Kampreferat: FCK vs. Esb
De to hold
Niclas havde fået en pause, og ellers var det kun den ankelskadede Ailton, der manglede i truppen til sæsonens sidste hjemmekamp. Ståle havde denne gang valgte at lade Brede, Silber og William starte på bænken, der i dagens anledning var mere end almindeligt bred, idet der også var plads til de 3 unge Nikolaj Hansen, Lasse Qvist og Mads Laudrup.
Esbjerg måtte undvære karantæneramte Jesper Jørgensen, og han blev erstattet af den svenske U21-landsholdsspiller Jonas Bjurström. Desuden startede Murcy inde i stedet for Jesper Bech.
Dan viste vejen
Esbjerg gik frisk til sagen fra første fløjt og fik tilkæmpet sig et hjørne i det andet minut, men snart tog mestrene over i vanlig stil og satte sig tungt på spillet, der stort set kun foregik på Esbjergs halvdel de næste 5 minutter. Og den logiske konsekvens var da også en scoring signeret Dan, der profiterede af en nedfaldsbold efter et langt indlæg i feltet fra Lars.
Så var der ellers fløjtet op til guldfest, og fællessangen rullede rundt mellem tribunerne, mens de københavnske kombinationer flød som i olie. Hjalte fik det bedste tilbud, da Lars fik plads af det generøse Esbjerg-forsvar til at slå et perfekt indlæg, men han kiksede sit medløbsskud.
Men bedst som man sad og glædede sig over spillelysten i den ellers betydningsløse kamp, så slog Esbjerg til i den anden ende som et lyn fra en klar himmel, da Martin Vingaard tog chancen fra distancen, og hans lumske skud hvislede ind ved den fjerneste stolpe, hvor Jesper Christiansen ikke nåede ud.
Grønkjær svarede dog hurtigt igen med en god aktion, hvor han tog et træk ind i banen og fyrede af fra kanten af feltet med bud efter det lange hjørne, men den strøg lige over mål. Esbjerg viste imidlertid, at de var kommet for at lave mål, og midt i halvlegen forsplildte Dembe-Nyrén en kæmpe 2-mod-1-kontrachance, da han afleverede for sløset ind over til Murcy.
Kampen fusede lidt ud
Efter denne chance var det som om kampen fusede lidt ud. Tempoet dalede markant, og ingen af holdene kom rigtigt frem til noget. Mestrenes rytme blev også delvis slået i stykker af de kontante Esbjerg-folk, der uden at gå over stregen formåede at skade 3 af vores spillere i det sidste kvarter. Først tacklede Vingaard så hårdt på Lars, at han måtte ud til behandling, og William nåede at smide overtrækstrøjen og gøre klar til indskiftning, inden der kom klarmelding fra Lars om at han kunne fortsætte.
Fem minutter senere kolliderede Klarström og Hjalte, og mens svenskeren så gult, måtte Hjalte ud i 5 minutter og sys for en flænge ved øjet. Og inden pausen kom så det værste uheld, da Berglund kolliderede med Nicolai Høgh ude ved sidelinien og faldt om skrigende af smerte, mens lægestaben ilede til. Med noget der i værste fald kunne ligne et brækket kraveben måtte han forlade banen, og Silberbauer kom ind de sidste minutter af halvlegen.
En underlig halvleg, der startede forrygende og festligt, men langsomt fusede ud til en ret kedelig og chancefattig affære. Og strengt taget var Esbjerg mod slutningen af halvlegen nærmere en scoring end hjemmeholdet.
Andre boller på suppen efter pausen
Men i 2. halvleg kom der helt andre boller på suppen, da Byens Hold kom ud med en helt anderledes indstilling og motivation, der straks satte gæsterne under pres. Og meget hurtigt gik Ståle over til at spille 3-5-2, da Lars - hæmmet af den skade han fik i foden før pausen - forlod hjemmebanen for sidste gang til taktfaste klapsalver fra det festklædte publikum. Brede kom ind og lå nede bagved sammen med Gravgaard og Dan.
Det første kvarters tid blev det ikke til de helt åbne chancer, men efterhånden åbnede mestrene mere og mere for godteposen, og så begyndte chancerne også at komme. Hutch spillede Grønkjær helt fri i feltet, men han blev tacklet i skudøjeblikket og til hans store fortrydelse var Lars Christoffersens fløjte tavs. Grønkjær svarede igen med støvlerne og minuttet efter tog han et formidabelt ryk fra højrekanten forbi 2-3 Esbjerg-folk ind i feltet, men forsvaret fik i sidste øjeblik afværget til hjørne.
Linderoth viste også tempo og vindervilje ved f.eks. at løbe hen for at tage indkast, og det varede ikke længe før der igen var bud efter mål. Hutch kom til baglinien, fandt Mackan inde i det lille felt, hvor han holdt stærkt på bolden inden han lagde den tilbage til en fri Silber, men hans skud blev blokeret.
Små 20 minutter før tid måtte Stepanovs tage ulovlige midler i brug for at stoppe Hutch i et godt ryk ned langs midten af banen, og på det efterfølgende frispark sparkede Silber langt ude fra bolden lige over det ene kryds.
Esbjerg snød mestrene til sidst
Esbjerg forsvarede sig tappert, men der var meget længe mellem deres kontrastød, og i stedet kværnede københavnerne på. Hutch, der ligesom Grønkjær virkelig var i hopla, spillede smart 1-2 mod Tobbe og stod helt fri med Lars Winde, som fik pareret canadierens lidt tynde inderside-afslutning. På det følgende hjørne måtte Winde først refleksredde et hovedstød fra Hutch, og siden en kanonskud fra Hjalte, der fulgte op på returen.
Nu hang der virkelig et mål i luften, og Ståle sendte Gravgaard frem i en yderligere offensiv satsning, der burde have givet bonus 7 minutter før tid, da William headede mod mål på et Grønkjær-hjørne og Mackan forlængede bolden fra 2 meters afstand – men på overliggeren…
Gravgaard nåede at få endnu et godt tilbud fra nært hold, som Winde igen reddede, inden Esbjerg slog til i den anden ende… på en efterhånden meget sjælden kontra kunne Zimling fra nært hold glide et indlæg fra indskiftede Jesper Lange i nettet til en højst ufortjent føring.
Således fusede festen en anelse ud, og mestrene måtte sande at man for 7. gang ud af de seneste 8 liga-opgør kun formåede at score en enkelt gang. Men bortset fra en dårlig periode i 1. halvleg, kan ingen klandre dem for indstillingen og underholdningen, som var mesterlig i 2. halvleg – bortset fra det med målene…