Kampreferat: Esb vs. FCK

Der blev hentet point i ventesalen

I en periode med europæiske kampe næsten hver onsdag har DBUs programudvalg – eller måske udvalgets computer – syet et kampprogram sammen, der indebærer, at de danske mestre skal møde de fem formodede stærkeste modstandere i de fem første kampe i den nationale turnering.

Ærkerivalerne fra Vestegnen er i samme periode startet med de to oprykkere og har udsigt til en kamp på hjemmebane mod sidste års nummer 10 på søndag. Det er vist en ”lodtrækning”, der ville få selv Emil Bakkendorf til at rødme forlegent.

F.C. Københavns august Odyssén bragte denne tropiske lørdag holdet 300 kilometer til Esbjerg blot to og et halvt døgn efter landingen fra den målrige tur til Malta i Middelhavet.

Esbjerg er nogenlunde så tæt på Skotland, som man kan komme i SAS-ligaen, og man kunne med rimelighed frygte, at spillernes koncentration allerede var på den anden side af Nordsøen til den forestående CL-kvalkamp i Glasgow på onsdag.

Selv om enhver sand professionel fodboldspiller vil og bør benægte det, så er en national ligakamp fire døgn før en afgørende kvalifikationsmatch til Champions League som et besøg i en ventesal. Det skal gøres, og det skal gøres ordentligt, men selv om kroppen er til stede, så er tankerne ofte længere på rejsen.

Og det gjorde bestemt ikke situationen bedre, at varmegraderne i Esbjerg nærmede sig det umenneskelige lørdag eftermiddag.

Det uhyre vanskelige udgangspunkt er værd at erindre på et tidspunkt i klubbens historie, hvor fuld pointhøst efterhånden ”tages af alle mulige for givet”, som Steffen Brandt så poetisk udtrykker sig om damens bryster i TV2-sangen, der vist nok hedder noget andet, men kun huskes som ”Bag Duggede Ruder”.

Den høje temperatur fra den kompromisløse sol blev i den grad en faktor på en dag, hvor begge hold med rette kunne føle, at de var tættest på sejren. Hjemmeholdet efter en føring og en god periode i første halvdel af 2. halvleg, og F.C. København efter adskillige store chancer i de sidste tyve minutter af kampen.

Allerede startopstillingen afslørede den kalkulation, der er så nødvendig, hvis F.C: København skal komme helskindet gennem sensommerens og efterårets pressede program.

I forhold til Sliema Wanderers-kampen forleden blev midtbanemotoren Mykland sparet til mandfolkedysten på Ibrox på onsdag. Også Ole Tobiasen fik en pause.

Førstnævnte var erstattet direkte af en debuterende Sebastian Svärd, mens Bo Svensson rykkede fra midterforsvaret ud på højre back, så Bora Zivkovic kunne rykke ind i startopstillingen ved siden af Martin Albrechtsen.

Mere overraskende var det formentlig, at Sibusiso Zuma startede på bænken, hvilket gav plads til Peter Møller blandt de elleve startende, der uvist af hvilke årsager spillede i sort i den bagende sol.

Første halvlegs første højdepunkt indtraf allerede efter et minut, da Thomas Røll hårdt presset på venstrekanten afdriblede to EFB-forsvarere med en smidighed, der kunne drive enhver panter ud i et alvorligt misbrug af gigtpiller i bar misundelse. Desværre nåede en tredje Esbjerg-spiller på tværs, inden Røll fik gjort arbejdet færdigt.

De følgende tyve minutter kæmpede de to hold om herredømmet i en lidt mat forestilling uden de store chancer. En godt arbejdende Svärd forsøgte ihærdigt at leve op til Peter Nielsens disciplinære arbejdsraseri i midterzonen, og fraset et par enkelte uheldige indgreb og boldtab slap den unge defensivspiller pænt fra opgaven i de nye omgivelser.

Kaptajn Nielsen selv fortsatte på det høje niveau, der er blevet hans varemærke i de senere måneder, og det var derfor med bange anelser, at man flere gange i løbet af halvlegen kunne se ham tage sig til det ene baglår. Han krydrede indsatsen med en monsteraflevering, der desværre ikke blev forvaltet vel af en generelt lidt passiv Hjalte Nørregaard i banens ubarmhjertige solside.

Et par ”dumme”, men fortjente advarsler til FCKs frontløbere Møller og Jónsson understregede, at det var vanskeligt at holde hovedet koldt i den vestjyske hede, hvor Tommy Løvenkrands med et glimrende langskud indledte en kortere periode med test af Rabóczki halvvejs i halvlegen.

Ungaren havde dog styr på begivenhederne om end det var med det yderste af neglene, at han fik forhindret både Jess Thorup og Tommy Bechmann fra at score et lumsk indlæg fra Esbjergs venstre side.

Et par gode kombinationer med deltagelse af blandt andet Jónsson, Møller og Peter Nielsen samt et par hovedstød efter hjørnespark kan med lidt god vilje rubriceres som halve københavnske målchancer i 1. halvleg.

