Kampreferat: FCK vs. AGF

I et sandt overflødighedshorn af chancer formåede Byens Hold kun at score en enkelt gang ved Álvaro i første halvleg, hvilket skulle vise sig ikke at række da Leon Andreasen ti minutter før tid leverede et dommedagshug til en ufortjent udligning. 17.425 tilskuere var vidner til pointdelingen.

I forhold til kampen mod Brøndby for to uger siden havde Backe ændret på én position til dagens opgør mod AGF, idet Ole Tobiasen var blevet sin skade kvit og han indtrådte således på ny i forsvaret.

Med ny træner i Søren Åkeby og tre friske sejre i rap var det et AGF-mandskab, der mødte til dagens kamp med motivationen og optimismen i orden. Erindres der omvendt tilbage på de to seneste opgør mod AGF i PARKEN (4-0 & 4-1), måtte det stå klart at Byens Hold var indehaver af det psykologiske overtag inden kampen.

Forventningerne til hjemmeholdet var endvidere store, ikke mindst efter sidste rundes fantomkamp mod Brøndby og afbetaling på disse ventede Byens Hold ikke længe med. At tilskuerne efter blot seks minutter kunne gjalde Her Reger' FCK skyldtes således, at Álvaro efter bare seks minutter gav hjemmeholdet en drømmestart. På et knivskarpt frispark fra Peter Nielsen steg brasilianeren uimodståeligt til vejrs og headede sit hold i front. En fantastisk start skabt af Nielsens sparkeevne og Álvaros imponerende Hang Time, der flygtigt gav associationer til legendariske Air Jordan.

Med powerstarten i ryggen fortsatte den hvide bølge med at hagle ned over AGF-mandskabet, der i bedste fald mindede en groggy bokser. Bisgaard og Nørregaard gjorde nøjagtig, hvad der passede dem og sidstnævnte var få minutter efter scoringen ved at lukrere på et flot eksplosionsryk af Álvaro, men U-21-landsholdsspillerens afslutning strøg lige udenom mål. Det gjorde Nørregaards næste afslutning fem minutter senere ikke. Desværre gik den heller ikke i mål, men derimod havnede bolden denne gang på indersiden af stolpen - et produkt af endnu et overdådigt angreb af hjemmeholdet.

Med behørigt tempo sørgede Byens Hold for at holde AGF'erne fra fadet og klasseforskel var bestemt et ord der lå lige for. Med bolden som det arbejdende element dominerede hjemmeholdet klart om end chanceraten dalede. Dog gav Røll indikationer om flere scoringer, da han efter en halv time fra sin position som venstremidt trak ind i banen og affyrede en pivende hårdt dykkende langskud, der dog strøg millimeter over tværribben.

Selvom AGF omkring den halve time med Steen Nielsen i spidsen kom mere med i spillet og en mere jævnbyrdig affære antydedes, producerede udeholdet intet nævneværdigt, men nok så vigtigt formåede århusianerne at dæmme op for københavnernes angrebsiver. AGF's åndehul må betegnes som kontraangrebene, men rigtig farlige virkede Åkebys tropper som sagt i første halvleg nu ikke. Man sad mere med en fornemmelse at skulle AGF komme til noget måtte det blive på baggrund af personlige fejl af hjemmeholdet og da disse udeblev var første halvlegs facit klart.

Dette bevirkede at halvlegens sidste kvarter ikke rummede noget særligt og skribentblokken talte således kun én nævneværdig situation, i hvilken AGF's Morten Petersen var særdeles heldig med at slippe for videre tiltale på en al al for sen tackling på Røll.

Fra anden halvlegs start vendte billedet dog igen og inden de første ti minutter havde de to mandskaber stort set produceret en farlig episode hvert minut. I otte af disse tilfælde stod der F.C. København som ophavshold, men tilfældigheder og ukoncentration udelukkede dobbelt-up. Og for blot af nævne de væsentligste må især Hjalte Nørregaard drømme mindre blide drømme i nat, idet han havde to gigantafbrændere helt blank foran kassen på fantastisk opspil i begge tilfælde af Zuma og Álvaro. Sidstnævnte var også centimeter fra at gentage sit kunststykke fra første halvleg, men hans hovedstød strøg akkurat udenom, mens Ole Tobiasen spillet fri inde i feltet i samme tidsrum forsømte at slå kapital at endnu et sublimt angreb fremført i højresiden.

I den modsatte ende kom AGF's Søren Pedersen til udeholdets største chance, da han efter fire minutter kom til skud, men hans ekvilibristiske afslutning strøg få centimeter udenom stolpen, hvilket også et Peter Graulund hovedstød kort efter gjorde.

En helt fantastisk og hæsblæsende start på anden halvleg, der helt misvisende ikke førte til flere mål. Minimum en hjemmeføring på to-tre mål ville have det rette billede af kampen på dette tidspunkt. Desværre viste tavlen endnu 1-0 og med tanke på at i fodbold kan alt ske, sneg et ubehagelig savn af tryghed sig ind i kroppen. Et godt PC langskud var dog ved at bringe ro i sindet, men bolden strøg lige over det fjerneste hjørne.

Til trods for den manglede scoring kløede hjemmeholdet på og mindre febrilsk blev AGF's situation ikke af at målmand Stefan Rasmussen to gange inden for kort tid svagt sparkede bolden lige ud i fødderne på hjemmeholdets angribere, der desværre ikke formåede at straffe fejlene.

I fuld kontrol og med flotte præstationer af især Álvaro i front, Bisgaard på midtbanen og Svensson i forsvaret, så det holdbart ud det F.C. København præsterede. Men så blev en gammel kending vakt til live, nemlig den om en groggy bokser og hans sidste krampetrækning i form af et "lucky punch". Således fik AGF 35 minutter inde i anden halvleg tilkæmpet sig et frispark 35 meter uden for stregen. Og såmænd om ikke årsungen Leon Andreasen steppede om og kanonerede bolden i nettet bag, en fra lægterne set, ikke helt frikendt Kihlstedt.

Og som om det ikke var nok var den våde klud i ansigtet 30 sekunder efter ved at blive til en regulær spand iskoldt vand i hovedet, da først Mazurkiewicz var uhyre tæt på at bringe gæsterne foran, hvorefter Graulund var millimeter fra at nå riposten. I første tilfælde må Kihlstedt krediteres, mens den totale nedtur i anden omgang blev afværget af Morten Bisgaard og dennes tånegl.

Tydeligt rystede over AGF's sving på kæben fandt F.C. København aldrig rigtig sig selv igen og det forventelige stormløb mod gæsternes mål udeblev. Endnu et "jab" i form af en knaldhård afslutning fra en af AGF's bedste, Jeffrey Aubynn kunne have sendt mestrene til tælling, men heldigvis udeblev det tunge fald.

I slutningen kunne F.C. Københavns i særhed bedste mand Álvaro havde bragt forløsningen til live, men hårdt presset fik han ikke afsluttet tilstrækkeligt effektivt efter at brasilianeren havde afdriblet Rasmussen.

Dermed kunne kampens dommer Thomas Vejlgaard fløjte af med uafgjort 1-1 som facit. Et resultat der ikke vidner meget om indholdet i kampen, men lærdommen ond og klar. Kender man ikke sin besøgelsestid kan det gå galt og det gjorde det i dag i PARKEN.