Kampreferat: FCK vs. Brø
12/05 2002 19:00
Som skribent på denne hjemmeside er det i lyset af dagens begivenheder ekstra vanskeligt at skrive dette referat og samtidig gøre det så objektivt som muligt. Men som en klog mand engang sagde, og det skal være usagt om han var fodboldfan: ”The show must go on”.
Guldbraget som kampen var døbt på forhånd startede livligt, og der gik ikke lang tid inden F.C.København havde deres første chance. Brøndbyforsvaret fik efter 5 min. ikke sparket bolden ordentligt væk så den endte hos Bora Zivkovic, der dog afsluttede lidt svagt på Mogens Krogh.
I det efterfølgende angreb anført af Brøndby følte Peter Madsen sig snydt for et straffespark. Uden at have set episoden på TV så den hårde tackling fra Tomas Antonelius dog retfærdig ud og stillingen var stadig 0-0. Men dette med at ”føle sig snydt for et straffe” skulle vise sig at blive et gennemgående tema resten af kampen…
Efter denne episode indtraf en periode, hvor begge mandskaber prøvede at tiltvinge sig overtaget på midtbanen. Og det virkede som om at duoen Poulsen og Mykland havde lidt bedre fat på denne end Brøndbys Jørgensen og Daugaard. Efter en udemærket afslutning af Zuma var det dog igen Brøndby og Peter Madsen der kom i centrum. På et skarpt indlæg fra Thomas Lindrup væltede Peter Madsen omkuld efter en del hiven og sliden i trøjen af Zivkovic, men dommer Kim Miltons fløjte forlød tavs. Episoden var tvivlsom – Madsen havde vist også fat i Zivkovic’s trøje og sidstnævnte lå længe og ømmede sig efter sammenstødet.
At Zivkovic, der havde afløst en skadet Bo Svensson, fik en hovedrolle i kampen blev understreget i det 35 min. Efter flot opspil i venstre side der resulterede i en præcis centring fra Peter Christiansen, var det Bora Zivkovic der fra nært hold kunne bringe F.C. København foran med 1-0 med en simpel inderside afslutning. Og jubelen brød ud. Straks gjaldede sangen ”Vi ligger nr. 1” over det meste af PARKEN – pragtfuldt anført at det altid veloplagte kor på Nedre C. Resten af halvegen var der ikke så meget at glæde sig over, men 1-0 ved pausen var en dejlig stilling og objektivt set ikke ufortjent.
Ved 2. halvegs start kunne det konstateres at F.C. Københavns stærke højre back Tomas Antonelius ikke længere var med. Han havde pådraget sig en forstrækning i låret og blev afløst af Carsten Fredgaard. Christian Poulsen trak ned som højreforsvarer i stedet for, mens Lønstrup rykkede ind centralt på midtbanen. Denne omrokering så dog ikke ud til at svække FCK. Med kvikt positionspil og farlige angreb var det FCK, der førte dirigentstokken, til trods for at det var Brøndby der skulle frem og skabe chancer. Flere nærgående forsøg blev dog bremset af en udmærket spillende Mogens Krogh eller ved hjælp af ufine metoder, som da Krister Nordin tog hånden til brugs og bremsede et FCK-angreb.
Men det der nok skal blive samtaleemnet langt tid fremover, var da Todi Jónsson i ikke bare et, men i to tilfælde med rette kunne føle sig snydt for et straffespark. Første episode indtraf da Todi fik en friløber mod mål, men hvor en halsende Nordin, klart imod spillets reglement, trak Todi i trøjen, så han mistede det sidste skridt og drattede omkuld. 40.000 mennesker minus Brøndbys tilhængere og altså Kim Milton så denne ulovlige handling, men stillingen altså stadig på dette tidspunkt 1-0.
Anden episode var endnu mere grotesk end første. Her ser 40.000 mennesker INKL. Brøndbys tilhængere men minus Kim Milton, at Mogens Krogh i det kriminelle felt klippede benene på Todi. Fløjten tavs – det kunne man bestemt ikke sige at folkene på lægterne var oven på denne kendelse…
Til trods for disse diskutable kendelser fortsatte FCK det positive spil, og det virkede som om at holdet havde styr på begivenhederne. Dog satte Peter Madsen en skræk i mange, da han først i fri position headede lige forbi mål og senere med ydersiden af foden igen sparkede lige forbi.
Som stopuret nærmede sig de 90 minutter, begyndte man virkelig at tro på sejren og da indskiftede Peter Møller brændte et par store chancer til sidst var man næsten overbærende. Men ak ak ak. (og denne del er nok den sværeste at skrive i dette referat). I det 89. minut fik Brøndbys, indtil da noget anonyme, Mads Jørgensen en løs chance efter af FCK ikke fik ekspederet bolden ordentligt væk. Knaldhårdt sparkede han bolden i nettet fra 20 meters afstand uden chance for indskiftede Rune Pedersen. Stillingen hermed lige pludselig 1-1 og nu var det Brøndbys tilskuere man kunne høre.
Hvis man kan snakke om ”Lucky Punch” i fodbold så var det hvad Brøndby oplevede ved denne scoring, for det var ikke fortjent at de blå-gule skulle have noget med hjem fra PARKEN denne dag. Men det fik de, da det ikke lykkedes de ellers godt spillende og kæmpende løver at score i kampens overtid. Og så lød Miltons fløjte – den man så gerne ville have hørt et par gange tidligere i kampen. 1-1 og dermed matchbold til Brøndby på torsdag når de tager imod Lyngbys amatører.
På en dag der kunne have udviklet sig til en af de største i F.C. Københavns historie, blev påstanden om at fodbold kan være et ondt spil endnu engang vakt til live. Så tæt på og så alligevel ikke. Herfra skal dog lyde al mulig kredit til Backes tropper, der i et forrygende forår, trods dårlige odds, formåede at skabe spænding lige til det sidste i SAS-ligaen. Forza FC!
