Kampreferat: Effektivt under vanskelige vilkår
Men en 3-1-sejr på Autocentralen Park i Kolding sikrede løverne sig et godt udgangspunkt, inden returkampen i Parken om otte dage.
De to hold
Vi skiftede fire fra FCN-kampen i mandags (Garananga, Lopez, Mattsson, Froholdt for Gabriel, Diks, Claesson og Robert): Sander – Huescas (46.: Diks), Garananga, Hatzidiakos, Lopez – Elyounoussi, Clem, Delaney (65.: Lerager), Froholdt (78.: Larsson) – Mattsson (65.: Claesson), Cornelius (58.: Chiakha)
Kolding startede med Ægidius – Vestergaard, Leifsson, Nørager – Enemark (85.: Vetter), Musbadaudeen (46.: Westh), Vestergård, Jalal – Beck (85.: Holmelund), Jørgensen – Tånnander (76.: Sarr)
Tidlig Delaney-scoring
6.000 tilskuere fandt vej til stadion denne lørdag eftermiddag, hvor langsiden modsat hovedtribunen ikke var i brug, fordi stadion er under ombygning til en større og mere moderne arena end den nuværende, som lignede sig selv fra dengang en ung Jan Mølby debuterede på klubbens førstehold under opturen fra Danmarksserien til landets bedste række.
Denne sæson er oprykning ikke et tema for Koldings midterhold i Nordic Bet Ligaen, men i pokalen har de flere gange bevist, at de kan overraske, og i ligaen lukker de meget få mål ind.
Derfor var det særlig velkomment, at vi kom tidligt foran, selv om det var uhøfligt at tvinge stadionspeakeren til at afbryde strømmen af sponsor-annonceringer i højttaleren, mens kampen pågik.
Der var kun spillet otte minutter, da vi tog teten. Froholdt drev bolden frem i højre side, Huescas fandt en fri Mattsson i mellemrummet, og hans afslutning fra kanten af feltet ramte Leifsson og ville vel være gået til hjørne, hvis ikke Delaney havde taget et godt løb til højre side af feltet, hvorfra han med en behersket inderside flugtede bolden fladt over i det lange hjørne.
På det tidspunkt havde Delaney allerede været en tur i græsset efter en hård tackling fra CD Mafra-lejesvenden Jamiu Musbaudeen, som også har en fortid i FC Midtjylland, og efter et kvarters tid tørnede de to sammen igen og slæbte nu begge rundt på et tidligt gult kort fra Jakob Kehlet.
Første halvleg skred frem uden at nogen af holdene stort set kom til chancer, og vi kontrollerede kampen udmærket, selv om Kolding som ventet bød på solid og kompetent modstand.
De gik gerne højt i presset, men kom oftest i feltet via lange indkast fra venstre, som Christian Vestergaard kylede ind i feltet. I den side huserede også kanten Sami Jalal Karchoud, som i øvrigt har en fortid i vores talentafdeling, hvor han er jævnaldrende med William Clem (årgang 2004), inden han via andre klubber kom til Kolding i foråret.
Clems flotteste mål - og første
Netop Clem kom i centrum syv minutter før pausen. Delaney forsøgte at finde Froholdt, der rykkede i højre side, men en forsvarer blokerede afleveringen, som i stedet trillede ind mod midten af banen, knap ti meter uden for feltet, hvor Clem øjnede chancen for at trykke af – og med et præcist spark bankede han bolden ind ude ved stolpen, hvor Brøndby-lejekeeperen Jonathan Ægidius ikke nåede ud.
2. halvleg
Efter pausen kom Kevin Diks ind på højre back i stedet for Huescas, og Kolding forsøgte fra starten at jage en reducering, der kunne holde semifinaledrømmen i live, inden returkampen i Parken.
Efter ti minutter var vi lige ved at hjælpe dem på vej, da Theo Sander sparkede hul i luften på en Diks-tilbagelægning, men heldigt for os trillede bolden forbi mål til hjørnespark.
