Kampreferat: Brø vs. FCK
28/10 2011 00:00
Brøndby bedst fra start under Auris ledelse
Mestrene måtte undvære tre skadede midtbanefolk, Claudemir, Delaney og Absalonsen, men til gengæld var Vingaard med på bænken for første gang siden han måtte udgå i Chelsea-kampen i marts med en korsbåndsskade. Bergvold fik chancen på den centrale midtbane sammen med TK, og i forsvaret startede Kim Christensen og Bryan Oviedo inde i stedet for Wiland og Bengtsson.
Hos Brøndby stod Auri Skarbalius i spidsen efter mandagens fyring af Henrik Jensen, og i de første 20-25 minutter kunne han se veltilfreds til fra sidelinien, mens han tropper tog teten og lagde et godt pres på gæsterne, der forholdt sig meget afventende. Bernburg fik en pænt stor chance efter 8 minutter efter et Rommedahl-indlæg, men ramte den ikke ordentligt, og Kim Christensen kunne afværge. Men det var egentlig også dét. Trods meget pænt spil ude på banen, kom hjemmeholdet ikke frem til meget mere mod et super-tændt FCK-forsvar med de to islændinge som sikre bastioner foran Kim Christensen og et par påpasselige backs i Thomsen og Oviedo, der holdt Rommedahl i meget kort snor.
Til gengæld kneb det i det fremadrettede spil, hvor man forsøgte at spille den hurtigt og direkte op ad banen, men uden den nødvendige præcision, så man alt for ofte tabte bolden for hurtigt og måtte bruge kræfter på at jage den i stedet.
Men midt i halvlegen begyndte man at holde mere i bolden, og da den blå-gule offensive aldrig rigtig blev til det helt store, tippede kampen stille og roligt til en lige affære. Kort før den halve time fik N’Doye pludselig en pænt stor chance – mestrenes første - da han var lige ved at slippe fri af Stenderup i feltet, men vinklen blev for spids og afslutningen ufarlig.
Løverne fik vendt slagets gang
Det gav dog yderligere næring til det københavnske spil, hvor der nu blev kæmpet og fightet meget mere i duellerne, og kampen tippede yderligere til gæsternes fordel. Og otte minutter før pausen viste man klassen, da Falkesgaard ikke fik slået et hjørne langt nok væk, og Pape Pate Diouf kunne vende rundt i feltet og banke bolden ind via kanten af overliggeren.
Et virkelig flot klassemål af senegaleseren, der har vist stigende formkurve efter at være kommet tilbage på holdet i de seneste kampe, og det virkede som en kold klud i ansigtet på det hårdt prøvede bundhold.
Kort efter brændte det på igen, da Goodson i sidste øjeblik fik clearet et indlæg for næsen af Santin, og lige inden pausen blev det 2-0, da Santin med hælen spillede N’Doye, der lidt heldigt fik bolden med, men hamrede den suverænt ind i det lange hjørne med et fladt spark.
3-0 ved Sölvi afgjorde definitivt kampen
Efter pausen kværnede mestrene videre med gejst og humør, og Sölvi Ottesen tillod sig en temmelig stor afbrænder, da han i fri position headede ved siden af mål på et Bolaños-indlæg. Men islændingen, der i dagens anledning bar anførerbindet, tog revanche i det 52. minut, da han kom først på et Oviedo-hjørne og pandede bolden utageligt i netmaskerne, inden Falkesgaard nåede at løfte en finger.
Inden da havde Goodson fået en advarsel for en sindssyg tackling på Bergvold midt på deres halvdel, og som halvlegen skred frem blev der givet og taget lidt vel rigeligt i duellerne rundt om på banen. Den københavnske offensiv fortsatte 5-10 minutter mere, og efter et par halvgode muligheder fik man en kæmpe dobbeltchance til Santin og N’Doye efter en lille times tid. Falkesgaard kunne ikke holde et indlæg fra højre, men gjorde skaden god med en mirakelredning på Santins afslutning.
