Kampreferat: FCK vs. Cel

Med en kraftpræstation man næsten ikke troede muligt efter den opslidende efterårssæson understregede de danske mestre, at de kamp for kamp har lært at begå sig på det højeste internationale niveau. 7 point i 6 kampe er klart godkendt, og det er bare ærgerligt, at vi vandt de ”forkerte” hjemmekampe mod de britiske hold, så vi ikke slår Benfica i kampen om den 3. plads, der havde givet mulighed for at prøve kræfter med UEFA Cup’en.

Ståle Solbakken havde ladet formstærke William Kvist få chancen på den centrale midtbane, mens Hjalte Nørregaard tog plads på bænken. Jesper Grønkjær indledte på sin normale venstre midtbane, mens Atiba Hutchinson rykkede frem i angrebet ved siden af Marcus Allbäck.

Gordon Strachan havde givet en pause til den japanske højrekant Nakamura, og i stedet stillede Thomas Gravesen lidt uvant op på højre midtbane. Han fik dog bolden i nettet efter bare 19 sekunder, men Miller havde forinden driblet den over baglinien, og Graver måtte lægge ører til aftenens første pibekoncert.

Scoring efter 1½ minut!
Koncertprogrammet blev dog hurtigt ændret til jubelbrøl og festsang, for der var kun spillet halvandet minut, da FCK bragte sig foran! Hutchinson forlængede et indkast op til Allbäck, der på kanten af feltet og med ryggen til mål headede den tilbage til Hutch. Canadieren satte det lange ben forrest og tog bolden med sig i fuld fart ind mellem Lennon og Balde, afviste elegant men bestemt deres tacklings-forsøg og udplacerede iskoldt Artur Boruc med venstrebenet.

En bedre start kunne man ikke have ønsket sig, og man kunne bare læne sig tilbage og nyde en forrygende fest-forestilling, hvor FCK svingede taktstokken og var mest på bolden. Celtic-spillerne havde derimod svært ved at få deres spil til at fungere på den lækre bane, der ellers igen var lige så saftiggrøn som deres klubfarve.

Med Gravesen på højrekanten i stedet for Nakamuro kunne Grønkjær koncentrere sig mere det offensive. Han boltrede sig rigtigt på sin favoritplads, og hans direkte modspiller Mark Wilson havde mere end rigeligt at se til og måtte efter et lille kvarter tage ulovlige midler i brug for at bremse danskeren nede ved baglinien. På det efterfølgende frispark fra Linderoth snittede Gravgaard bolden videre til Silberbauer, der energisk fik raget bolden helt ind i det lille felt til Allbäck, der kanonerede den på underkanten af overliggeren!

Kort efter fik Gravgaard headet mod mål på et Linderoth-hjørne, da skotternes zone-opdækning kiksede, men bolden gik et pænt stykke over. Bedst som man syntes, at skotterne så meget rådvilde ud, så fandt Wilson polakken Zurawski i helt fri position inde i feltet, hvor han smart havde trukket sig fri af Gravgaard – men vinklen blev for spids og afslutningen for dårlig.

Lidt efter slog Naylor et godt indlæg fra den anden side og fandt en helt blank Kenny Miller midt for mål, men den lå en smule akavet for ham og han sendte det store tilbud over mål. Men skotterne fik lige sendt et signal om, at de ikke havde i sinde at overlade det hele til hjemmeholdet, og især Naylor understregede det ved at sende Kenny Miller helt alene igennem på kanten af offside. Han afdriblede Jesper Christiansen, men trækket blev en anelse for langt, og Gravgaard nåede flot tilbage og fik afværget, da Miller skulle til at lægge bolden ind i den tomme kasse.

2-0 i stedet for 1-1!
I denne fase af kampen var det som om, hjemmeholdet tog lige lovlig let på defensiven efter den fantastiske indledning på kampen, og den slags slipper man sjældent ustraffet for på det her niveau. Men i stedet for straf blev vi belønnet med et befriende mål til 2-0!

Grønkjær fremprovokerede igen et hjørne i nærkamp med Wilson, og Linderoths lange præcise spark blev headet på tværs af mål af Brede, og der stod både Hutch og Grønkjær underligt nok helt umarkerede, og sidstnævnte kunne sparke bolden ind bag Boruc, inden nogen nåede at gribe ind.