Med til billedet hører dog en uforudsigeligt studsende bold på et ujævnt underlag, som bare blev værre og værre, som kampen skred frem, og som Delaney efter kampen karakteriserede som en dyrskueplads. Men det må man jo tage højde for, når man slår eller modtager flade pasninger…
Vi slap med skrækken, og kunne stadig konstatere, at Kolding trods iver og spilovertag stadig havde svært ved at skabe chancer – og når muligheden bød sig, var der lige det med skarpheden, som f.eks. efter en times spil, da Karchoud skød over mål fra kanten af feltet på en ganske god skudmulighed.
Kort efter manglede Elyounoussi også den sidste skarphed, da han havde vores første afslutning efter pausen, men skød lige på Ægidius efter et fint opspil og en 1-2-kombination med Mattsson.
Kolding jagtede reducering
Midt i halvlegen udgik Mattsson og Delaney til fordel for Claesson og Lerager, og kort før havde Amin Chiakha også afløst Cornelius.
Kolding var stadig mest på bolden, og efter et godt gennembrud af Karchoud i venstre side, kastede Asker beck sig i feltet og flugtede over mål på indlægget.
FCK-straffe
En reducering kunne sagtens have gjort det sidste kvarter meget åbent og spændende, men i stedet fik vi straffespark. Det kom efter nogle lækre Elyounoussi-driblinger i venstre side af feltet og et indlæg, som Froholdt ikke nåede, men i stedet var Koldings Asker Beck uheldig, at bolden sprang op og ramte hans hånd.
FCK-straffer har jo længe været ensbetydende med en Diks-scoring, men denne gang gik den ikke længere, for Ægidius gik til den rigtige side og parerede det ikke alt for hårde og velplacerede spark.
Men som Neestrup bemærkede med et smil efter kampen: hvis man skal brænde et straffe, skal man gøre det på en måde, så vi scorer på returbolden. En svær kunst, men det lykkedes, for Amin Chiakha var lynhurtigt over returbolden og sendte den fra spids vinkel forbi Ægidius og i mål via indersiden af den fjerneste stolpe.
Kolding kæmpede videre
Det var vel det? Nej, ikke helt. For mens regnen høvlede ned over dyskuepladsen, så kombinerede Kolding sig for en sjælden gangs skyld fri inde i vores felt, og Asker Beck reducerede efter et fint cutback fra baglinjen fra indskiftede Mamoudou Sarr. I øvrigt det tredje mål i kampen, der fra højre side blev sparket fladt over i det lange hjørne.
I 88. minut fik Karchoud frispark lige uden for feltet, da Lerager tilsyneladende ramte ham. Det så lidt billigt ud, men kunne være blevet dyrt, hvis ikke Albert Nørager havde sparket bolden i muren (= Leragers skulder), så de kun fik et hjørne.
Det var ifølge stadionspeakeren sponseret af Comedykanalen, men lige i den fase var der ikke så meget at grine af, for inde i moshpit'en var Kolding tæt på at score efter hjørnesparket, men bolden blev rettet af til endnu et hjørne, som ikke førte til noget.
Dramatik i tillægstiden
Langt inde i den hektiske tillægstid fik vi mere dramatik og gengiver loyalt de to versioner af forløbet: vores – og dommer Kehlets – er, at Theo Sander greb et indlæg i feltet med begge hænder og havde kontrol over bolden, hvorefter Ari Leifsson stødte bolden ud af hans hænder og sparkede den i mål. Koldings version er, at Sander selv var skyld i, at han tabte bolden, da han førte armene ned mod Leifsson.
Det endte i hvert fald 3-1 på en kold og regnvåd lørdag eftermiddag, hvor vi igen viste god effektivitet. Kønt var spillet ikke, men man kommer som regel længere ved at skabe lidt og score på det meste, end at skabe meget og score på for lidt.