som fangede vores bagkæde, der forgæves prøvede at trække offside, og Karness smuttede igennem og hamrede kuglen op i målhjørnet, inden Nelsson nåede tilbage og tackle.

En iskold dukkert for det veloplagte hjemmepublikum, mens den lille, men tapre lettiske fangruppe holdt trommen og håbet højt.

Lettisk håndsrækning
Michael Santos afløste Carlo Holse fra 2. halvlegs start og gik op ved siden af Pieros, mens Fischer trak ned på venstre kant, og Falk over i højre. Manøvren skulle tydeligvis give mere power i form af to deciderede forwards, og vi lagde da også godt og aggressivt ud, så vi snart fik det samme kampbillede som i de første 30-35 minutter.

Det vil sige os på bolden nærmest konstant, mens Riga nu bare stod endnu dybere, vel vidende at de havde et brugbart resultat til returkampen.

Efter et kvarters tid var det som om, vi begyndte at stresse lidt over, at vi ikke kom til de helt store chancer, men pludselig fik vi hjælp fra den lettiske anfører. Santos, der var søgt ud i højre, smed et indlæg ind i feltet, som Panic lidt umotiveret havde overarmen på, og den hollandske dommer Bas Nijhuis tøvede ikke med at pege på 11 meter-pletten.

Og ja, det var den samme plet som mod Røde Stjerne, dog repareret med nyt græs i mellemtiden. Men Pieros lod sig ikke anfægte og sparkede bolden ind til 2-1 med et hårdt, fladt og præcist skud, som Ozols ikke nåede ud til.

Uhyggeligt tæt på 2-2
Det gav ny energi for en stund, hvor vi på ny pressede godt på, men en lettisk dobbeltudskiftning blev signalet til, at kampen ændrede sig. Den indskiftede Olegs Laizans løb alt for let igennem vores forsvar men på fornem vis nåede Grytebust ned og fik det alleryderste af handskespidsen på det hårde, flade skud, så det prellede af på den ene opstander!

Dér var marginalerne med os, og jeres referent kunne ikke lade være med at beundre den lettiske tilgang til kampen. De holdt hovedet koldt hele vejen og lod sig ikke stresse af vores megen boldbesiddelse, og de tog ikke unødige chancer, men forstod til gengæld at slå til, når vi mindst af alt ventede det.

Samtidig så vores kræfter ud til at slippe op, og det sidste kvarter blev ubehageligt nervøst i takt med, at de havde bolden mere og mere og jagtede 2-2.

Vi var dog tæt på 3-1 otte minutter før tid, da indskiftede Daramy – der stod klar allerede lige inden vi fik straffe, men herefter blev sat i venteposition – fik en god skudmulighed i feltet, men afsluttede lige på keeperne.

Men Riga var bedst kørende mod slutningen, og et minut før tid fik en anden indskiftet spiller, Deniss Rakels, en stor mulighed, da han tæmmede en lang fremlægning på kanten af feltet, men lobbede bolden lige i handskerne på Grytebust. Igen, ud af nærmest ingenting, var de ved at stjæle et point, der havde givet dem en stor fordel i returkampen.

"Fantastico assisto"
I stedet svingede opgøret til vores fordel i de absolut døende sekunder! Santos fik bolden i feltet og chippede den helt genialt over en modstander, hvorefter Daramy tæmmede den med brystet og sparkede den fladt under Ozols til gigantisk jubel for de små 16.000 fremmødte.

"Fantastico assisto!" lød det på Ståle-spansk i omklædningsrummet, da Santos traditionen tro blev hyldet for sin debut - og den flotte assist.

Daramy strålede også af glæde, efter han så sent som i weekenden blev sendt på ”selvtillidstur” med U19 i Holland. Der løste han dog opgaven fornemt med fire mål i to kampe, og her til aften sikrede han os et markant bedre udgangspunkt før returkampen om en uge.

Stor ros til vores skaderamte og efterhånden lidt slidte trup, som dog kunne og burde have sat tingene på plads i den første halve time – men også ros og respekt til Riga FC, der beviste, at det ikke er nogen tilfældighed, at de er nået til playoff på defensive dyder, kollektiv disciplin og vilje og evner til at blive ved til det sidste.

Returkampen er ingen formssag, men vi har de bedste kort på hånden!