Den officielle UEFA-statistik viste 58 % boldbesiddelse til Celtic, men sådan virkede det ikke, når man sad og så kampen. Strachan møblerede da også om på sin midtbane, så Gravesen kom ind centralt og Jarosik ud på venstrekanten og McGeady i højre. Men det gjorde ikke den store forskel, Linderoth og Kvist havde stadig godt styr på begivenhederne midt på banen, og et par frustrations-frispark udløste gule kort til Jarosik og McManus.

Kort inden pausen fik Gravesen dog slået en nydelig halvbane-pasning til McGeady, men Jesper Christiansen stormede langt uden for feltet og pressede ham, så han gled og mistede chancen for en friløber. Skotterne fortsatte med at presse på halvlegen ud, og da fløjten lød for pause kunne de ikke brokke sig over at være bagud, men måske nok over at den ikke stod 1-3 eller 2-3.

2. halvleg blev indledt i et noget mindre hektisk tempo, og der skulle også vise sig at blive længere mellem chancerne. Grønkjær havde et par langskud i de første 10 minutter, begge gange for øvrigt efter lange Kvist-indkast, som Gravgaard headede tilbage til ham, men der var ikke målretning på dem.

Et Hangeland-kiks i opspillet gav Zurawski en god skudmulighed, men Jesper nåede ned og fik en hånd på og sikrede sig i anden omgang bolden for snuden af Miller.

Mackan på pletten igen
10 minutter efter pausen kom Hjalte Nørregaard ind i stedet for Lars Jacobsen, og William gik ned som højre back. Skotterne gik stadig frisk til sagen og prøvede at komme tilbage i kampen, men så slukkede Allbäck lyset… Den store Bobo Balde havde knoklet Silberbauer ned på midten af banen, og da Linderoth sendte et listigt frispark op i feltet, kolliderede to skotter i forsøget på at bremse Gravgaard og i stedet fortsatte bolden ned til Mackan, der fik prikket den forbi Boruc og i nettet til sin 3 Champions League-scoring.

Kort efter var han minsandten tæt på at flugte et udspark fra Jesper Christiansen i mål, da skotterne igen var for nærige med opdækningen, men bolden gik desværre et par meter over mål. Så kom hele PARKEN op og stå til en fortjent hyldest af Byens Hold, mens skotterne hverken lignede et hold, der førte den skotske liga med 16 point eller var klar til 1/16-finalerne i Champions League. Man skulle selvfølgelig ikke glemme, at de reelt ikke havde noget at spille for i gruppen, men det har de haft mange gange før, hvor de heller ikke har imponeret på udebane. Og skotter forærer som bekendt aldrig noget væk…

Strachan fik dog også sendt sine tropper ind i kampen igen, da han midt i halvlegen sendte Pearson og Nakamura ind i stedet for McGeady og Gravesen. De tilførte både energi og kreativitet, og med et kvarter igen fik et Nakamura-frispark lov at passere på tværs af feltet til Jarosik, der styrede den ind fra kanten af det lille felt til reducering til 1-3.

Det tændte et lille håb i den skotske lejr, og de fik også etableret et temmelig tungt pres på os, mens flere af vores spillere forståeligt nok begyndte at se lidt slidte ud, og Bergvold fik de sidste 10 minutter i stedet for Allbäck. Og koncentrationen og fighterviljen var i top hos alle mand, og derfor lykkedes det at holde skotterne væk fra alvorlige chancer – og lidt uventet var det faktisk tættere på 4-1 end 3-2.

Først var Grønkjær meget tæt på at komme på skudhold helt inde foran mål, da Boruc ikke kunne holde et Gravgaard-hovedstød efter hjørne, og minuttet efter sendte Silber et indlæg fra højre på overliggeren, hvorfra den sprang i spil igen.

Det blev dog ved en meget meriterende 3-1-sejr, der satte en streg under vores berettigelse i Champions League. 2 sejre og 1 uafgjort hjemme mod Celtic, United og Benfica – det er der mange andre Champions League-deltagere, der ville få svært ved at gøre efter. Desværre faldt point-puslespillet ikke ud til vores fordel, så nu venter der snart en velfortjent vinterferie oven på det hidtil mest interessante og fantastiske efterår i klubbens historie.