Brøndby fik herefter mere spil, mens Roland Nilsson forståeligt nok satte gearstangen et niveau ned for bare at køre kampen hjem. Nordstrand afløste Santin, og senere kom Bengtsson ind for Bolaños, mens Oviedo rykkede op på venstrekanten.
N'Doye både fik og gav gult kort
Spillemæssigt var det nu en lidt rodet og uskøn affære, og et kvarters før tid glødede temperamenterne igen, da dommer Kenn Hansen ikke ville stoppe spillet, da Diouf sad og ømmede sig på midten uden at kunne spille videre. Brøndby ville heller ikke sparke bolden, og det fik N’Doye til at skælde gevaldigt ud på dommeren. Nok lidt dumt, for han burde vide, at Kenn Hansen havde det gule kort på sig. Han havde nemlig selv fået det i 1. halvleg, og senere havde N’Doye givet både det gule og røde kort til dommeren (da han tabte dem ud af lommen). Han slap heldigvis for at se det igen, og da Brøndby-spillerne i de efterfølgende nærkampe prøvede at provokere ham, svarede han bare igen med at grine over hele fem-øren.
Mod slutningen kunne det være gået rigtig galt for Pierre Bengtsson, da Jens Stryger kastede sig ind i ham med knopperne forrest i knæhøjde, og da sad man virkelig og spekulerede på, om Kenn Hansen mon havde tabt det røde kort igen, for synderen slap billigt med en advarsel, mens Bengtsson heldigvis ikke blev ramt direkte på benet.
I overtiden burde Brøndby nok have pyntet på resultatet, da 3-4 mand stod i kø for at score tæt under mål, men ingen af dem fik ram på den. Derimod må man nok sige, at løverne fik ram på rivalerne, der nok måtte vinke farvel til det sidste håb om at nå frem til europæisk fodbold næste sæson.
Stimen brudt
Rolands mandskab fik dermed brudt stimen på fem kampe uden sejr og fundet nogle af de gode takter frem, som man også viste i 2. halvleg i Hannover. Det bliver der også brug for i den næste uges tid, hvor modstanderne hedder OB i Odense på søndag og Hannover hjemme i PARKEN næste torsdag.
Mestrene måtte undvære tre skadede midtbanefolk, Claudemir, Delaney og Absalonsen, men til gengæld var Vingaard med på bænken for første gang siden han måtte udgå i Chelsea-kampen i marts med en korsbåndsskade. Bergvold fik chancen på den centrale midtbane sammen med TK, og i forsvaret startede Kim Christensen og Bryan Oviedo inde i stedet for Wiland og Bengtsson.
Hos Brøndby stod Auri Skarbalius i spidsen efter mandagens fyring af Henrik Jensen, og i de første 20-25 minutter kunne han se veltilfreds til fra sidelinien, mens han tropper tog teten og lagde et godt pres på gæsterne, der forholdt sig meget afventende. Bernburg fik en pænt stor chance efter 8 minutter efter et Rommedahl-indlæg, men ramte den ikke ordentligt, og Kim Christensen kunne afværge. Men det var egentlig også dét. Trods meget pænt spil ude på banen, kom hjemmeholdet ikke frem til meget mere mod et super-tændt FCK-forsvar med de to islændinge som sikre bastioner foran Kim Christensen og et par påpasselige backs i Thomsen og Oviedo, der holdt Rommedahl i meget kort snor.
Til gengæld kneb det i det fremadrettede spil, hvor man forsøgte at spille den hurtigt og direkte op ad banen, men uden den nødvendige præcision, så man alt for ofte tabte bolden for hurtigt og måtte bruge kræfter på at jage den i stedet.
Men midt i halvlegen begyndte man at holde mere i bolden, og da den blå-gule offensive aldrig rigtig blev til det helt store, tippede kampen stille og roligt til en lige affære. Kort før den halve time fik N’Doye pludselig en pænt stor chance – mestrenes første - da han var lige ved at slippe fri af Stenderup i feltet, men vinklen blev for spids og afslutningen ufarlig.
