Kampreferat: Esb vs. FCK
24/04 2002 22:05
Man ved bare, at man er kommet til sidste revle, når de ulovligt parkerede biler befinder sig på boldklubbens sandbane. Og man ved med sikkerhed, at man ikke er på Sjælland, når der viftes med svenske flag på lægterne.
Sådan var der meget, der var meget lidt indviklet op til onsdagens semifinale i Dong Cup, hvor F.C. København havde en spinkel, men taktisk værdifuld etmåls-føring med i bagagen fra den første kamp.
Der findes næppe kampe, hvor målsætningen er mere simpel end semifinaler. Det handler om at komme i finalen. Og ikke andet.
Kampen i Esbjerg gav endnu et bekræftende FCK-svar på, at fodboldkampe faktisk kan vindes på taktikbordet. Eller i hvert fald kan der udtænkes en strategi, der med det rigtige spillermateriale kan optimere gevinstmulighederne ganske betydeligt. Tidligere på sæsonen så man noget lignende i Amsterdam, hvor en genial taktik lagde grunden til F.C. Københavns hidtil flotteste internationale triumf mod Ajax, og i går fik man endnu et eksempel på Backes fornemmelse for fodboldstrategi.
Både Hans Backe og Viggo Jensen havde lagt en taktik, der tog udgangspunkt i, at F.C. København formentlig ville være i finalen, hvis holdet scorede et enkelt mål på udebane.
I forlængelse heraf havde Viggo Jensen valgt at ofre topscorer Henrik Nielsen og kreatøren Simon Karkov til fordel for mere defensivt orienterede og løbestærke spillere. I modsatte ende havde Hans Backe råd til både at bringe disciplinerede anfører, Christian Lønstrup, tættere på den optimale kampform og spare Todi Jönssons traditionelt sårbare bentøj til det forestående hårde program.
F.C. København var faktisk tæt på at lukke kampen allerede i det 4. minut, hvor Zuma sled sig fri af opdækningen, men desværre overplacerede han sin afslutning fra fri position. Et par minutter efter så vestjydernes Lars Jakobsen for anden gang på syv minutter ud til at være overmatchet, da Zuma med et par fikse kropsfinter på fem meter efterlod ham halsende et par meter efter. Desværre lå sydafrikanerens indlæg for tæt på Martin S. Jensen i Esbjerg-målet.
Efter et kvarter præsterede Peter Møller det, der senere skulle vise sig at blive kampens bedste forsøg, da han resolut drejede rundt og trykkede af med venstrebenet fra cirka tyve meter. Fra tribunen så det ud til, at bolden ramte overliggeren.
F.C. København tegnede sig for yderligere et par halvfarlige situationer med Zuma i centrum. Først efter lidt over en halv time, hvor han næsten kom fri efter en mislykket tilbagelægning, og igen fem minutter før pauseteen, hvor han sled Esbjergs midterforsvar op med et langt hurtigt ryk, inden han spillede Peter Møller i højre side af straffesparksfeltet. Desværre var Zuma nået i offside-position, da Møller returnerede bolden.
Esbjerg fastholdt den gode organisation, men var omvendt på intet tidspunkt i første halvleg i nærheden af at true Magnus Kihlstedts mål. Endnu engang imponerede de fire i forsvaret med indbyrdes forståelse, boldsikkerhed og konsekvens.
Foran muren udkæmpede Mykland & Poulsen endnu en halvleg i deres private hvem kan løbe flest maraton på 90 minutter, mens de resterende loyalt udfyldte deres roller i Backe's drejebog over en optimalt gennemført semifinale.
Sådan var der meget, der var meget lidt indviklet op til onsdagens semifinale i Dong Cup, hvor F.C. København havde en spinkel, men taktisk værdifuld etmåls-føring med i bagagen fra den første kamp.
Der findes næppe kampe, hvor målsætningen er mere simpel end semifinaler. Det handler om at komme i finalen. Og ikke andet.
Kampen i Esbjerg gav endnu et bekræftende FCK-svar på, at fodboldkampe faktisk kan vindes på taktikbordet. Eller i hvert fald kan der udtænkes en strategi, der med det rigtige spillermateriale kan optimere gevinstmulighederne ganske betydeligt. Tidligere på sæsonen så man noget lignende i Amsterdam, hvor en genial taktik lagde grunden til F.C. Københavns hidtil flotteste internationale triumf mod Ajax, og i går fik man endnu et eksempel på Backes fornemmelse for fodboldstrategi.
Både Hans Backe og Viggo Jensen havde lagt en taktik, der tog udgangspunkt i, at F.C. København formentlig ville være i finalen, hvis holdet scorede et enkelt mål på udebane.
I forlængelse heraf havde Viggo Jensen valgt at ofre topscorer Henrik Nielsen og kreatøren Simon Karkov til fordel for mere defensivt orienterede og løbestærke spillere. I modsatte ende havde Hans Backe råd til både at bringe disciplinerede anfører, Christian Lønstrup, tættere på den optimale kampform og spare Todi Jönssons traditionelt sårbare bentøj til det forestående hårde program.
F.C. København var faktisk tæt på at lukke kampen allerede i det 4. minut, hvor Zuma sled sig fri af opdækningen, men desværre overplacerede han sin afslutning fra fri position. Et par minutter efter så vestjydernes Lars Jakobsen for anden gang på syv minutter ud til at være overmatchet, da Zuma med et par fikse kropsfinter på fem meter efterlod ham halsende et par meter efter. Desværre lå sydafrikanerens indlæg for tæt på Martin S. Jensen i Esbjerg-målet.
Efter et kvarter præsterede Peter Møller det, der senere skulle vise sig at blive kampens bedste forsøg, da han resolut drejede rundt og trykkede af med venstrebenet fra cirka tyve meter. Fra tribunen så det ud til, at bolden ramte overliggeren.
F.C. København tegnede sig for yderligere et par halvfarlige situationer med Zuma i centrum. Først efter lidt over en halv time, hvor han næsten kom fri efter en mislykket tilbagelægning, og igen fem minutter før pauseteen, hvor han sled Esbjergs midterforsvar op med et langt hurtigt ryk, inden han spillede Peter Møller i højre side af straffesparksfeltet. Desværre var Zuma nået i offside-position, da Møller returnerede bolden.
Esbjerg fastholdt den gode organisation, men var omvendt på intet tidspunkt i første halvleg i nærheden af at true Magnus Kihlstedts mål. Endnu engang imponerede de fire i forsvaret med indbyrdes forståelse, boldsikkerhed og konsekvens.
Foran muren udkæmpede Mykland & Poulsen endnu en halvleg i deres private hvem kan løbe flest maraton på 90 minutter, mens de resterende loyalt udfyldte deres roller i Backe's drejebog over en optimalt gennemført semifinale.
