Kampreferat: Brø vs. FCK

Når denne kamp trods alt ”går over i historien” er det ikke på grund af seværdige fodboldlækkerier, stribevis af chancer og underholdning på højeste niveau – men ene og alene fordi F.C. København igen sikrede sig det danske mesterskab og så endda på ærkerivalernes egen bane. Marcus Allbäck stod for kampens enlige scoring efter 33 minutter.

Mens spillet måske ikke var noget at skrive hjem om, så kan man til gengæld skrive side op og side ned om holdets formidable evne til at fokusere på hver enkelt kamp og holde et efter danske forhold usædvanlig højt niveau over en lang periode.

Blot fire dage efter det skuffende nederlag mod AaB, hvor alle havde håbet at sikre guldet under blå himmel og foran et entusiastisk hjemmepublikum, var det stærkt at tage til Brøndby og ikke blot vinde kampen, men også dominere den fra start til slut og stort set holde hjemmeholdet fra chancer. Til trods for Brøndbys trængsler i denne sæson, så taler vi om det hold, der p.t. har samlet flest point på hjemmebane, og som også ville gøre alt for at forhindre et FCK-mesterskab netop på Brøndby Stadion.

Byens Hold bedst fra start
Men det var gæsterne, der først fik fat i kampen efter en indledning, hvor begge mandskaber lige så hinanden lidt an for at se, om der skulle være overraskelser i posen. Ståle havde placeret Grønkjær på højrekanten, hvor Brøndby til gengæld – eller derfor – byttede rundt på tropperne, så Jacob Bertelsen lå som venstre back, mens Morten Rasmussen spillede centralt med Per Nielsen. Ellers var der næppe meget, der kunne overraske de garvede trænere, om end man noterede sig at Brøndby stod relativt langt tilbage på banen i deres 4-2-3-1-formation.

Grønkjær havde kampens første afslutning, da han efter små 6 minutter sendte et dykkende langskud af sted, men det gik over mål. Ailton forsøgte sig med en listig flugter et par minutter senere, men vinklen var spids, og han fik drejet den uden om modsatte stolpe. Brøndbys første forsøg mod mål var et langskud fra Kim Daugaard lige uden for cirklen – midtercirklen, altså. Men det havde dog målretning og skulle vise sig at være det eneste inden for rammen i 1. halvleg.

Efter et kvarters tid udlignede FCN i Aalborg, og da OB samtidig var bagud i Randers, manglede der faktisk kun en Viborg-scoring hjemme mod FCM for at vi kunne kalde os mestre, uanset resultatet i Brøndby. Sådan gik det dog som bekendt ikke…

Halvlegen udviklede sig efterhånden til meget spil midt på banen, mange nærkampe og god intensitet – også på lægterne – altså præcis sådan som det plejer at være mellem de to mandskaber. Vores angribere så ikke meget til bolden, og de kreative forsøg kom fra Hutch og Grønkjær på kanterne. Hjalte og Tobbe havde et godt overtag på den centrale midtbane, vores backs holdt sig mest hjemme, og Brede og Gravgaard tog hvad der kom i luftrummet. Især sidstnævnte havde godt fat i den formstærke Duncan, mens Katongo ikke lykkedes med ret meget på den højrekant, hvor han tydeligvis kun er en nødløsning.

Så kom chancerne... og det vigtige første mål!
Efter den halve time strammede gæsterne imidlertid grebet, og så kom chancerne også. Først fik Hjalte et stort tilbud, men han headede et giftigt Grønkjær-indlæg fra højre ned i jorden og et par meter ved siden af. Minuttet efter var Grønkjær selv fremme med hovedet, da han smart løb bag om Brøndby-forsvaret på et langt frispark fra Tobbe ude fra venstre side. Men han overplacerede sit hovedstød, der tog overkanten af overliggeren.

Men nu hang der efterhånden en scoring i den mørke og kolde aftenluft over Brøndby Stadion… og der burde også have hængt et gult kort foran næsten på Spelmann, da han stak et ben bagud og fældede Lars, da han var gået med frem og havde frit løb mod baglinien. Han slap dog, men i stedet blev hele holdet straffet af den følgende dødbold.

