Kampreferat: En af vores mest forrygende kampe nogensinde

Hvor skal man begynde? Adrenalinen pumper stadig rundt i kroppen længe efter slutfløjtet, for det var en af vores mest vanvittige og vilde kampe nogensinde!

Vi vandt ikke kampen, vi vandt ikke en titel, og vi gik ikke videre - nej-nej, men 4-4 på udebane mod PSV i en europæisk 1/8-finale efter at have ført 3-1 og 4-3, brændt flere store chancer og snuppet et hollandsk straffe - og som om det ikke var nok, kunne 17-årige debutant, Emil Højlund, have scoret til 5-4 på kampens sidste spark!

Uanset resultatet af returkampen var det her en aften, der altid vil stå højt på listen over mindeværdige øjeblikke i vores historie.

Men lad os tage det fra begyndelsen.

De to hold
I forhold til Randers-kampen i fredags startede Ísak Bergmann Johannesson, Lukas Lerager og William Bøving i stedet for Roony Bardghji, Paul Mukairu og Khouma Babacar. Mukairu var, ligesom Nicolai Jørgensen og Akunkunmi Amoo, ikke spilleberettiget, og Babacar afsonede den første af to spilledages karantæne. På grund af sygdom henholdsvis en mindre skade var Marios Oikonomou og Bryan Oviedo heller ikke blevet klar, selv om de ved en fejl fremgik af vores start-11 grafik.

PSV ændrede på to pladser fra de 11, der er startet de seneste kampe – Gakpo var tilbage på kanten, og skubbede Zahavi ud på bænken, og Obispo afløste sygdomsramte Boscagli i centerforsvaret.

Vi fik en ønskestart
Der var kun spillet 10 sekunder, da Pep Biel var ved at komme fri til skud i udkanten af feltet efter en fantastisk fremlægning fra Boilesen nede i bagkæden… så var vi ligesom i gang, og hollænderne burde være advaret.

I det sjette minut begyndte løjerne for alvor, da vi byggede op helt nede fra Grabara, og et flot angreb endte med, at Bøving bankede bolden på stolpen. PSV fik fat i bolden, men vi gav dem deres egen medicin med et højt, aggressivt genpres af Victor K, Stage og Lerager. Vi generobrede bolden, og Bøving spillede genialt Isak fri i feltet, hvor han trak uden om Drommel og bragte os foran.

Både Bøving og Isak var i lørdags med til at tabe 0-3 med vores U19-hold i Farum, og denne aften leverede de på højeste niveau på en af de store europæiske scener. Sådan er livet også så forunderligt!

Hurtigt gensvar efter PSV-udligning
Efter målet spillede vi kontrolleret og disciplineret, men også modigt og frækt nok til helt at holde spillet væk fra vores ende af banen. Efter 18 minutter var vi meget tæt på 2-0, da Bøving igen var på færde og spillede Lerager helt fri i venstre side af feltet, og det var meget tæt på, at han listede bolden under Drommel.

På det tidspunkt havde PSV intet haft oppe i vores ende, og de virkede decideret rådvilde over, hvordan de skulle håndtere vores selvsikre spillestil. Alligevel kom de højst ufortjent på 1-1, da Gakpo lidt for ugeneret headede et indlæg fra Madueke ind i det lange hjørne, hvor Grabara dog ikke var langt fra at få fat i den.

Men vi viste omgående, at vi ikke var kommet for at fedte en uafgjort hjem på Philips Stadion. Falk, der spillede en helt fantastisk kamp som 6'er i vores 4-1-4-1-formation, var med helt oppe og genpresse og stjal bolden fra en uopmærksom Veerman og spillede Pep Biel i feltet, hvor spanieren iskoldt skruede bolden fladt ind i det lange hjørne til 2-1.

PSV kom mere med efter den halve time
Da vi rundede den halve time, havde PSV stadig ikke haft andet end målet, men begyndte dog at komme mere på bolden, og pludselig slap Madueke fri til skud og piskede bolden tæt forbi den fjerneste stolpe.

En påmindelse om, at deres defensiv ganske vist var til at tale med, men deres offensiv var ikke til at spøge med.

De sidste ti minutter af halvlegen var de mest på bolden, og kampbilledet var så småt ved at ændre sig – men tre minutter før pausen fandt vi kontrakniven frem igen, da Stage clearede et PSV-hjørne, og Bøving resolut sled sig forbi to mand - og så var vi pludselig tre-mod-én helt oppe fra midten!