Guldbraget som kampen var døbt på forhånd startede livligt, og der gik ikke lang tid inden F.C.København havde deres første chance. Brøndbyforsvaret fik efter 5 min. ikke sparket bolden ordentligt væk så den endte hos Bora Zivkovic, der dog afsluttede lidt svagt på Mogens Krogh.
I det efterfølgende angreb anført af Brøndby følte Peter Madsen sig snydt for et straffespark. Uden at have set episoden på TV så den hårde tackling fra Tomas Antonelius dog retfærdig ud og stillingen var stadig 0-0. Men dette med at ”føle sig snydt for et straffe” skulle vise sig at blive et gennemgående tema resten af kampen…
Efter denne episode indtraf en periode, hvor begge mandskaber prøvede at tiltvinge sig overtaget på midtbanen. Og det virkede som om at duoen Poulsen og Mykland havde lidt bedre fat på denne end Brøndbys Jørgensen og Daugaard. Efter en udemærket afslutning af Zuma var det dog igen Brøndby og Peter Madsen der kom i centrum. På et skarpt indlæg fra Thomas Lindrup væltede Peter Madsen omkuld efter en del hiven og sliden i trøjen af Zivkovic, men dommer Kim Miltons fløjte forlød tavs. Episoden var tvivlsom – Madsen havde vist også fat i Zivkovic’s trøje og sidstnævnte lå længe og ømmede sig efter sammenstødet.
At Zivkovic, der havde afløst en skadet Bo Svensson, fik en hovedrolle i kampen blev understreget i det 35 min. Efter flot opspil i venstre side der resulterede i en præcis centring fra Peter Christiansen, var det Bora Zivkovic der fra nært hold kunne bringe F.C. København foran med 1-0 med en simpel inderside afslutning. Og jubelen brød ud. Straks gjaldede sangen ”Vi ligger nr. 1” over det meste af PARKEN – pragtfuldt anført at det altid veloplagte kor på Nedre C. Resten af halvegen var der ikke så meget at glæde sig over, men 1-0 ved pausen var en dejlig stilling og objektivt set ikke ufortjent.
Ved 2. halvegs start kunne det konstateres at F.C. Københavns stærke højre back Tomas Antonelius ikke længere var med. Han havde pådraget sig en forstrækning i låret og blev afløst af Carsten Fredgaard. Christian Poulsen trak ned som højreforsvarer i stedet for, mens Lønstrup rykkede ind centralt på midtbanen. Denne omrokering så dog ikke ud til at svække FCK. Med kvikt positionspil og farlige angreb var det FCK, der førte dirigentstokken, til trods for at det var Brøndby der skulle frem og skabe chancer. Flere nærgående forsøg blev dog bremset af en udmærket spillende Mogens Krogh eller ved hjælp af ufine metoder, som da Krister Nordin tog hånden til brugs og bremsede et FCK-angreb.
Men det der nok skal blive samtaleemnet langt tid fremover, var da Todi Jónsson i ikke bare et, men i to tilfælde med rette kunne føle sig snydt for et straffespark. Første episode indtraf da Todi fik en friløber mod mål, men hvor en halsende Nordin, klart imod spillets reglement, trak Todi i trøjen, så han mistede det sidste skridt og drattede omkuld. 40.000 mennesker minus Brøndbys tilhængere og altså Kim Milton så denne ulovlige handling, men stillingen altså stadig på dette tidspunkt 1-0.
Anden episode var endnu mere grotesk end første. Her ser 40.000 mennesker INKL. Brøndbys tilhængere men minus Kim Milton, at Mogens Krogh i det kriminelle felt klippede benene på Todi. Fløjten tavs – det kunne man bestemt ikke sige at folkene på lægterne var oven på denne kendelse…
Til trods for disse diskutable kendelser fortsatte FCK det positive spil, og det virkede som om at holdet havde styr på begivenhederne. Dog satte Peter Madsen en skræk i mange, da han først i fri position headede lige forbi mål og senere med ydersiden af foden igen sparkede lige forbi.
Som stopuret nærmede sig de 90 minutter, begyndte man virkelig at tro på sejren og da indskiftede Peter Møller brændte et par store chancer til sidst var man næsten overbærende. Men ak ak ak. (og denne del er nok den sværeste at skrive i dette referat). I det 89. minut fik Brøndbys, indtil da noget anonyme, Mads Jørgensen en løs chance efter af FCK ikke fik ekspederet bolden ordentligt væk. Knaldhårdt sparkede han bolden i nettet fra 20 meters afstand uden chance for indskiftede Rune Pedersen. Stillingen hermed lige pludselig 1-1 og nu var det Brøndbys tilskuere man kunne høre.
Hvis man kan snakke om ”Lucky Punch” i fodbold så var det hvad Brøndby oplevede ved denne scoring, for det var ikke fortjent at de blå-gule skulle have noget med hjem fra PARKEN denne dag. Men det fik de, da det ikke lykkedes de ellers godt spillende og kæmpende løver at score i kampens overtid. Og så lød Miltons fløjte – den man så gerne ville have hørt et par gange tidligere i kampen. 1-1 og dermed matchbold til Brøndby på torsdag når de tager imod Lyngbys amatører.
På en dag der kunne have udviklet sig til en af de største i F.C. Københavns historie, blev påstanden om at fodbold kan være et ondt spil endnu engang vakt til live. Så tæt på og så alligevel ikke. Herfra skal dog lyde al mulig kredit til Backes tropper, der i et forrygende forår, trods dårlige odds, formåede at skabe spænding lige til det sidste i SAS-ligaen. Forza FC!