Niclas sparkede indover fra højre, Gravgaard hoppede højere end Per Nielsen og headede på tværs, hvor Mackan satte panden på og dirigerede bolden sikkert ind bag Stephan Andersen. Dermed fik svenskeren med den brækkede målnæse scoret det normalt så vigtige første mål i disse kampe, men der skulle gå en times tid endnu, før det viste sig at holde stik.

Claus Bo Larsen fandt kortene frem 5 minutter før pausen, da Tobbe blev irriteret på, at Katongo ikke ville slippe bolden efter der var fløjtet. Han rørte også Katongo, der tog 4-5 skridt baglæns, før han teatralsk smed sig i græsset, hvorefter Claus Bo valgte at advare dem begge.

Inden pausen serverede Tobbe en glimrende hovedstødschance til Mackan, men han ramte den skævt og den gik et pænt stykke ved siden af.

Niveauet faldt efter pausen
Brøndby kom bedst ud efter pausen, men kom stadig ikke frem til chancer mod det top-koncentrerede FCK-mandskab, der nu for alvor begyndte at lugte guld – selv om det ikke var kommet i hus via aftenens øvrige resultater. En tilbagelægning fra Per Nielsen var ved at snyde Stephan Andersen og Ailton var tæt på at smutte imellem og prikke bolden i kassen, men keeperen nåede lige akkurat at verfe den til hjørne. Men bortset fra det, skabte gæsterne heller ikke noget særligt frem ad banen.

Efter et lille kvarter kom William Kvist på banen i stedet for Ailton, og Grønkjær gik op i angrebet, mens William tog højre midt og Hutch venstre. Det ændrede dog ikke på, at der nøgternt set var tale om en temmelig rodet affære uden ret meget sammenhængende spil hos nogen af mandskaberne efter pausen. Og bortset fra et hovedstød ved siden af mål fra Morten Rasmussen efter godt en times spil, så var afslutninger var efterhånden lige så sjældne som Brøndby-sejre i Jylland…

Lantz indkasserede en advarsel, da han sparkede Linderoth ned bagfra i nærkamp midt på banen, og også Per Nielsen så gult for at nedlægge Grønkjær. Men nogen decideret hård, endsige ond kamp var der på ingen måde tale om. Alligevel burde Claus Bo have givet endnu et gult kort til Katongo, da han helt bevidst hægtede Grønkjær midt på egen banehalvdel, da nordjyden skulle til at starte et kontraløb. Dommeren nøjedes dog med at tage sig til lommen, og Katongo slap derfor for at gå den tunge gang ud af banen med to gule og et rødt kort.

Kaptajnen igen tvunget fra borde i Brøndby
Det gjorde vores kaptajn imidlertid ikke, da han med et kvarter igen kantede samme Katongo en anelse, da de var i nærkamp om bolden ude i den ene side. Frem mod både gult og rødt, og så måtte vi for første gang i denne sæson spille en kamp færdig med kun 10 mand efter i 28 runder at være det eneste hold i ligaen, der ikke havde fået en mand smidt ud.

Det blev spillets kvalitet selvfølgelig ikke bedre af, for nu handlede det kun om overlevelse og om at få tiden til at gå med et par taktiske udskiftninger af Mackan og Grønkjær i slutminutterne. Brøndby formåede aldrig at profitere af udvisningen, men sendte højest et par lange bolde op i hovedet på Brede, og selv om Per Nielsen blev sendt op foran i slutminutterne, så var der aldrig fare på færde. Heller ikke i de 4 minutter, som Claus Bo Larsen havde lagt til, inden mestrene omsidedr kunne falde hinanden om halsen og løbe ned i hjørnet og fejre endnu et mesterskab med de ellevilde fans.

Matchbold nr. 2 blev udnyttet med endnu en koncentreret og professionel indsats, og nu kan vi – med Ståles egne ord – godt tillade os at slappe en lille smule af mod Randers FC på søndag, eftersom de hverken har medaljer eller nedrykning at spille for. Sæsonen er trods alt ikke slut endnu, der venter bl.a. en pokalfinale mod OB næste torsdag!