Pep Biel spillede Isak helt fri i feltet, og han rundede keeperen og skød mod mål, men skulle nok have spillet på tværs til Pep eller Bøving, for Mauro Junior nåede tilbage på målstregen og redde til hjørne.

Dødbold-mål efter brændte kontrachance
Men vi hang ikke med hovederne over en brændt kæmpechance, og på Pep Biels fine hjørne, ekspederede Lerager bolden ind fra nært hold. Godt skuldret, så vidt vi kunne se!

3-1 ved pausen ude mod PSV! Man troede næsten ikke sine egne øjne, men havde også på fornemmelsen, at det næppe ville blive slutcifrene...

PSV tog over efter pausen
PSV satte to friske offensive folk ind, israeleren Zahavi og japaneren Doan, og cheftræner Schmidt havde tydeligvis banket ny energi ind i holdet, som i lange perioder havde været helt ved siden af sig selv før pausen.

Snart satte de sig tungt på spillet og lagde os under pres, og allerede efter fem minutter fik de nyt håb, da Doan flugtede bolden i nettet, efter at Vavro havde headet et hjørne ud i feltet.

Minuttet efter var slovakken dog selv tæt på i den anden ende, da han headede lige forbi mål på et hjørne, men PSV fastholdt deres dominans, og efter en times spil reddede Grabara mesterligt, da Gakpo headede i helt fri position.

Grabara snuppede straffe
Da Ankersen ville cleare returbolden, ramte han imidlertid også Philippe Max, så Gakpo fik chancen fra 11-meter pletten – men Grabara læste hans ikke særligt velplacerede skud og afværgede den store mulighed.

Midt i 2. halvleg satte vi Diks ind for Ísak, men PSV beholdt foden på gaspedalen, og 20 minutter før tid gav det bonus. For var der én ting, vi ikke formåede godt nok i kampen, så var det at dæmme op for deres indlæg fra kanterne, og det kom igen til at koste dyrt.

Götze tæmmede et indlæg tæt under mål, og måtte se Grabara redde fornemt igen, men Gakpo sendte returbolden ind til 3-3.

Taktiske justeringer og fornemt mål af Pep
Det kunne nok have knækket mange modstandere, for nu var PSV var virkelig sultne og aggressive, men igen viste vi mandsmod og løvehjerter – tilsat et par velvalgte tiltag fra bænken, da Roony kom ind for Bøving og lagde sig helt op foran med Pep Biel, mens Diks trak ned i bagkæden, så vi spillede 5-3-2.

Det hjalp i vores forsvar, men gav også deres forsvar mere at tænke på, og 12 minutter før tid spillede Sangaré en håbløs bold på tværs foran eget felt, som Pep Biel opsnappede. Spanieren trak forbi Obispo og chippede elegant bolden over Drommel til endnu en københavnsk føring!

Tæt på 5-3!
Så blev der pludselig meget stille på Philips Stadion, bortset fra oppe i vores udebaneafsnit, men det var ikke slut endnu.

PSV smed endnu en angriber ind, brasilianeren Vinicius, men deres offensive satsning var ved at give bagslag, da Falk og Victor Kristiansen legede kispus med dem ude på fløjen, inden de fandt Lerager i feltet, men hans afslutning sneg sig lige forbi mål. Tænk, hvis…

Lidt efter gik Lerager ned med krampe, og mens han var ude af spil, så hollænderne sit snit til at udligne efter endnu et indlæg i feltet, som vi ikke fik fat i, før Zahavi snittede den i nettet.

Højlund tæt på drømmedebut
Lerager måtte udgå, og vi sendte 17-årige Emil Højlund ind til lidt af en debut… men i den hektiske slutfase, hvor det hele kogte på og uden for banen, holdt vi igen hovederne kolde, og bortset fra enkelt skudchance til Max, som han sendte over mål, så holdt vi dem fra chancer. 

I stedet var det meget, meget tæt på, at Emil havde fået en helt uforglemmelig helterolle, da Falk spillede ham fri foran mål i de allersidste sekunder, men desværre fik han ikke rent træf på bolden, der gik forbi - hvorefter dommeren fløjtede kampen af.

Det havde næsten også været for meget af det gode, men 4-4 var også en helt fremragende præstation med tanke på modstanderen, kampens betydning og at vi jo måtte undvære en del spillere af den ene eller anden årsag.

Det lover virkelig godt for returkampen om en uge – men vi fik også set, at PSV kan gøre ondt på os. Først har vi dog lige en topkamp på heden på søndag!