Kampreferat: Det holdt hårdt i Hobro
Pokalkampe, der bliver afgjort i straffesparks-konkurrencer, bliver næsten automatisk altid kaldt et ”drama”.
Hvad skal man så kalde det, når opgøret også bød på et rødt kort, et brændt straffespark, et andet straffe der ikke blev dømt, et tvivlsomt annulleret mål, et hav af misbrugte chancer og en heroisk kæmpende ”underdog”?
Spændende var det i hvert fald - selv om det, bedømt på spil og chancer, aldrig burde være kommet så vidt som til forlænget spilletid og straffespark.
4-3-3 med syv ændringer siden sidst
Løverne var tilbage i den normale 4-3-3 med syv ændringer fra søndagens Derby, herunder debut til U19-spilleren William Clem på den defensive midt og den første kamp fra start til Orri Óskarsson.
Hjemmeholdet havde Danny Amankwaa med fra start, og selv om han måtte lede længe efter gamle klubkammerater fra sin FCK-tid, så var det alligevel en særlig oplevelse for den nu 28-årige familiefar, som flere gange i kampen viste, at han stadig har speed i fødderne.
Tidlig Hobro-føring
Han var også involveret i Hobros føringsmå efter fire minutter, da han slog et indlæg, som Christian Sørensen headede ud af feltet. Mads Freundlich var først på bolden og bankede den fladt ind mellem benene på Clem og uden for Ryans rækkevidde.
To minutter efter ville Orri gerne have haft straffe, da han gik omkuld i en duel i feltet efter en lækker hælaflevering fra Stamenic, men dommer Jens Maae vinkede afværgende.
Tvivlsomme kendelser gik os imod
I det 12. minut styrede Orri lidt tilfældigt styrede et Christian Sørensen-langskud i nettet, men linjedommeren så en offside, som næppe havde overlevet et VAR-tjek – men det set-up benytter man ikke i pokalen, og det ærgrede vi os igen over fem minutter senere.
Først fik Orri dog Orri en stor mulighed på et Ankersen-indlæg, men i fri position skød han lige på keeper Jonathan Fischer.
Vi havde siddet solidt på kampen efter det tidlige Hobro-mål, og efter 20 minutter fik vi en god dødbold-mulighed en halv snes meter uden for feltet. Christian Sørensen sparkede den dog i muren, men herefter slog Haraldsson et indlæg mod Lerager ved fjerneste stolpe, som Emil Søgaard soleklart havde hånden på i unaturlig position. Men linjedommeren så igen en offside, som var meget svær at få øje på, når man studerer TV-billederne.
Chancer på samlebånd
Vi fortsatte ufortrødent jagten på udligning, og efter 25 minutter var Orri lige ved at nå en returbold på et Lerager-langskud, men i to omgange fik Fischer fat i den.
To minutter senere fik Roony en stor chance, da Haraldsson spillede ham fri i feltet, men igen reddede Fischer, så bolden gik i en blød bue lige over mål og i nettaget.
Efter en halv times spil måtte Fischer i aktion igen, da Lerager flugtede fra hjørnet af målfeltet på et Ankersen-indlæg, og to minutter senere kom Lerager til en stor hovedstødschance på et Sørensen-indlæg, men igen reddede Fischer.
Med al respekt for Hobro-keeperen så sad vores afslutninger også alt for tæt på ham, så det var ikke kun godt målmandsspil, men også dårlige afslutninger som var skyld i, at det stadig stod 1-0 på måltavlen.
De sidste 10-12 minutter af 1. halvleg dominerede vi stadig, men kom ikke til de store chancer, hvorimod Hobro et par gange var oppe og spille lidt på vores banehalvdel.
Blandt andet afsluttede Tjørnelund en kontra med en afslutning fra spids vinkel, der gik over mål – mens Muamer Brajanac forsøgte at overrumple Ryan med en afslutning fra 10-12 meter inde på egen banehalvdel.
Brændt straffe
Efter pausen kom Daramy og Claesson ind for Roony og Stamenic, og i det 53. minut fik vi straffe, da Hákon blev kantet i feltet i forsøget på at nå et Sørensen-indspil. Desværre skød Orri forbi fra 11-meter pletten, og så var vi lige vidt.
