Kampreferat: FCK vs. AGF
22/09 2002 19:00
”SAS-Liga - you are ready for take-off” lød det i højtalerne kort for kampstart. Denne ”ordre” var F.C. København ene om at tage til sig. Byens Hold fløj højt og sejrede med 2-0, foran 17.283 tilskuere i PARKEN.
I fraværet af kaptajn Lønstrup, havde Hans Backe i dag valgt midtbaneslideren Peter Nielsen som anfører. Ændringer var der også at finde på højresiden, idet Tomas Antonelius og Sibusiso Zuma udgjorde denne. I front måtte Todi vige for rotationsprincippet, og det gav plads til svenske Jörgen Pettersson.
Til tider kan mange rotationer på et hold være et problem. Dette er bare ikke tilfældet i F.C. København. Hans Backe besidder et luksusproblem, når han skal finde sine udvalgte, og cheftræneren har da også givet udtryk for, at han arbejder med det bedste materiale i sin karriere. Og holdet levede vitterligt op til disse flotte udtalelser i dag. Fra kampens start var der så at sige kun ét hold på banen. Chancer blev der produceret massevis af, og specielt Røll i venstre og Zuma i højreside viste flotte offensive takter. I front udførte Møller et sandt arbejdsraseri, mens Pettersson spillede sin bedste kamp i SAS Ligaen så langt. I kampens første halve time gav det store spilovertag dog ikke udbytte i form af mål, selvom det var uhyre tæt på, netop omkring den halve time, da Røll med en skarp dribling og ditto aflevering fandt Zuma i feltet. Følt afsluttede sydafrikaneren, men desværre endte det fremragende skud på undersiden af overliggeren og stillingen stadig 0-0.
Men der skulle ikke gå længe inden jubelen kunne brøde løs i PARKEN. En forsvarsfejl af Søren Pedersen blev prompte straffet, da opmærksomme Møller opsnappede bolden og serverede den for Pettersson, der i to forsøg fik bugseret bolden over målstregen. Glæden var stor hos den lille svensker, der via sin fornyede selvtillid pludselig kunne det hele i resten af kampen.
Bagud 1-0 kunne man forvente et vist AGF-pres, men dette udeblev totalt. Det var meget pauvert, hvad Poul Hansens tropper præsterede, og de enkelte gange bolden var i nærheden af løvernes felt, tog enten det solide forsvar eller Rune Pedersen sig køligt af det.
Hjemmeholdet fortsatte således med at styre begivenhederne, og både Røll og Pettersson kunne have gjort det til 2-0 på glimrende forsøg, men stillingen holdt til pausen.
At vindstyrkerne i dag i medierne er blevet karakteriseret med ordet storm er en underdrivelse. Bare spørg AGF-spillerne. De må i anden halvleg have følt det som ren orkanstyrke nede på plænen. Backes tropper var her, der og alle vegne og med hvirvelvinden Zuma, der befandt sig ualmindeligt godt på midtbanen, i en hovedrolle, mindede forestillingen mest af alt om et skydetelt ude på Bakken. Men dette var i PARKEN og Zuma affyrede kort inde i halvlegen et af sine mange skud mod mål. Boye formåede kun at halvklare forsøget, og godt kæmpende Møller var over returen og kunne nemt bringe hjemmeholdet foran 2-0, hvilket selv ikke den mest fanatiske GF’er kunne indvende noget i mod.
Erik Boye prøvede med mange råb og stor gestikuleren at opildne sine medspillere, men lige lidt hjalp det. Og forgæves var det også, at Poul Hansen efter ti minutter af halvlegen sendte de offensive Alex Nørlund og Morten ”Duncan” Rasmussen på banen. Overmagten var i dag ganske simpel for stor, og det mest bemærkelsesværdige var vel egentlig at scoren forblev 2-0. Uden at kende den officielle skudstatistik (der skal bruges mange fingre til at tælle), skal det blot konstateres at spillere som Pettersson, Røll og ikke mindst Zuma, uden problemer kunne have fordoblet målantallet og lidt til.
Men lad os koncentrere os om fakta, og det er at Byens Hold for 19. gang i træk på hjemmebane i SAS-ligaen kunne forlade banen med point. Et andet faktum er, at nullet nu er blevet holdt tre gange på én uge, og det gør det alt andet lige nemmere at vinde fodboldkampe. Og som prikken over i’et er det et faktum at F.C. København nu indtager 1. pladsen i en liga, der indtil nu har været fuldstændig umulig at forudsige. Lad os håbe at vi i denne uge har lagt grunden til et mere kontinuerligt pointudbytte. I så fald er det god grund til at skue mod fremtiden med optimisme. Forza FC!
