Kampreferat: Et sted mellem skuffelse og lettelse

Med en følelse, der lå et sted mellem skuffelse og lettelse, tog vi fra Herning med det ene point efter en målløs topkamp, der skuffede mange ved at svare til de flestes forventninger.

Skuffelse over vores præstation i 1. halvleg, og at vi ikke fik den sejr, der havde udbygget føringen i tabeltoppen fra tre til seks point. Og lettelse over, at vi med uafgjort undgik, at FC Midtjylland indhentede os.

De to hold
Nicolai Jørgensen William Bøving og Nicolai Boilesen og afløste Babacar, Roony og skadede Khocholava, og for Jørgensens vedkommende var det hans første startplads, siden vi senest spillede i Herning. Marios Oikonomou var i truppen til sin første Superligakamp i år, og for første gang i år var Roony ikke i den endelige kamptrup, men såkaldt 19. mand. FCM var uden karantæneramte Junior Brumado og skadede Evander.

FCM-tryk fra start
Vi var forberedte på, at hjemmeholdet ville lægge et enormt tryk i starten, men vi gjorde det heller ikke nemmere for os selv i de første 15-20 minutter med for mange tekniske fejl og mistede bolde.

Allerede i det fjerde minut slap Dreyer fri til skud lige uden for feltet, men Grabara nåede stærkt ned og redde til hjørne.

To minutter efter ville Isaksen have straffe, da han kom i klemme i feltet mellem Claesson og Ankersen, men Krogh stod godt placeret og afværgede – og VAR bakkede ham op.

Efter ti minutter var vi igen for hektiske på egen halvdel, da Pep spillede Falk, og han mistede bolden til Onyedika, og så var de pludselig fire mod to. Dreyer spillede Charles helt fri i feltet, men hans træk blev for langt, så Grabara nåede at få fat i bolden.

Centimeter fra selvmål
I det 14. minut talte et ufarligt Lerager-langskud som et skud på mål, og to minutter senere var vi centimeter fra at score – men i eget mål!

Boilesen lagde en bold tilbage mod mål, men så ikke at Grabara stod cirka 15 meter væk, men alligevel nåede den lange keeper ind og kaste sig ned på stregen og sparke bolden på stolpen, hvorfra den ramte ham og gik til hjørne.

Paradoksalt nok var det begyndelsen til enden for deres massive dominans, for frem mod midten af halvlegen arbejdede vi os langsomt - men ikke altid lige sikkert - ind i kampen. Vi satte også et par nydelige angreb op, men ikke nok til at de førte til chancer.

Masser af duelspil
Vi undgik ikke helt et par defensive boldtab, men midtjyderne lykkedes heller ikke med de sidste afleveringer, og vi havde godt styr på de høje bolde, de smed ind i feltet.

Spillet bølgede frem og tilbage og var præget af masser af duelspil rundt om på banen, og først fem minutter før pausen fik vi vores første egentlige målchance. Nicolai J modtog en svær bold i feltet og lagde den godt af til Claesson, der gik efter det lange hjørne, men Ousted afværgede glimrende.

Bedre indledning på 2. halvleg
Vi sluttede halvlegen godt af, og vi kom også fint ud efter pausen, så indledningen på 2. halvleg forløb meget anderledes end indledningen på 1. halvleg. Set med københavnske briller var det godt, for selv om vi stadig ikke rigtigt fik sat vores offensiv og skabt chancer, så var vi nu mere på bolden og mere rolige på bolden.

Midtjyderne havde derimod ikke den power og aggressivitet, som de indledte med, og smed mange bolde væk i deres opbyggende spil. Dreyer havde et småfarligt studsende langskud lige på Grabara, og Pep Biel havde et skud i deres felt, som ramte Nicolai Jørgensen – og ellers var det småt med afslutninger.

Et par hårde sammenstød og frispark fyrede lidt op under intensiteten, og da midtjyderne midt i halvlegen satte fire friske folk på banen, var det sikkert i håb om at blæse nyt liv i en offensiv, der ikke for alvor havde truet os siden starten af kampen.

Stor kontrachance
Med tanke på tabellen kunne vi også bedre leve med uafgjort, end de kunne, men derfor kunne Pep Biel nu godt have spillet indskiftede Mukairu fri i en stor kontrachance et kvarter før tid, men spanieren løb så længe med bolden, at Sviatchenko nåede at bremse ham ulovligt og trække et gult kort.

Pep Biel skruede selv dødbolden et stykke over Ousteds mål, mens Babacar også kom på banen i stedet for Nicolai Jørgensen, der i dag havde svære betingelser som vores ”front man”, men vanen tro sled og slæbte for holdet.

Det var mange andre der også gjorde, så vi holdt stadig hjemmeholdet fra det forventede FCM-stormløb, men da de også smed Dalsgaard frem på banen, begyndte der at ske lidt.

Stadig ikke under belejring
Syv minutter før tid halvklarede Grabara et fladt forsøg fra Dyhr, men ellers kom FCM faktisk ikke til noget særligt. Vi var stadig ikke under belejring, men forsøgte hele tiden at holde spillet væk fra vores halvdel.

I 90. minut var Babacar tæt på en vanvittig scoring, da han med hælen fik fat i en lang fremlægning lige uden for deres felt og resolut bankede mod mål, men bolden dykkede kun ned i nettaget bag Ousted.

I samme minut kom midtjyderne til deres bedste mulighed for en afgørelse, da Sisto tæmmede et indlæg til fjerneste stolpe, men Boilesen blokerede hans bløde inderside. Grabara også stod klar bagved, hvis kaptajnen nu skulle finde på at lægge bolden tilbage...

I de tre tillægsminutter kom den ventede belejring, mens hele MCH Arena sydede og kogte. Dreyer smed også 2-3 indlæg ind i feltet, men chancen udeblev, og så måtte man jo finde på noget andet.

Et sidste forsøg
Et halvt minut før tid trak Onyedika forbi Lerager og Ankersen i feltet, og bevidst eller ubevidst sparkede han sig selv i hælen og rullede skrigende rundt i græsset, mens hele Herning gik amok over den tavse dommer Krogh. Og det var ikke, fordi han undlod at give gult kort for film…

Bevares, den skal prøves, og man forstår ophidselsen og de efterfølgende diskussioner, for der var særdeles vigtige point på spil. Nu fik vi et hver, og om det også var afgørelsen på guldkampen, ved vi først om nogle uger, for vi fører stadig ”kun” med tre point, inden de sidste fire runder.

En sejr i dag havde lunet gevaldigt, men i spændingsfeltet mellem skuffelse og lettelse kan vi jo også lige mindes vores seneste besøg herovre, hvor vi vandt en lige så tæt og jævnbyrdig affære.