Løverne fik vendt slagets gang
Det gav dog yderligere næring til det københavnske spil, hvor der nu blev kæmpet og fightet meget mere i duellerne, og kampen tippede yderligere til gæsternes fordel. Og otte minutter før pausen viste man klassen, da Falkesgaard ikke fik slået et hjørne langt nok væk, og Pape Pate Diouf kunne vende rundt i feltet og banke bolden ind via kanten af overliggeren.
Et virkelig flot klassemål af senegaleseren, der har vist stigende formkurve efter at være kommet tilbage på holdet i de seneste kampe, og det virkede som en kold klud i ansigtet på det hårdt prøvede bundhold.
Kort efter brændte det på igen, da Goodson i sidste øjeblik fik clearet et indlæg for næsen af Santin, og lige inden pausen blev det 2-0, da Santin med hælen spillede N’Doye, der lidt heldigt fik bolden med, men hamrede den suverænt ind i det lange hjørne med et fladt spark.
3-0 ved Sölvi afgjorde definitivt kampen
Efter pausen kværnede mestrene videre med gejst og humør, og Sölvi Ottesen tillod sig en temmelig stor afbrænder, da han i fri position headede ved siden af mål på et Bolaños-indlæg. Men islændingen, der i dagens anledning bar anførerbindet, tog revanche i det 52. minut, da han kom først på et Oviedo-hjørne og pandede bolden utageligt i netmaskerne, inden Falkesgaard nåede at løfte en finger.
Inden da havde Goodson fået en advarsel for en sindssyg tackling på Bergvold midt på deres halvdel, og som halvlegen skred frem blev der givet og taget lidt vel rigeligt i duellerne rundt om på banen. Den københavnske offensiv fortsatte 5-10 minutter mere, og efter et par halvgode muligheder fik man en kæmpe dobbeltchance til Santin og N’Doye efter en lille times tid. Falkesgaard kunne ikke holde et indlæg fra højre, men gjorde skaden god med en mirakelredning på Santins afslutning.
Brøndby fik herefter mere spil, mens Roland Nilsson forståeligt nok satte gearstangen et niveau ned for bare at køre kampen hjem. Nordstrand afløste Santin, og senere kom Bengtsson ind for Bolaños, mens Oviedo rykkede op på venstrekanten.
N'Doye både fik og gav gult kort
Spillemæssigt var det nu en lidt rodet og uskøn affære, og et kvarters før tid glødede temperamenterne igen, da dommer Kenn Hansen ikke ville stoppe spillet, da Diouf sad og ømmede sig på midten uden at kunne spille videre. Brøndby ville heller ikke sparke bolden, og det fik N’Doye til at skælde gevaldigt ud på dommeren. Nok lidt dumt, for han burde vide, at Kenn Hansen havde det gule kort på sig. Han havde nemlig selv fået det i 1. halvleg, og senere havde N’Doye givet både det gule og røde kort til dommeren (da han tabte dem ud af lommen). Han slap heldigvis for at se det igen, og da Brøndby-spillerne i de efterfølgende nærkampe prøvede at provokere ham, svarede han bare igen med at grine over hele fem-øren.
Mod slutningen kunne det være gået rigtig galt for Pierre Bengtsson, da Jens Stryger kastede sig ind i ham med knopperne forrest i knæhøjde, og da sad man virkelig og spekulerede på, om Kenn Hansen mon havde tabt det røde kort igen, for synderen slap billigt med en advarsel, mens Bengtsson heldigvis ikke blev ramt direkte på benet.
I overtiden burde Brøndby nok have pyntet på resultatet, da 3-4 mand stod i kø for at score tæt under mål, men ingen af dem fik ram på den. Derimod må man nok sige, at løverne fik ram på rivalerne, der nok måtte vinke farvel til det sidste håb om at nå frem til europæisk fodbold næste sæson.
Stimen brudt
Rolands mandskab fik dermed brudt stimen på fem kampe uden sejr og fundet nogle af de gode takter frem, som man også viste i 2. halvleg i Hannover. Det bliver der også brug for i den næste uges tid, hvor modstanderne hedder OB i Odense på søndag og Hannover hjemme i PARKEN næste torsdag.