Der var til gengæld ikke noget halvt over den chance, som energiske Tommy Bechmann skabte til Jan Kristiansen i det 39. minut. Den tidligere Skovbakken og Århus FC-spiller tørrede simpelthen Urmas Rooba ved sidelinien og lagde derefter en sukkerbold til Jan Kristiansen midt for FCK-målet. Lykkeligvis for FCK sparkede Kristiansen dybt i bolden og dermed over mål.

Efter chancen fusede halvlegen stille og roligt ud, og det var formentlig med en vis tilfredshed, at Hans Backe kunne konstatere, at holdets defensiv havde en særdeles lav fejlrate.

Der var surt og sødt, da de stadig sortklædte F.C. København-spillere kom ud af spillergangens skygge til 2. halvleg. Peter Nielsen havde som frygtet symptomer på en forstrækning i låret, og med rettidig omhu blev han taget ud at matchen. I stedet blev Bisgaard sendt på banen som venstre midt, mens 1. halvlegs største oplevelse, Thomas Røll, overtog dirigentstokken på den centrale midtbane.

Samtidig blev Zuma sendt på banen med forventninger om at øge det tryk på hjemmeholdets lidt tunge Kjetil Pedersen, som Todi Jónsson kun sporadisk havde udøvet i de første 45 minutter.

En kæmpechance til Røll varslede en god halvleg for FCK, men desværre gik hovedstødet snert forbi stolpen. Det samme gjorde forventninen om en stor halvleg, for efter yderligere et par københavnske forsøg, der savnede både kraft og appel, fik esbjergenserne et betydeligt spilleovertag. Kristiansen, Lucena, Løvenkrands og Bechmann udfordrede flere gange især Rooba, der ofte kom på mellemhånd.

Besværlighederne kulminerede i halvlegens 8. minut, hvor esteren blev snydt af Løvenkrands og tog en uheldig beslutning i form af en fældning på kanten af feltet relativt tæt ved mållinien.

Emil Laursen var på vej med et frispark, men blev klogere, da han så ud på sin linievogter. Jan Kristiansen eksekverede sikkert.

Føringen gav Esbjerg-spillerne vinger, og i de følgende minutter var deres mentale og fysiske overtag markant.

Vestjyderne kunne formentlig have lukket kampen, da Tommy Bechmann blev spillet fri i en position, der burde have været offside, men ikke var det, da Rooba hang i firekæden. Lykkeligvis plukkede Rabóczki en klasseredning frem.

I boksesprog ville det svare til, at F.C. København var oppe på kamplederens ”otte” efter et knockdown, og det var da også et noget groggy københavnsk hold, der i de følgende minutter modstod et ganske betydeligt pres fra de stadigt mere modige modstandere.

Et par enkelte ”jabs” i form af soloraids fra en endnu engang veloplagt Zuma gjorde dog, at man stadig sad med en fornemmelse af, at der kunne stjæles point med hjem til hovedstaden.

Modstandskraften blev yderligere styrket, da en solid Traoré erstattede en slidt Svärd med en halv time igen. Langsomt og skæmmet af et par grimme skønhedspletter fik københavnerne kæmpet sig tilbage i kampen.

Foran begyndte Peter Møller og Zuma med god støtte fra Bisgaard at få bid i kombinationerne. Zuma legede blandt andet kispus med ”kampens bedste spiller” (vel at mærke udnævnt af den lokale kampsponsor og TV3’s Svend Gehrs) Anders Møller Kristensen og Kjetil Pedersen i Esbjergs midterforsvar.

I det 76. minut fandt slidstærke og arbejdsvillige Peter Møller den lynhurtige sydafrikaner mellem venner og fjender, og Zuma fortsatte sommerens gode takter som skarpretter, da han koldt lagde bolden i Lars Windes venstre målhjørne. En sikker udnyttelse af en fremragende aflevering.

Stilheden fra hovedparten af de 6.188 solbadende tilskuere mere end antydede, at der var flere end de cirka 250 tilrejsende FCK-fans, der anede en fuldkommen vending.

Ved at lade Bisgaard og Nørregaard bytte plads på flankerne fik Backe tillige skabt forvirring i det jyske forsvar.

Varmen, tempoet og den nyvundne københavnske selvtillid punkterede fuldstændigt Esbjerg-spillernes tidligere angrebslyst, og på blot 5 minutter fik F.C. København skabt tre store chancer – hver gang med Zuma i oplæggerens rolle, og i to tilfælde med Bisgaard som afslutter. Begge forsøg var – som Traorés på den tredie chance – acceptable uden at være prangende.

Således fik udeholdet på blot 17 minutter (inklusive overtid) udlignet Esbjergs spil- og chanceovertag og dermed etableret tilstrækkelig vidnesbyrd til påstanden om, at sejren såmænd kunne være gået til begge sider.

Det var en flok flade, men relativt tilfredse FCK-spillere, der efter kampen satte sig i den nymalede klubbus af mærket Mercedes. Af bussens side fremgår det nu, at det er de danske mestre (1993, 2001 og 2003), der er på landevejen. Next stop Glasgow.....