Kampreferat: En af de helt store aftener i København

For femte gang i træk holdt vi nullet i en Champions League-gruppekamp i Parken, så det burde jo egentlig ikke komme som en overraskelse, at vi efter 4-0 over Brugge i september 2016 spillede 0-0 for fjerde gang i træk: Leicester, Porto, Sevilla og nu Manchester City.

Denne gang var det dog ikke kun en overraskelse, men snarere en sensation, selv om Jacob Neestrup og spillerne modigt havde set pressen lige i øjnene og sagt, at det var målet at få point i Parken, hvor alt kan ske.

Against all odds
Men vi var oppe mod verdens nok bedste klubhold, som p.t. rangerer øverst på UEFA’s koefficientliste. Som har vundet fire af de seneste fem Premier League-sæsoner, og som for en uge siden skilte os ad med 5-0, og som inden kampen i Parken var den største udebanefavorit nogensinde i Champions League-historien ifølge betting-eksperten Benjamin Leander.

Læg dertil at vi selv kom med én sejr i syv kampe og en skadeliste med Zeca, Falk, Vavro, Cornelius, Karamoko, Amoo og Oskársson - og startede med seks spillere på 19-20 år med en fortid i vores Talentafdeling.

En af de største kampe
Alt det ved du nok godt, hvis du læser dette dagen derpå, men jeres faste kampreferent skriver også disse referater for eftertiden. Og denne kamp vil med stor sandsynlighed stå som en af de største i klubbens historie langt ud i fremtiden.

Den føjer sig i hvert fald fint ind i selskabet af klassikere som 2-0 i Amsterdam og 1-0 over United i 2006, 1-1 mod Barcelona i 2010 og 1-1 mod Juventus i 2013 – men læseren må selv muntre sig med at rangere dem efter de kriterier, som hver enkelt nu vælger. Vi skylder i øvrigt også B1903 at nævne 6-2-sejren over Bayern München i 1991, for det var jo i praksis samme hold og trænerstab, der ni måneder senere trak i F.C. København-tøjet.

Formidabel kulisse
Men nu til kampen i den forrygende, fantastiske og formidable kulisse, som 35.447 tilskuere skabte i Parken. De var ikke kun vidner, men særdeles aktive i at skabe endnu en af de mange magiske og mindeværdige europæiske aftener i København.

Længe før spillerne ankom til Parken var der trængsel bag afspærringerne foran porten for at få et glimt af Premier League-stjernerne og vel i særdeleshed ham, alle havde talt om i dagene op til kampen. Ikke mindst de norske medier og fans, som skuffede måtte konstatere, at Erling Haaland sad på bænken hele kampen, undtagen et kort øjeblik, hvor han var ude og varme op.

Så ikke mere om ham, for der var rigeligt med andre profiler at holde øje med. Guardiola havde skiftet tre fra det første opgør, så Akanji startede i forsvaret for Ruben Dias og Kevin de Bruyne og Rodri i stedet for Bernardo Silva og Haaland, så Alvarez i stedet lå helt fremme.

Neestrup og hans stab havde vurderet, at City kan have det svært mod et tre-mands-forsvar, og med de mange skadede offensivspillere, så valgte han at spille med tre stoppere (Boilesen mellem Khocholava og Lund), som under kampen vekslede mellem 3-4-3, 5-3-2 og 5-4-1.

>> Se start-11 og matchfacts her.

Fra første fløjt så man, at et af vores mål var at være mere på bolden og holde bedre på den, når vi havde den, men City havde kampens første chance efter seks minutter, da Alvarez afsluttede en kontra med et farligt fladt skud fra spids vinkel.

”Den kan han umuligt have nået,” må dommeren have tænkt og gav os målspark, men Grabara havde lige akkurat fingerspidserne på.

Rodri-mål annulleret efter VAR-tjek
I det 11. minut havde Grabara også fingerspids-fornemmelsen for et missil af et Rodri-langskud fra et par og tyve meter, men kunne ikke forhindre at bolden tordnede i netmaskerne.

Til gengæld forhindrede VAR, at vi kom bagud, for kameraerne spottede, at Mahrez havde hånd på bolden, inden han lagde den til rette for Rodri. Hændeligt, men i en unaturlig position, og nok til at dommer Dias annullerede målet.

Vi var fortsat rigtig godt med i kampen, hvilket de tætpakkede tribuner også kvitterede for med massiv opbakning til drengene.

Der var endnu et spilstop, da Gomez temmelig voldsomt gik i ryggen på Claesson i en duel midt på banen, men han slap for gult, og Claesson slap heldigvis også for en skade og kunne fortsætte sit enorme arbejde for holdet.

Vores første afslutning faldt efter 18 minutter, hvor vi igen viste mod og mandshjerte til også at gå op og true City i en sekvens, hvor de ikke virkede forberedte på, at vi pludselig gik i højt pres.

Ederson slog en lang bold ud i siden mod Gomez, men Elias Jelert læste det, spurtede frem og headede bolden hen til Haraldsson, fik den igen - og med stort overblik og præcision lagde han ind foran feltet, hvor Lerager tvang Ederson til at vifte hans hårde afslutning til hjørne.

Lerager var også tæt på at nå først på det gode, indadskruede Haraldsson-hjørne, men Ederson kom først og slog bolden væk med den ene hånd.

Endnu et bevis på, at vi mente det alvorligt og ikke bare gik ud for at begrænse det nederlag, som de flest havde anset for uundgåeligt.

Men City var mest på bolden, selvfølgelig, fristes man til at sige, og både Rodri og de Bruyne havde afslutninger uden for feltet. Men måske skulle holdet også lige vænne sig til, at de ikke ”bare” kunne spille bolden ind i det normale Haa-land i feltet, hvor nordmanden sædvanligvis skyder og scorer på alt, hvad der rører sig.