I fraværet af kaptajn Lønstrup, havde Hans Backe i dag valgt midtbaneslideren Peter Nielsen som anfører. Ændringer var der også at finde på højresiden, idet Tomas Antonelius og Sibusiso Zuma udgjorde denne. I front måtte Todi vige for rotationsprincippet, og det gav plads til svenske Jörgen Pettersson.
Til tider kan mange rotationer på et hold være et problem. Dette er bare ikke tilfældet i F.C. København. Hans Backe besidder et luksusproblem, når han skal finde sine udvalgte, og cheftræneren har da også givet udtryk for, at han arbejder med det bedste materiale i sin karriere. Og holdet levede vitterligt op til disse flotte udtalelser i dag. Fra kampens start var der så at sige kun ét hold på banen. Chancer blev der produceret massevis af, og specielt Røll i venstre og Zuma i højreside viste flotte offensive takter. I front udførte Møller et sandt arbejdsraseri, mens Pettersson spillede sin bedste kamp i SAS Ligaen så langt. I kampens første halve time gav det store spilovertag dog ikke udbytte i form af mål, selvom det var uhyre tæt på, netop omkring den halve time, da Røll med en skarp dribling og ditto aflevering fandt Zuma i feltet. Følt afsluttede sydafrikaneren, men desværre endte det fremragende skud på undersiden af overliggeren og stillingen stadig 0-0.
Men der skulle ikke gå længe inden jubelen kunne brøde løs i PARKEN. En forsvarsfejl af Søren Pedersen blev prompte straffet, da opmærksomme Møller opsnappede bolden og serverede den for Pettersson, der i to forsøg fik bugseret bolden over målstregen. Glæden var stor hos den lille svensker, der via sin fornyede selvtillid pludselig kunne det hele i resten af kampen.
Bagud 1-0 kunne man forvente et vist AGF-pres, men dette udeblev totalt. Det var meget pauvert, hvad Poul Hansens tropper præsterede, og de enkelte gange bolden var i nærheden af løvernes felt, tog enten det solide forsvar eller Rune Pedersen sig køligt af det.
Hjemmeholdet fortsatte således med at styre begivenhederne, og både Røll og Pettersson kunne have gjort det til 2-0 på glimrende forsøg, men stillingen holdt til pausen.
At vindstyrkerne i dag i medierne er blevet karakteriseret med ordet storm er en underdrivelse. Bare spørg AGF-spillerne. De må i anden halvleg have følt det som ren orkanstyrke nede på plænen. Backes tropper var her, der og alle vegne og med hvirvelvinden Zuma, der befandt sig ualmindeligt godt på midtbanen, i en hovedrolle, mindede forestillingen mest af alt om et skydetelt ude på Bakken. Men dette var i PARKEN og Zuma affyrede kort inde i halvlegen et af sine mange skud mod mål. Boye formåede kun at halvklare forsøget, og godt kæmpende Møller var over returen og kunne nemt bringe hjemmeholdet foran 2-0, hvilket selv ikke den mest fanatiske GF’er kunne indvende noget i mod.
Erik Boye prøvede med mange råb og stor gestikuleren at opildne sine medspillere, men lige lidt hjalp det. Og forgæves var det også, at Poul Hansen efter ti minutter af halvlegen sendte de offensive Alex Nørlund og Morten ”Duncan” Rasmussen på banen. Overmagten var i dag ganske simpel for stor, og det mest bemærkelsesværdige var vel egentlig at scoren forblev 2-0. Uden at kende den officielle skudstatistik (der skal bruges mange fingre til at tælle), skal det blot konstateres at spillere som Pettersson, Røll og ikke mindst Zuma, uden problemer kunne have fordoblet målantallet og lidt til.
Men lad os koncentrere os om fakta, og det er at Byens Hold for 19. gang i træk på hjemmebane i SAS-ligaen kunne forlade banen med point. Et andet faktum er, at nullet nu er blevet holdt tre gange på én uge, og det gør det alt andet lige nemmere at vinde fodboldkampe. Og som prikken over i’et er det et faktum at F.C. København nu indtager 1. pladsen i en liga, der indtil nu har været fuldstændig umulig at forudsige. Lad os håbe at vi i denne uge har lagt grunden til et mere kontinuerligt pointudbytte. I så fald er det god grund til at skue mod fremtiden med optimisme. Forza FC!