Vi fortsatte med at presse massivt på, mens Hobro havde store problemer med at holde i bolden, når de fik den. Elias Jelert afløste Ankersen, og midt i halvlegen kom Victor Kristiansen også ind for Valdemar Lund og lå altså som stopper ved siden af Khocholava.
Khocholava udligning
Netop Khocholava stod bag den udligning, som vi havde haft et utal af chancer til at opnå. Lerager fik frispark uden for hjørnet af Hobro-feltet, og Khocholava kom først på Sørensens dødbold ved forreste stolpe og headede bolden ind.
Få minutter efter fik Orri endnu en god mulighed, da Clem tacklede bolden fra en Hobro-spiller og ind til Claesson i feltet, men Dietz nåede at tackle Orri, inden han afsluttede på svenskerens tværaflevering.
Lidt efter fik Haraldsson et dumt gult kort for at hive en Hobro-spiller i armen midt på banen, og det blev kostbart ti minutter senere.
Men først efter endnu en stor chance til Orri, da Daramy spillede ham fri i feltet, men igen var Jonathan Fischer godt ude og afværge.
12 minutter før tid havde Hobro også et nærgående forsøg, deres første efter pausen, da indskiftede Deedson afsluttede fladt forbi den fjerneste stolpe.
Rødt kort til Haraldsson
Ti minutter før tid fik Haraldsson så endnu et gult kort efter en situation på kanten af Hobro-feltet, hvor Dietz forsøgte at tackle, og Haraldsson gik omkuld. Det blev vurderet til film, og islændingen måtte forlade banen i utide.
Det gav hjemmeholdet nye kræfter i de sidste ti minutter, mens vi mistede det greb, vi hidtil havde haft om kampen, så det var en lidt rodet og hektisk affære og uden de store chancer, inden Jens Maae fløjtede af for de første 90 minutter.
Forlænget spilletid i undertal
Diks kom ind i centerforsvaret for Khocholava, da vi tog hul på den forlængede spilletid. Vi lagde ud med endnu en kæmpe mulighed, da Daramy spillede Orri fri i feltet, men denne gang sad afslutningen i sidenettet.
De første 15 minutter blev til næsten 20 på grund af diverse spilstop, og vi rundede denne tredje halvleg af med en farlig dødbold lige uden for deres felt, som Christian Sørensen dog sendte i muren.
Kort forinden havde Mukairu afløst Clem, som kunne se tilbage på en fornem debut som defensiv midt, så da vi tog hul på fjerde halvleg, var det med: Ryan – Jelert, Diks, VK, Sørensen – Lerager, Claesson, Daramy – Orri, Mukairu
Store chancer i sidste minut
Det sidste kvarter dominerede vi igen kraftigt, men havde lidt svært ved at komme til chancer, når vi nærmede os deres felt.
I de sidste minutter var vi dog igen meget tæt på en afgørelse. Først skød Claesson tæt forbi mål, og i allersidste minut headede Diks lige forbi den fjerneste stolpe på et Lerager-indlæg.
Bolden ville bare ikke ind denne aften, men heldigvis fandt vi den nødvendige skarphed til afgørelsen fra 11-meter pletten.
Straffesparks-konkurrence
Først måtte TV3 dog hjælpe dommeren med at låne en mønt af en tilskuer, så han kunne trække lod om, hvem der skulle sparke først. Det skulle vi, og det forløb således:
1-2 Viktor Claesson
2-2 Emil Søgaard
2-3 Mohamed Daramy
3-3 Frederik Elkær
3-4 Victor Kristiansen
4-4 Laurs skjellerup
4-5 Christian Sørensen
Mathew Ryan redder fra Don Deedson Louicius
4-6 Kevin Diks
Dermed behøvede Hobro ikke skyde det femte og sidste straffe, og vi åndede lettet op over, at det lykkedes til sidst.
Sejren var absolut fortjent og burde være sikret længe inden, men man føler også lidt med Hobro, der kæmpede heroisk i 120 minutter og var så tæt på, som man næsten kan være – men så ubarmhjertig er fodbold engang imellem.