VAR-straffe til City
I stedet fik de straffespark i det 24. minut, da VAR-mikroskopet spottede, at bolden ramte Boilesen på overarmen under et City-hjørnespark, hvor han var i duel med Akanji. En duel, som ingen ved sine fulde fem ville gå ind i med armene bundet på ryggen, men okay… det var bold på arm i en position, som tolkes som unaturlig.

Men denne gang læste Grabara Riyad Mahrez og parerede algierens straffe under øredøvende jubel fra vores fans, der for alvor begyndte at tro på, at det var en af de aftener, hvor tingene gik vores vej.

Tredje VAR-tjek: Rødt kort til Gomez
Den optimisme var der også masser af belæg for i den måde, vi hidtil havde gennemført kampen på, og troen på tingene blev ikke mindre efter en halv time, hvor Dias måtte til lommerne for at sende Sergio Gomez i bad.

Sekvensen begyndte efter 27 minutter, da City var ved at bygge et angreb op. Med stort overblik og beslutsomhed stødte Boilesen frem fra bagkæden og brød Rodris aflevering mod den dybeløbende Alvarez og sendte i stedte Daramy afsted. Han så, at Haraldsson tog det helt rigtige løb inden om Gomez og spillede ham et par meter uden for feltet, hvor Gomez flåede ham ned for at forhindre en friløber.

Lidt uforståeligt undlod dommeren at fløjte, men efter et minuts tid stoppede han alligevel spillet for at binge-watche på VAR-skærmen ude på sidelinjen, og så var der ingen vej uden om. Kun for Gomez, der måtte gå den tunge gang.

De fleste troede, vi fik straffe, men vi måtte nøjes med et frispark en halv meter uden for feltet, som Haraldsson selv sendte direkte i City-muren.

For nu ikke at gå i detaljer med alle spillets sekvenser, så spoler vi frem til pausen et kvarter senere, men der skete heller ikke alverden i det sidste kvarter. Vi forsøgte optimistisk at komme frem over stepperne, men City var mest på bolden. Vores kloge og disciplinerede 5-4-1-struktur gav dem dog ikke meget plads at spille på, så de skabte reelt intet farligt i denne periode.

Halvlegen sluttede med, at der gik et gys gennem Parken, da Boilesen faldt uheldigt ned efter en duel tæt under mål og tog sig til højre knæ. Heldigvis fortsatte han efter at have fået behandling, og i de fem minutters tillægstid viste han igen klassen med en fremragende lang bold op til Haraldsson, som dog skød et stykke forbi Edersons ene stolpe.

Netop det såkaldte slutprodukt i de offensive aktioner var det eneste man kunne tillade sig at savne efter en ellers fremragende gennemført 1. halvleg!

Forrygende FCK-start på 2. halvleg
Men hvis man troede, man havde set det bedste fra løverne, så tog man fejl. Vores indledning på 2. halvleg var helt forrygende, og vi satte for alvor satte den mægtige Manchester-klub under pres med en helt afsindig energi og vilje og mange fine angrebsopbygninger.

City var dog ikke helt ”chanceløse”, og efter 50 minutter måtte Grabara ud kaste sig og redde et giftigt langskud fra De Bruyne. Men det var stadig os, der pressede mest og prøvede mest.

Et par minutter senere havde Stamenic god plads uden for deres felt, da han opfangede en fejlaflevering fra Gündogan, men hans langskud gik forbi mål. Minuttet efter satte vi en fin kontra op, hvor Haraldsson sendte Jelert afsted i højre side, men hans indlæg blev lige for hårdt til, at Claesson nåede frem.

Ísak centimeter fra scoring
Nu havde Guardiola virkelig fået noget at tænke over, ligesom da han var her med Barcelona i 2010, hvor vi også bød på en modstand, som hans stjernespækkede mandskaber ikke så ofte var udsat for.

Efter en times tid lavede Neestrup en islandsk rokade, så Ísak Jóhannesson kom ind for Haraldsson i en periode, hvor City igen var ved at komme mere på bolden end i vores forrygende første kvarter af halvlegen.

Men snart svarede vi stærkt igen med vores modige presspil og skabte vores nok største chance i kampen, da Ísak var centimeter fra at lave ”en Allbäck”. Altså afgøre en Champions League-gruppekamp mod en Manchester-klub i 73. minut… Victor Kristiansen slog et fladt indlæg mod fjerneste stolpe, hvor Isak kom glidende en brøkdel af et sekund for sent til at prikke bolden ind.

Diks fik de sidste ti minutter for Khocholava, mens Sektion 12 og C-tribunen igen viste den fantastiske ALTID BAG JER tifo, der dækkede begge tribuner og sendte endnu et vidnesbyrd om, at vi også uden for tribunerne har vores berettigelse i den her turnering.

Desværre ragede Stamenic et dumt gult kort til sig, som sender ham i straffeboksen, når vi skal til Sevilla om et par uger, men han kan stadig være stolt af endnu en stærk præstation på den centrale midtbane, hvor han i allersidste minut blev afløst af Mukairu.

Mod slutningen havde City en enkelt mulighed, hvor Grabara reddede et hårdt, fladt Cancelo-langskud, hvorefter Alvarez headede hjørnesparket forbi den forreste stolpe. Men vi formåede også at presse dem til det sidste under øredøvende, stående og taktfast bifald fra tribunerne, der stadig ikke helt troede deres egne øjne.

Men den var god nok. Vi tilkæmpede os et velfortjent point mod Manchester City og beviste endnu engang, at vi og fansene kan noget helt særligt på disse europæiske aftener.